C – Anchor Computer – Vindfang og anker holdeevne

Grafisk ”Anker Beregner”.
Vi kan regne på Vindfang og trækket i ankeret og vi kan regne på ankerets holdeevne.

INDHOLD:

Jeg “beregner” Kræfterne fra vind og bølger på en  33 f. Skagerrak 1000 Motorbåd  ved 40 knob vind til ca. 500 kg.

Jeg gennemregner Ankerets holdeevne – et Rocna Vulcan 15 kg med det tilhørende ankerkæde /nylontov, til at det holder 500-700 kg.

Regneeksemplerne er for denne båd:
Data om Jupiter 1000 33 f. motorbåd og ankergrej.

Jeg har tidligere beregnet dette anker, til at det har ”Effektivitet” = ”Anchor Efficiency” = 50 kg holdeevne / kg egenvægt.
Dette er en vigtig forudsætning i beregning af ankerets holdeevne.

Jeg vil anbefale dig, at læse Dulhuntys web – se link til arkiv i næste afsnit. Der er mange guldkorn, for dig der vil forstå ankerteknikken bedre.

Dulhuntys ankerweb:

De grafer som indgår i beregningen, og de præcise forklaringer kan du se her på arkiveret udgave af hans web:

Download “Anchor Computer” og print selv.

Det nyttige ved denne ”Anchor Computer” er, at man meget let kan ændre på de forskellige ting, der påvirker kræfterne og holdeevnen.

Jeg har selv gennemregnet mange eksempler med de ankre, som jeg selv har testet, og finder at resultaterne fra Dulhunty er realistiske og meget brugbare til en vurdering af ankergrej.

Anchor Computer Dulhuntys diagram
Anchor Computer – grafisk “beregner”

Diagrammet ”ANCHOR COMPUTER”

Vind og kræfter ”beregnes” fra ”GRAPH ”A”

Start i feltet i midten foroven – følg blå linje med >>>

  • Vælg vindstyrke: (Jeg regner m. 40 knob – stormende kuling = 40 kts i diagram)
  • Fra 40 kts vind, gå vandret ind til den skrå streg med C = 1,0 (Det betyder at skroget er almindeligt motorbåd).
  • Herfra gå lodret ned, til du skærer den skrå streg med bådens frontareal = 10 M².
  • Fra dette skæringspunkt går du vandret til højre og rammer skalaen med ” Wind Load kg”. Her rammer vi cirka 500 kg ”Wind Load” (lyserøde felt).

RESULTAT:
Med 40 knob vind bliver trækket i ca. 500 kg.

Her er medregnet den ekstra belastning fra ”veer and surge” = udsving til siden samt bevægelse frem og tilbage.

Fra Fraysse og andre beregninger ved vi, at den statiske vindbelastning ved 40 knob vind cirka 250 kg. De samme eksperter fortæller også at de dynamiske kræfter kan give dobbelt så store kræfter.
Så jeg vil konkludere, at resultater fra Anchor Computer er meget realistisk.

Vulcan 15 kg anker holdeevne ”beregnes” fra GRAPH ”B”

Start ude i venstre side for oven ved ”Anker beregn 15 kg —>”

  • Vælg ankerets vægt 15 kg.
  • Gå vandret ind til skrå streg ved ”Anchor Efficiency Index” = 50.
  • Følg streg ned lodret ned til typen af ankerkæde/tov (Types of Rode). Jeg har valgt linjen ”Nylon & Chain”, fordi sådan er ankergrejet på Jupiter 1000.
  • Fra dette skæringspunkt, så følg streg vandret til ”Scope of Rode”, på dansk ”hældning for ankergrej”.
  • Jeg vælger skrå streg med tallet 10 (svarer til Scope 10:1).
  • Herfra gå lodret op til Bottom Condition – og vælg SAND.
  • Fra dette skæringspunkt, gå vandret til venstre til skalaen ”Anchor Holding Strength kg” (lyserøde felt). Her rammer vi cirka 700 kg holdeevne.

RESULTAT:
Ankeret og ankergrejets holdeevne er cirka 700 kg med næsten ideelt vandret træk, ved Scope = 10:1.

HVIS ankerkæde/tov er stejlere, Scope = 5:1 bliver holdeeven cirka 500 kg. (Følg den ubrudte brune linje). Scope 5:1 er “almindelig scope”, til hårdt vejr bør man altid slække mere ud på sit ankergrej.

KONKLUSION fra Anchor Computer ”beregning”:

Kræfterne på båden, og altså trækket i ankeret i 40 knob vind / 20 m/s, bliver i størrelsesordenen 500 kg.

Holdeevnen for Vulcan 15 kg, med det kæde/nylontov som faktisk bruges sammen med ankeret, vil være omkring 500 kg, ved ”almindelig Scope” på 5:1.

Hvis de kan slække yderligere ankertov ud til endnu større ”Scope” / fladere træk, vil de få mere sikkerhed.

Så Jupiter 33 fod motorbåd, kan formodentlig ligge sikkert for anker i 40 knob vind (20 m/s).

Kræfterne fra vind og bølger svarer til andre ankereksperters beregninger, jeg skriver mere om det i næste afsnit D – ACC simple mode.
Ankerets holdeevne er helt baseret på, hvad Steve Goodwin har testet med et Vulcan 10 kg anker. Så det giver en mulighed for fejl.

Fejlkilder:

Ankeret: Forudsætningen for at beregne ankerets holdeevne er, at jeg vurderer ”Effektivitet” = ”Anchor Efficiency” = 50.

Definitionen på ”Anchor Efficiency”:
”Anchor Efficiency” =Holdeevne ved vandret træk i forhold til egenvægt.

Det betyder naturligvis, at denne grafiske ”Anchor Calculator”, bør give det resultat, at et anker med vægt 15 kg og Eff. = 50 får 15 kg x 50 = 750 kg holdeevne med helt perfekte vandrete træk.
I vores beregning lander vi på 700 kg med Scope = 10:1 – og det er jo også OMTRENT det ideelle vandrette træk.

Det er naturligvis en fejlkilde at BEREGNING af anker holdeevne, er totalt afhængig af, at man vurderer ”Anchor Efficiency” fornuftigt til at starte med.
Du kan se den vurdering i forrige afsnit: B Beregning Fraysse – Vindens kræfter samt Anker holdeevne

“Anker Effektivitet”

Til orientering viser jeg lidt tal fra forskellige kilder, for at vise at “Anker Effektivitet” kan være så lav som 4 for paraplyanker og 8 for et traditioneklt “skibsanker”.
Og det kan ligge fra 10 op til 60 for de bedste.
Letvægtsankre (aluminium) kan ligge endnu højere.
For at gøre det sværere, er Eff. også meget forskellig i forskellige bundtyper.
Derfor skal du være varsom, når du vil regne på disse tal.

“Anker Effektivitet” fra forskellige ankertest
Ankertest # 154 Steven Goodwin
“Anker Effektivitet” kan du se hos Steve Goodwin

Personlig kommentar til denne “Anchor Computor”:

Jeg synes at denne grafiske “beregner” er nyttig og “pædagogisk”, fordi man kan variere på de forskellige ting, og bedre forstå hvordan ankergrejet virker.

Jeg synes dog at holdeeven for MUDDER kan blive misvisende, fordi den ligger meget tæt på holdeeven for SAND.
Det vil kun være realistisk for ankre af Danforth typen, at de holder næsten lige så godt i mudder som i sand.
Det gælder bare ikke for de fleste plovankre, som jeg har testet selv – de glider ganske småt igennem mudderet.
Plov/klo/ske som Delta, BRUCE og Rocna har i mudder, kun en holdeevne på omkring 1/10 del af det, som de kan holde i sand.

Marineingeniøren Dulhunty er nu desværre død. Jeg synes at hans gode website fortjener at blive læst, derfor ligger den som ”arkiv”.
Han har også konstrueret det ”Flyvende anker ”Flook”.
Jeg har testet dette Flook anker.

Flook anker
Flook anker