Jeg bruger en livline / sikkerhedsline som er justerbar på båden.

Min livline er fuldt justerbar.
En livline er bedst, når den kan justeres, så du ikke falder et langt stykke før den holder dig.

Kort resume:
Min livline strammes op eller slækkes af efter behov.
Så kan jeg holde den stram, så jeg ikke kan ”falde udefter”.
Længden justeres med et prussisk knob, man flytter selv på preussisk knobet til ønsket længde.
Du kan selv lave den, med materialer fra klatresport.

Jeg bruger en livline / sikkerhedsline som er justerbar.

Min livline er fuldt justerbar. En livline er bedst, når den kan justeres, så du ikke falder et langt stykke før den holder dig.

Hvis jeg skal op på fordækket på vores lille båd, gør jeg fast på ruftaget, og kan forlænge min livline efter behov. Det er en 19 fods båd som er levende i dårligt vejr – båden kan sagtens kan kaste mig i vandet fra fordækket.

HVIS jeg skulle være uheldig og hænge ned på siden, så kan jeg nok ikke selv kravle op, men så kan jeg slække af i livlinen, så den kan nå helt agter, til badestigen.

Helt privat tanke om sikkerhedsline:
Jeg har aldrig forstået, hvorfor man ikke bruger justerbare sikkerhedsseler på en båd, så man ikke risikerer at falde og få et voldsomt ryk. ASO

Justerbar sikkerhedsline som jeg bruger på fordækket, på lille båd
Justerbar sikkerhedsline som jeg bruger på fordækket, på lille båd

Metode fra træklatring:

Systemet er meget simpelt og ideen kommer fra de arbejdsstropper, som man bruger ved klatring / træfældning. Det er altså er meget gennemprøvet system.

Funktionen er at man fastgør til et “ankerpunkt” med en karabin (Billede med lille lillafarvet strop, som JEG sætter på toppen af ruftaget)  – og så går rebet dobbelt og kan justeres trinløst.
Længden justeres ved at et prussisk knob kan glide frem og tilbage – man skubber selv på preussisk knobet til ønsket længde.

Skovarbejdernes teknik:

Skovarbejderne har nu om dage en helt speciel strop med blød wire, og en helt speciel klemme. Alt det grej kan købes – men man kan lave min model selv.

Ved arbejde med motorsav i træer bruger man flere stropper, over hver sin gren, som justeres trinvist; Så kan man stå lige præcis i den bedste arbejdsstilling.

Det samme kan man måske gøre på en båd – så man “hviler” i sikkerhedsstroppen (eller to stropper), og har begge hænder fri.

Sikkerhedsline lavet af materialer fra klatresport

Materialer til ”Lav Den Selv” af min model:

OBS Det er afgørende vigtigt, at vælge materialer fra klatresport. OBS
Fiberne i reb til klatresport har stor sikkerhed, blandt andet har fiberne et højt smeltepunkt, så det kan tåle ret meget friktion. Det dur IKKE at lave det af PP = Poly Propylen, som har lavere smeltepunkt, rebet kan smelte ved belastning.

Tovværk til sikkerhedslinen:

8 MM dynamisk klatrereb (den beige line). Bundet med ankerstik og surret.
Prussik-stroppen er 6 MM kernmantel bundet med dobbelt fiskerknob.

Låsekarabin på MIT billede:

Karabinen er aluminium fra klatring. OBS aluminium bliver korroderet på en båd ved kulde og fugt. Alu-dele skal man ikke lade ligge i båden om vinteren. De skal hjem i varmen og have lidt siliconeolie.
ELLER også skal man bruge rustfri låsekarabin.

En anden justerbar arbejds-strop:

Drew Frye har en interessant artikel om en justerbar arbejdsstrop af Dyneema:
Slick Whoopie Slings for Sailors

Adjustable tether – adjustment by sliding the prussik knot

Søgeord du kan bruge når du vil google mere:

Arborist – udstyr – træklatring – skovarbejdermetoden – arbejdsklatring – rope work – equipment – knots – knob – prussik knob – prussikstrop – prussik loop – prussik knot – ankerknob – anchor bend

Søg i foskelige kombinationer – der er en masse videoer om arboristernes metoder og udstsyr.