Tandemankring kræver meget øvelse, fordi der er risiko for, at de to ankre tilsammen kommer til at virke betydeligt dårligere end bare eet godt anker alene.
Lad være med at eksperimentere med det, lige før stormvejret kommer.
Konklusion:
- Tandemankring er to ankre på samme ankerkæde / ankertov.
- Primær anker er tættest på båden, Sekundært anker er længst væk.
- To ankre kan bruges på samme kæde/tov på rigtigt mange måder.
- To forskellige typer af anker i tandem KAN tilsammen give EKSTRA stor holdeevne, skriver Drew Frye i “Rigging Modern Anchors”.
- Der er også RISIKO for, at det ene anker får det andet til at gå løs, så tandemankring bliver DÅRLIGERE end bare det ene anker alene.
Tandemankring havde sin berettigelse dengang ankre var ineffektive “skibsankre”, står der i bogen “The Complete Anchoring Handbook”. Forfatterne mener, at moderne ankre er så effektive, at eet godt moderne og tilpas stort anker, er en mere sikker metode.
Tandemankring er meget omdiskuteret:
Der kan være modstridende oplysninger og forklaringer, hos de forskellige erfarne sejlere, forfattere til ankerbøgerme og videoer.
Jeg henviser til nogen af de bedste kilder, så må du selv “dykke ned i det”.
Man bør SELV afprøve de metoder man vil bruge, fordi der er risiko for at det ene anker ødelægger virkningen af det andet.
Jeg skriver om ”Tandemankring” til OPLYSNING om disse usikkerheder.
Jeg har IKKE SELV erfaring med tandemankring. Jeg foretrækker til gengæld selv at bruge to ankre på hver sit eget ankertov, fordi det er det letteste og mest fleksible på vores lille båd.
Se min side: Ankring tæt på land.
Kilder og henvisninger:

Rigging Modern Anchors af Drew Frye
Drew Frye har lavet en meget omfattende serie forsøg med tandemankring, og har lavet meget grundig gennemgang af de forskellige metoder i sig bog.
Derfor vil jeg skrive mest fra hans arbejde.
Først gentager jeg hans definitioner af “primært anker”, som det der er tættest på båden, og “sekundært anker” er det længst væk.
Drew Frye fremhæver, at den mest stabile teknik, er det han kalder “Asymmetrisk V tandem”– det betyder, at der er en forgrening, så de to ankre ligger i en vinkel.
Drew Frye fremhæver, at det anker det holder BEDST, skal længst væk (=sekundære anker), hvilket er modsat af, hvad andre eksperter skriver.
Til ankring i meget dårlig bund som klippe kan “In line tandem” ankring være god.
Drew Frye fremhæver, at der er flere DÅRLIGE METODER metoder, hvor det ene anker ødelægger holdeevnen af det andet.
Drew Frye fremhæver, at to forskellige TYPER anker som Danforth sammen med et “scoop anchor” som Rocna / Mantus kan give en “synergi”. De to forskellige typer kan altså give en ekstra god holdevne, der er bedre end summen af deres holdeevne.
Drew Frye fremhæver Stor Scope:
Drew Fye fremhæver “Asymmetrisk V tandem ankring” som det mest stabile.
Denne metode giver også god tolerance overfor vindskifte, som specielt kan gavne i blød bund.

Drew Frye omtaler rigtigt mange detaljer fra sine grundige forsøg – jeg har kun fremhævet ganske enkelte detaljer, og jeg vil meget anbefale, at du læser bogen og at du eksperimenterer så meget som muligt med dit eget grej.
Drew Frye fremhæver at de små detaljer er meget afgørende:


Tandem ankring – se video af Steve Goodwin´s test:
I denne video kan man SE de to ankre samtidigt, og man kan SE, at der er nogen meget specielle fænomener, som HELT kan ødelægge holdeevnen.
Se videoen HER: Tandem Anchoring. Anchor Test Video #94
Det er MEGET INTERESSANT, at man kan SE hvordan det virker – og man kan SE at nogen af teknikkerne er værre, end bare at bruge eet anker.
Steve Goodwin har lavet over 150 videoer om ankerteknik og ankergrej.
Du kan se alle hans videoer SV Panope her.
Han er meget grundig og systematisk, og han fortæller kun det som han har testet og som han er helt sikker på.
Creative Anchoring af Fatty Goodlander:
I den meget inspirerende bog om ankerteknik skriver Fattty Goodlander enkelte vigtige detaljer om tandemankring:
Side 73: Man IKKE må bruge øjet berenet til “tripline” til at fastgøre det “sekundære anker” – altså ankeret der er længs væk.
Han skriver, at det største og mest effektive anker skal være nærmest ved båden (altså det “primære”), så han er uenig med Earl Hintz.
Side 73: Han anbefaler udtrykkeligt meget stor scope – mindst 7:1 og helst 10:1 fra båden til det primære anker.
Og fra det primære anker skal der være 17 meter kæde til det sekundære anker.
Han skriver desuden detaljeret om stormankring – Bogen er fuld afguldkorn!!!
“The complete Anchoring handbook”
Forfatterne FRARÅDER direkte at man bruger tandemankring.
Side 143:
…”We advise against tandem anchoring – If you insist on tandem anchoring, only use two of the same kind, and attatch the second (det der er længst væk fra båden) to the chain or the schackle of the first (det der er tættest på båden), not directly to the crown og the first anchor.”….
De har en meget tungtvejende argument for IKKE at bruge tandemankring:
De fremhæver, at de moderne ankre har langt større holdeevne end ældre typer af anker – og at de moderne ankre beholder et godt greb i bunden, selv når de er hårdt belastede, og derfor kan man få meget mere pålidelig holdeevne udelukkende ved at bruge eet anker.
Deres bog er iøvrigt en meget saglig og grundig bog om ankerteknik, som jeg kun kan anbefale at du køber.
Forfattere: Alain Poirauld, Achim Ginsberg-Klemmt og Erika Ginsberg-Klemmt.
The Complete book of Anchoring and Mooring
Forfatteren er Earl Hintz.
Side 236:
Earl Hintz – Han fremhæver og tegner, at det anker der er længst væk = sekundære anker – skal være det STØRSTE.
Det er modsat hvad Fatty Goodlander skriver.
Han mener, at der skal være kæde imellem de to ankre, og at “Back anchor” som er det der er længst væk (sekundære anker), kommer til at have en klo nede i den fure som det “Forward anchor”, som er det primære anker, har lavet i havbunden.
På den måde mener han, at man kan opnå en ekstra forbedret holdeevne på 20-30 priócent.
Bogen beskriver alle de grundlæggende ting med ankerteknik systematisk og grundigt, så den bør stå i ethvert skibsbibliotek. Dog vil jeg gøre opmærksom på at denne bog er fra 1986, så der er kommet mange nye ankre på markedet og derfor er hans mening om tandemankring måske forældet.
Afslutning tandemankring – de modstridende teorier:
Jeg håber at denne side har hjulpet dig til at blive klogere på denne specielle teknik.
Jeg har fremhævet, at de forskellige faglige kilder har forskellige meninger, og jeg har ikke selv erfaring med det, så vil jeg slet ikke give nogen anbefalinger.
Min eneste anbefaling om tandemankring:
LAV DINE EGNE FORSØG – med det grej du har – og find dine EGNE effektive metoder – INDEN du skal bruge det i “vildt vejr”.
Lav dine forsøg på en pæn solskinsdag, læg ankrene i sand, så du kan se hvad der sker og træk alt hvad du kan med din egen motor.
Hvis du vil have mest muligt træk, skal du trække fra hækken. Sejl rundt med din gummibåd og kig ned til ankrene, (eller svøm med svømmemaske / snorkel), så du kan se, om de er begravet eller hvordan de ligger. Det er det man lærer allermest af.
Min personlige mening om tandemankring:
Som sagt har jeg aldrig afprøvet tandemankring.
Vi sejler i en ret lille båd, hvor det er meget let at lægge et eller to eller tre ankre ud i hver sit ankertov i hver sin retning.
Selv i vores lille 19 fods båd bruger vi flere ankre: Et moderne Viking 5 anker samt et meget effektivt alu-Fortress på 3 kg, samt et kastedræg, der kan holde i grene, rogusaroser eller græstørv inde på land.
De kan tilsammen sikre os under de fleste forhold.
Så derfor ser jeg ikke nogen grund til at eksperimentere med tandemankring.
Vi bruger normalt to ankre på HVER sit ankertov, og kan meget let flytte et af ankrene på en soppe/badetur.
Når vi har liner ud i 2-3 retninger, kan vi samtidigt meget let DREJE båden efter sol og vind og bølger. Det er en stor fordel, at vi har så meget kontrol med hvordan vi vender og placerer båden.
