# 38 Ankertest BRUCE 1 kg og BRUCE 2 kg i sand

Ankertest af originalt BRUCE 1 kg og et BRUCE BILTEMA-kopi 2 kg i god sandbund.
Jeg trækker manuelt på lavt vand, og måler holdeevnen med digitalvægt.

Resumé

Jeg tester to små BRUCE-ankre på lavt vand.

Jeg laver en “soppetest” ved at trække manuelt på lavt vand, hvor der er cirka 1 meter dybt og ensartet flad bund.
Bunden er fint rent sand med god holdeevne.
Jeg trækker med nylonline, så vinklen svarer til Scope = 5:1.
Holdeevnen måler jeg med digitalvægt, og jeg kan direkte SE og FØLE hvordan ankeret fungerer.

Jeg tester disse to små ankre:

  • Original BRUCE 1 kg (1,2 kg)
  • BRUCE BILTEMA kopi-anker 2,0 kg

Restulat fra min “soppetest” for BEGGE ankre:

  • De tager fat og kan holde lidt allerede ved Scope 3:1.
  • Begge ankrene graver sig meget hurtigt ned i sandet.
  • De giver konstant modstand.
  • De holder stabilt, når trækket skifter retning.
  • Begge ankre er gode til at ”resette” efter en ”kolbøtte”, når trækket skifter til modsat retning.
  • Original BRUCE 1 kg holder 15-25 kg i lige træk.
  • BRUCE BILTEMA-kopi 2 kg holder ~50 kg i lige træk.
Ankertest BRUCE original 1,2 kg i sandbund. Ankeret holder 15-25 kg.
Ankertest BRUCE original 1,2 kg i sandbund. Ankeret holder 15-25 kg.

Konklusion

Begge ankre fungerer meget godt i sandbund.

BRUCE BILTEMA-kopi 2 kg, har vi gennem adskillige år brugt som vores eget ”varpanker” med 18 meter 8 MM nylonline.

Det vil vi bruge på samme måde fremover, fordi 2 kg ankeret holder tilpas til dette formål, og vi kan kaste det 5-10 meter.
Vi kaldet det for vores “Babyanker”.

Denne ankertest og flere andre af vores forsøg viser mig, at det lille ”Original BRUCE 1 kg” IKKE holder nok som vores ”varpanker”.

Min bedømmelse er, at”Original BRUCE 1 kg” er perfekt til en landgangsjolle, gummibåd eller paddelboard, bare man bruger en 6-8 MM nylonline, som er tilpas lang, så trækket bliver nogenlunde fladt / vandret.

Sammenlingning BRUCE 1 kg, BRUCE-kopi 2 kg m. andre

Original BRUCE 1 kg holder 15-25 kg i sand.
Det kan erstatte et 4-5 kg paraplyanker.

BRUCE-kopi anker 2 kg holder ~50 kg i sand. Det kan erstatte et paraplyanker op til 10 kg, og det kan faktisk erstatte det usædvanligt dårlige ANHOLT 15 kg anker på sandbund.

Ankertest BRUCE BILTEMA-kopianker 2 kg Med kort tripline og lille gul flyder
Ankertest BRUCE BILTEMA-kopianker 2 kg med kort tripline og lille gul flyder, kan holde ~50 kg

Testresultater af ”soppetest”

Resultat test BRUCE original 1 kg (vægt 1,2 kg)

Ankeret tager straks fat og begynder at holde lidt allerede ved Scope = 3:1.

Med jævnt træk ligeud og Scope 5:1, er modstand/holdeevne =18-22 kg.

Ved dette træk glider ankeret meget langsomt gennem bunden, og modstanden bliver ved med at være den samme = cirka 20 kg.
Ankeret var totalt nedgravet i 5 test.
Kun i een test faldt holdeevnen til 6 kg og det lå skævt, kun ½ begravet i bunden, fordi den ene klo havde fanget en hvid muslingeskal.

Variation: Alle målingerne lå indenfor 15-25 kg.

Ankeret gik ikke på noget tidspunkt helt løs. Det er meget tillidsvækkende.

For at efterligne ankertesteren Steve Goodwins´ ”veer test” = test af skiftende vindretning, trak jeg langsomt med retningen skiftende 360º.

Veer test – efterlingning af stor vinddrejning: I denne ”veer test”, holdt ankeret hele tiden med samme holdeevne og lavede et spor i bunden, der var en præcis cirkelbue med 1½ meter i diameter.

180º kolbøtte test: Jeg lavede en “180º kolbøtte test” – og ankeret tog straks fat igen.

Resultat test BRUCE BILTEMA kopi 2 kg

Ankeret tager straks fat og begynder at holde lidt allerede ved Scope = 3:1.

Med jævnt træk ligeud og Scope 5:1, er modstand/holdeevne = OVER 40-46 kg.

Ved dette træk gravede ankeret sig bare solidt ned, og det lå et par centimeter under sandet, og jeg kunne ikke trække det gennem bundmaterialet.

FORMODENTLIG er den højeste stabile holdeevnen ~50 kg, MEN jeg kan bare ikke trække mere i denne ”soppetest”, når jeg skal undgå at min digitale vægt bliver våd.
 
Variation: Ankeret var totalt nedgravet i 2 test. I een test faldt holdeevnen og ankeret gled gennem bunden, uden jeg kunne se en forklaring.
Ankeret gik ikke på noget tidspunkt helt løs.
Det er meget tillidsvækkende, når et anker har konstant greb i bunden.

Veer test – efterlingning af stor vinddrejning: Jeg trak langsomt i stor rundkreds, og ankeret holdt hele tiden uden at flytte sig mere end 10-20 centimeter. Det lå meget godt begravet til sidst.

180º kolbøtte test: Jeg lavede en “180º kolbøtte test”, så ankeret kom helt fri, og det tog straks fat igen.

Metoden

Jeg laver en ”soppetest” ved at gå i det lave vand (1 m dybt) og trække i 8 m nylonreb med armene, 1,5 m over bunden, så det svarer til, at Scope er cirka 5:1.
Jeg kan samtidigt aflæse holdeevnen på min digitale BILTEMA-vægt.

Jeg kan tydeligt se, når et anker graver sig helt ned i sandet, og jeg kanse, at det drejer fint med rundt, når jeg trækker i rundkreds.
På bunden kan jeg også se den lidt mørkere stribe sand, hvor et anker har ”pløjet”.

Det er tydeligt at mærke, når et anker glider gennem sandet.
Jeg kan højst trække 45-50 kg på denne måde, uden at min digitalvægt bliver våd.

Teststedet

Jeg trak med disse to ankre på et område med ensartet sandbund, hvor dybden var cirka 1 m. Dato 29/06/2024.

Stedet er ved Korshavn / Avernakø, ved den lille krumodde 800 m N for AP Møllers sommerhus.

Her er bunden ret flad og med ensartet finkornet sand med lidt organisk materiale. Jeg vurderer, at det har lidt bedre holdeevne end totalt rent løst sand.

Måling med digitalvægt, hvad små ankre kan holde ved at trække manuelt på 1 m lavt vand
Måling med digitalvægt, hvad små ankre kan holde ved at trække manuelt på 1 m lavt vand

Brugen af lille ekstra “Baby-anker”

Vi bruger meget ofte det lille 2 kg BRUCE-kopi anker som hjælpeanker.
Jeg har eksperimenteret for at finde det mest ideelle anker til dette formål, og til vores brug er dette på 2 kg meget ideelt.

Tidligere brugte vi et 4 kg paraplyanker, men det holder kun ordentligt, når vi havde trådt det godt ned i sandbunden. (Ellers giver det kun ~15 kg modstand).

Baby-anker

Vi kalder vores hvidmalede BRUCE-kopi anker 2 kg for vores ”Babyanker”.

Vi kan kaste det 5-8 meter med lidt øvelse, og vi bruger det som “varp-anker”, når vi skal ind til stranden.

Se siden: Ankring tæt på land, og se også min side: Vend båden efter sol og vind.

Babyanker ekstra fidus

Når vi har været på tur og skal til at vende hjemad, så har vi et trick i ærmet, så vi ofte kan undgå den sidste soppetur for at hente ankeret inde i strandkanten.
Hvis det ikke er lige midt om sommeren med varmt havvand, kan det jo godt være at vi gerne vil undgå at få kolde fødder igen igen igen !!!

Dette Baby-anker 2 kg har den store fordel, at vi ofte kan stå på båden og løsne ankeret med et hårdt ryk (mens vi trækker så meget opad som muligt), og hive det hurtigt ind, så det hopper over sandet.
Dette 2 kg BRUCE kopianker har altså en meget ideel størrelse til lige netop VORES metoder.

BRUCE original 1 kg forsøg

Jeg prøver hele tiden at forbedre vores grej, så det bliver let og samtidigt holder godt nok, og jeg ville prøve om det meget lille BRUCE 1 kg var godt nok.

MEN det har FOR LILLE HOLDEEVNE til vores formål.

ASO: Jeg opfordrer andre til at eksperimentere så meget som muligt – så lærer man grejet bedre at kende. Måske kan man forbedre sit grej, måske endda spare vægt samtidigt.


Varp-anker BRUCE kopianker 2 kg fungerer godt til vores størrelse båd. Vi kalder det "Babyankeret"
BRUCE kopianker 2 kg fungerer godt som “varp-anker” til vores størrelse båd. Vi kalder det “Babyankeret”