Vælg beskyttet ankerplads. Undersøg bundforholdene.
Læg anker ud – kontrolleret mens du bakker.
Når ankeret “napper”, slækker du ud til ønsket “Scope”.
“Sæt” ankeret ved at bakke.
Kontroller at du ligger sikkert, før du forlader båden.
Ankerpladsen:
Ankerpladsen skal være beskyttet imod bølger og helst også vind – også i det næste døgns tid eller hvor længe du har tænkt dig at blive. Så tjeck vejrmeldingen.
Billedet herover er fra Revkrogen ved Ærøskøbing en god sommerdag, og her er et meget stort område med sand, så her er det meget let at ankre op.
God ankerbund:
“God ankerbund” er bundforhold, hvor ankeret kan tage godt fat og holde pålideligt.
Du kan på søkortets symboler aflæse lidt om bundens beskaffenhed: Sd = sand, Wd = tang, R= store sten, Cb =Cobbles ~ nærmest brolagt med sten, M = mudder og Cl = ler.
Store sten ved skrænterne tyder på stenbund, kig på landskabet.
Sattelitfoto fra Google Maps, fortæller også om lys sandbund m.v.
Tag en runde:
Undersøg stedet i god tid inden det bliver mørkt.
Tag en runde for at se hvordan de andre ankerliggere er placeret, og hvordan de ligger for vind og strøm – husk de har alle en ”svingradius” på flere gange vanddybden rundt om deres eget anker.
Dit anker:
Dit anker skal passe til bundforholdene – Moderne effektivt plov/klo/ske-anker som Delta, Bruce, Rocna og mange andre er fint til sand og grus og småtang og leret bund. Undgå sten og meget tang.
I sandbund og i mudderbund holder Danforth typen og letvægtsanker meget godt.
Der er vigtige detaljer om på dit anker:
Danforth typen også kaldet vippepladeanker må dog IKKE være kopier med stor vinkel og meget kort skaft.
Der er også andre typer anker, som kan være gode.
Paraplyanker holder ikke ret godt – kan evt holde i sten og tang som en nødløsning.
Ankeret KAN bruges i en nødsituation:
Se min artikel om “Ankeret som NØDbremse”, det er jo naturligvis de samme “principper” der gælder.
Men nu har du masser af tid:
Husk at du har masser af tid til at undersøge bundforholdene – og læg helst ankeret i sandbund, og tag dig tid til at placere dig rigtigt, så du også ligger sikkert og godt om natten og næste morgen, hvis vinden skifter.
Husk at tjekke vejrmeldingen for det næste døgns tid.
Tænk for eksempel på, at bølger kan “dreje rundt om pynten” fra en uventet retning og få båden til at rulle ubehageligt.
Læg ankeret kontrolleret ud:
Du lægger anker ud og og bakker langsomt. (Smid ikke det hele i en bunke)
Slæk ud mens du bakker agterud, og lad ankergrejet blive strakt hen langs bunden.
Ankeret kan måske “nappe” allerede ved Scope 3:1 – men vent med at belaste ankeret til Scope er cirka 4:1 eller gerne mere fladt træk. Du skal vide hvor meget kæde/tov du slækker ud, og derfor skal dit kæde/tov system helst være markeret med længder.
Læg ankerkæde/tov ud til passende hældning = “Scope”
Hold LIDT igen, når kæde/tov er 3-4 gange højden fra dæk af båden til bunden. Det vil sige, at hvis du har ankret på 3 m dybde, er ”højden” = 4m fra dæk til bund, og først med 12-16 meter kæde/tov ude, bør du prøve at holde igen på kæde/tov for at mærke om det ”tager fat”.
Hold en hånd – eller med “bare tæer”, på kæde/tov, når du holder igen og det strammer op – vibrationerne i kæde/tov fortæller dig, om ankeret får greb i bunden og kæde/tov det faktisk strammes op.
OMVENDT hvis ankeret ”bimler og bamler” hen over stenbunden, så kan du faktisk også mærke det op igennem kæde/tov.
“Kaffestop”:
Kun ved “kaffestop” kan du nøjes med Scope 3:1.
Hvis du kun skal lave et ophold for at spise og holde et hvil, så kan du måske godt nøjes med bare at lægge ankeret ud – uden at kontrollere hvor meget det holder, og holde pause. Du er jo klar til at gribe ind, hvis båden driver.
Ankeret skal “sættes” så det aktivt bliver gravet ned:
Så bør du ”sætte ankeret”, ved at du lader vinden gøre arbejdet med at trække agterud – eller brug motoren i bak.
Du skal helst trække så meget, at du er sikker på at ankeret kan holde til det vejr der kommer det næste døgns tid.
NÅR du mærker at ankeret har “nappet” og giver konstant modstand, så slæk MERE UD i kæde/tov til den ”scope” du vil bruge – typisk bruger man Scope 5:1 til længere ophold og ved overnatning. Bliver der til frisk og hård vind slækker man ud til Scope = 7:1 eller mere.
Træk laaangsomt med småt øgende omdrejningstal – ankeret skal have lidt tid til at arbejde sig ned i bunden. Hvis det er MEGET blød bund så skal du tage dig ekstra god tid – bundmaterialet må gerne få tid til at “pakke sig” omkring ankeret, i flere omgange.
HVIS ankeret ikke holder:
Det er en “Ommer” – hvis det ikke holder.
Det skal kunne lade sig gøre at ankre op, så ankeret holder godt. Hvis ankeret ikke holder til træk med motoren, så må du prøve forfra.
HVOR meget motorkraft? Du kan bruge at bakke med motoren med et omdrejningstal, som du er SIKKER på, kan holde din båd stille, hvis du ligger og bakkermed motoren imod det værste vind, du kan forvente det næste døgns tid.
Tjek forholdene, der KAN være meget stor forskel på bundmaterialet bare indenfor 10-20 meter (Husk vores havbund er et “druknet” morænelandskab, som kan være både sand, ler, sten og andet)
Husk der også KAN være et eller andet der har “beklumret” dit anker – tang / plastik eller en klump ler?
Og prøv eventuelt et andet sted. Man skal ikke affinde sig med at ankeret “glider”.
Kontrollér at ankeret holder:
Når du kan mærke (med en hånd eller med dine bare fødder på ankerkæde/tov) at ankeret holder, skal du måske ikke lige styrte ind til land. Når ankeret er “sat” er vil det være klogt at bruge ½ time til at slappe lidt af og tjekke at du faktisk ligger som du skal. Tag pejlinger til land, sæt eventuelt ankeralarm og dobbelttjeck vejrmeldingen.
Måske er det også tiden lige at gennemtænke en “EXIT-plan” – så du kan forlade pladsen på en kontrolleret og sikker måde, HVIS vejret skifter fuldstændig uforudset.
Husk også “ankersignal”:
Sort kugle om dagen i den forreste del af skibet og ankerlanterne om natten og usigtbart vejr.
De mange detaljer som giver en mere sikker opankring:
Husk at dit ankergrej helst skal have en fjedrende evne i uroligt vejr, det vil du få med elastisk ankertov (nyontov-polyamid) og med en elastisk ankersnubber på kæden.
Husk at når du kan ligge støt for vinden uden at “ankersejle”, så giver du meget mindre belastning ned til ankeret.
Du kan med andre ord tåle at ligge i MEGET mere dårligt vejr, når dit ankergrej fjedrer, og når båden ligger “vindret” og kun følger vindens naturlige skift på 20-30 grader.
Eller sagt på en anden måde: Dit anker og ankergrej bilver simpelthen belastet mindre, så din sikkerhed bliver større.
Til dig der vil NØRDE lidt mere, og begrave dig i engelske tekster og lave lidt beregninger:
Ankring i blød mudderbund:
Drew Frye fra Sejlerbladet “Practical Sailor” tester mange anker-metoder.
Læs hans spændende artikel “Mud Anchoring Wisdom” – her beskriver han, hvordan man kan få det bedste ud af ankring i MUDDER, ved at lade ankeret få tid til at “sætte sig”.
Man skal lade ankeret ligge længe med SMÅ varierende belastninger fra vinden. Så bliver ankeret “masseret” godt ned i mudderet og kan holde ekstra godt efter et par timer.
Han konstaterer at Danforth typen / vippepladeanker er meget effektivt i mudder.
Se mine egne ankertest i blødt mudder: #21 Mudder Ankertest opsummering – dec 2022
Jeg konkluderer ligesom som Drew Frye, at det er kan være meget vanskeligt, at ankre sikkert i meget blødt mudder. Hvis det gentagne gange driller, så man ikke får godt hold, bør man sejle et andet sted hen.
Original Danforth og anerkendte mærker af letvægtsanker holder meget godt i det bløde mudder, hvor jeg har testet. Se min side: Danforth typen har gode – men også overraskende egenskaber.
Ankre med forkert vinkel og kort skaft, kan til gengæld være meget elendige – nyttesløse.
Ideer til at forstå de kræfter som er på spil, når du ankrer op:
Om Scope og Catenary (=kædens buevirkning) – Rocna´s artikel “Scope versus Catenary” fortæller mere om hvordan kædens vægt giver fladere trækvinkel nede ved ankeret, og at man med kæde på dybere vand kan bruge mindre “scope” .
Scope er meget vigtigt i dårligt vejr: Peter Smith har skrevet en meget grundig artikel “Catenary and Scope”, om at hvor afgørende Scope er i dårligt vejr, og at HVIS man vil forbedre sit ankergrej yderligere, så kan det betale sig at gøre ankeret nogen kilogram tungere, og tage de samme kilogram ud af kæden.
Beregninger af vindens kraft, og hvor meget man trækker med sin motor når man “sætter ankeret”: Jeg vil skrive om hvordan man beregner kræfterne og hvor meget motorkraft man skal bruge.
Du kan SELV lave dit eget skema over hvor meget motorkraft du bruger i for eksempel 10 m/s (frisk til hård vind). Prøv at sejle lige imod vinden i 10 m/s og hold båden så du bare kan ligge på stedet, uden at gøre fremdrift. Hvis du “sætter” dit anker med det samme omdrejningstal, og ankeret holder, så er du jo sikker på, at ankeret i hvert fald kan holde i 10 m/s. Bortset fra at din båd jo trækker noget mindre hvis du BAKKER, mens du sætter dit anker.
Men på den måde har du en rimelig god ide om, hvor store kræfter det handler om.
Beregning af kræfterne: Beregnet ud fra 15 m/s: Vindens kraft på en båd med 5 kvadratmeter frontareal er omkring 54 kg. (Beregnet fra Dulhuntys diagrammer).
På denne Svamandas web, kan man indsætte bådens størrelse og beregne en masse om ankergrej, her får jeg at en 28 (9m) fods båd får et træk på 65 kg.
Så de forskellige beregningsmetoder svarer godt sammen.
Denne sidste beregning er jeg desværre usikker på – jeg prøver at finde mere om det.
Jeg har undersøgt hvordan man ud fra en båds motorstørrelse i HK kan beregne det “statiske træk” / pæletræk = Bollard Pull på engelsk – og fagfolk fortalte mig, at det er næsten umuigt at beregne sikkert – man skal måle trækket direkte på tovet, for a have et pålideligt tal.
Så derfor har jeg selv med en digital vægt målt vores egen motors “pæletræk”, så jeg kan lave mine ankertest.
Jeg har også en formel for hvor, meget motoren kan trække (men kan desværre ikke genfinde kilden) som siger at trækket målt i pund = HK x 22,5 – som betyder at motorens kraft i kilogram = HK x 10,2. Det gælder med en effektiv propel.
Formlen ville betyde at min 60 HK påhængsmotor kan trækk 60 HK x 10,2 = ca 600 kg – men det passer ikke med virkeligheden. Jeg har målt at vores 60 HK motor trækker (pæletræk) 275 kg allerhøjst.
Men det giver i det mindste et fingerpeg om, hvor meget træk motoren kan levere målt i kilogram, når man trækker med fuld kraft.
Har du således en 15 HK motor kan du måske regne med at den kan trække omkring 75-150 kg.