Ankerets type er vigtig, fordi det skal passe til bundforholdene, der hvor du vælger at ankre op.
Ankerets vægt og størrelse skal passe til bådens størrelse.
Ankergrejet skal også være dimensioneret efter hvordan du sejler, og hvad du regner med at du kommer til at udsætte båden og dig selv for af dårligt vejr.
Ankeret skal kunne grave sig effektivt og symmetrisk ned i bundmaterialet, uden at blive “belemret” med tang eller klistret bundmateriale.
Facon, vinkler og materialerne har stor betydning, for hvordan ankeret graver sig ned, det er derfor at NOGEN kopiankre er ubrugelige.
Vægten har stor betydning for at det kan trænge ned i grus og hårde bundmaterialer.
Vægten og den fysiske størrelse bestemmer hvor dybt ankeret trænger ned, og meget bundmateriale der “giver modstand”.
Dobbelt så tungt anker giver næsten 3 gange så meget holdeevne, der er “ekstra gevinst”.
Jeg vil beskrive de forskellige ankertyper inddelt i grupper:
- Hovedankeret – Dagligt anker – valg af typen: Det anker, som man forventer at bruge under de fleste forhold; Jeg skriver hvad de fleste tursejlere og ankernørder anbefaler, nemlig et af de moderne effektive plov/klo/ske-typer, som Delta, CQR, Bruce, Rocna o. a.
- Hovedanker – Dagligt anker – valg af vægt.
- Tungere anker giver ekstra gevinst når man øger vægten.
- Min personige anbefaling om valg af ankertype.
- Kend dit anker.
- Hækanker – ekstraanker – mest anbefalede er vippeplade ankre som Danforth og Fortress.
- Fatty Goodlander: “Keep Away Anchor” i hans gode bog “Creative Anchoring”.
- Stormanker.
- Varpanker.
Hovedankeret – Dagligt anker – valg af typen:
“Plov/klo/ske-typen” som Delta, CQR, Bruce, Rocna og de mange andre moderne ankre, vil være et fornuftigt valg til Hovedanker – Dagligt anker.
- Det skal være en type som fungerer godt i flest mulige bundforhold.
- Det skal være en ankertype der IKKE er sårbart over for tang og uregelmæssigheder.
- Det skal være et “Effektivt grav sig ned” anker, der får god hold i mange slags bund.
- Ankeret skal have ret høj holdeevne.
- Ankeret skal kunne tåle at trækretningen drejer gradvist, hvis vindretningen skifter rundt (det som Steve tester med sine “veer test”).
- Hvis ankeret går løs af den ene eller anden grund, skal det kunne “restette” = tage fat igen, hurtigt og effektivt.
- Det er en fordel at ankeret “napper” allerede ved stejlt kæde/tov – altså ved lille scope, til en “snæver manøvre”.
- Størrelsen må gerne være et eller to numre over det som fabrikanterne anbefaler, så man er sikret, når der kommer UVENTET hård vind. Men det afhænger naturligvis også meget af hvordan man vil bruge båden.
- Valget af kæde/tov har også stor betydning for at det totale “sæt” af ankergrejet, er effektivt uden at blive for tungt.
“Plov/klo/ske-typen” som Delta, CQR, Bruce, Rocna og de mange andre moderne ankre:
De graver sig meget effektivt ned i almindelige bundmaterialer og har enholdeevne på mere end 20-30 kg pr. kilogram egenvægt. Nogen har en “Effektivitet” på 50-60 eller mere under nogen forhold.
Høj “effektivitet” er en beregning af hvor mange kilogram et anker kan holde i forhold til sin egenvægt i kilogram.
Eksempel: 10 kg anker der holder 300 kg har Effektivitet 200kg/10kg = 30kg/kg.
Vi har ikke råd til alt, som får topkarakter i ankertest, så vi skal måske bare et af dem der er mest alsidige og som vi også har råd til.
Jeg tager udgangspunkt i den skala, som for Steve Goodwin har lavet. Jeg anbefaler at du køber det anker, som du lige “forelsker sig i”, om det så er Mantus M2, Mantus M1, Viking, Vulcan, Spade, Exel, Quickset, CQR, Rocna eller Delta – dette er de højest rangerende fra Steve Goodwins liste.
Det må være fornuftigt, hvis man bare vælger et af dem, der har “Effektivitet” på 20 og derover.
Jeg har skrevet en artikel om “Verdens bedste anker – ikke det vigtigste?” Der er alligevel ingen ankre der er perfekte under alle forhold.
Den seneste af Steve Goodvins Ankertest # 140 – September 2022:
Højden af søjlerne er “Effektivitet” = holdeevne kg / anker egenvægt kg.
Steve mener at man bør vælge dem der ligger over 20kg/kg = “Effektivitet”.
Steve mener at man skal se bort fra den røde = “Cobblestone” = stenet bund,
hvor ingen ankre kan fungere.
De tre til højre er “vippepladeankre”.
Hovedanker – Dagligt anker – valg af vægt:
Se links til firmaernes anbefaling til størrelse og vægt af de enkelte typer af anker på siden “Ankertyper oversigt”.
Hovedankeret bør vælges så stort som rimeligt muligt. Men det skal være til at håndtere uden problemer. Er det for uhåndterligt, så får man det ikke brugt nok. Valget af kæde/tov og manuel håndtering / ankerspil har naturligvis også stor betydning for, hvordan det hele kan håndteres og hvordan ankergrejet virker som helhed.
Earl Hintz skriver om dette meget detaljeret side 177-180 i “The Complete Book of Anchoring and Mooring”: Anker med fjedrende ankergrej (nylon ankertov eller nylon anker-snubber) kan give stor styrke og holdeevne UDEN at blive for tungt og uhåndterligt.
Fatty Goodlander skriver i “Creative Anchoring” …”tursejlere ankrer gerne op som til storm hver gang”… Filosofien bag det er, at den uventede ekstra hårde vind netop ER uvarslet og giver en masse panik, hvis man ikke har rimeligt godt ankergrej, som KAN holde båden det dårlige dårligt vejr. Men det er måske knapt så aktuelt for danske sejlere på sommertur – vi er jo ikke nødt til at sejle ud af havnen hvis vejret er usikkert.
Vælg et nummer større anker: Mange tursejleres anbefaling er at vælge et anker en eller to størrelser over det, som anbefales af fabrikanten.
Læs den gode beskrivelse af tursejlerens ankergrej hos s/y TROLDAND – Ankre & ankergrej
Tungere anker giver ekstra gevinst når man øger vægten:
Fraysse har en beregning som du selv kan afprøve her på hans web: Beregn anker holdeevne (3/4 nede på siden afsnit 4.2. Influence of Bottom Holding)
Med ankervægt 10 kg og bundkvalitet “Good” (K=22) bliver holdeevnen 502 daN ~ kg
Med ankervægt 16 kg og bundkvalitet “Good” (K=22) bliver holdeevnen 1.067daN ~ kg (dobbelt så stor holdeevne)
Med ankervægt 21 kg og bundkvalitet “Good” (K=22) bliver holdeevnen 1.561daN ~ kg (3 gange så stor holdeevne)
Fraysse´s beregningssystem kan også bruges til at bedømme hvor meget forskellige bundtyper giver af modstand, (Det er det jeg gør på siden Bundforhold) men i dette eksempel bruger jeg kun bundtype “Good” med koefficienten K = 22.
Mit regneeksempel med forøget ankervægt viser altså, at du får mere holdeevne ud af at gøre ankeret 10 kg tungere, end du får ud af at gøre kæden 10 kg tungere eller bruge et 10 kg tungt ankerlod (engelsk “kellet).
OBS: Fraysse´s beregninger er lavet for et “typisk” stålanker “flat or plough” (=vippepladeanker eller plovanker) – med helt vandret træk. Det helt vandrette træk, kan måske forklare af at hans værdier for holdeevne er højere, end det jeg selv har målt i mine egne ankertest. Det er svært at beregne noget præcist om disse ting, MEN man kan alligevel få “sat tal på” bundforholdenes egenskaber, og få sat lidt tal på, hvor meget ankrene kan holde.
Dobbelt så tungt anker giver meget mere end dobbelt så stor holdeevne, som beregnet ovenfor hos Fraysse:
Dobbelt så tungt anker giver ca. 3 gange så meget holdeevne, der er “ekstra gevinst” som du selv kan gennemregne hos Fraysse:
Øger du ankerets vægt fra 10 kg til 16 kg så fordobler du holdeeven.
Øger du ankervægten fra 10 til 21 kg 3-dobler du holdeevnen.
Det betyder omvendt, at det du får mere holdeevne ud af at gøre ankeret 10 kg tungere, end du får ud af at gøre kæden 10 kg tungere eller bruge et 10 kg tungt ankerlod (engelsk “kellet”).
Husk også at halvdelen af kædens vægt jo bæres af båden – og slet ikke hjælper ankeret.
Steve Goodwin tester 4 størrelser BRUCE anker: Han fortæller i videoen at “Conventional visdom” netop siger, at de tungeste ankre har en ekstra stor fordel – men det kan hans egen ankertest ikke bekræfte. De 3 største har samme “Effektivitet” og det mindste på 5 kg har har faktisk lidt større holdeevne i forhld til egenvægten.
Se videoen: Bruce Anchor Holding. Four Sizes. Anchor Test Video #114
Hans resultater for 5 kg BRUCE (HOLD ~ 100 kg) ligger nu også noget højere, end det jeg selv har mål for et BRUCE originalt 5 kg.
Måske skulle jeg ikke skrive det her, fordi modstridende resultater, kan gøre læseren totalt forvirret.
Men på den anden side synes jeg, det er vigtigt at henvise til saglige kilder, og dette eksempel viser også at det er meget svært at bedømme disse ting. Man skal altid have de kritiske briller på, undersøge de forskellige oplysninger og søge at danne sig sin egen mening.
Fatty Goodlander skriver at det er mest effektivt med mest vægt ude i selve ankeret.
Fatty Goodlander bekræfter at det er mest effektivt at have en stor del af vægten ude i selve ankeret, på side 47 i sin “Creative Anchoring”:
…”From a holding and weigth perspektive, you are ten times better off carrying an 80 pound anchor rather than a 40-pound anchor and a 40 pound kellet“….
Frit oversat – Du har langt mere udbytte af et 40 kg anker end af et 20 kg anker og så et 20 kg ankerlod på ankerkæde/tovet.
Herunder bekræfter min egen ankertest det samme.
5 kg ekstra i selve ankeret
giver mere holdeevne end 6 kg ekstra kæde:
Jeg har testet to sæt ankergrej der vejede næsten det samme.
Begge to Delta anker i to størrelser, det lille med kæde.
Det store Delta totalvægt 11 kg
Det lille Delta m. kæde totalvægt 13 kg
Delta 10 anker vægt 11 kg med ren nylontov giver ~50% større holdeevne end med et Delta 6 (7,2 kg) med 6 kg kæde på ankeret, derefter nylontov.
Alle test er udført med samme metode på samme slags bund.
Delta 11 kg holder ~50% bedre end Delta 7,2 kg med 6 kg kæde samlet vægt 13 kg
Min personige anbefaling om valg af “Hovedanker”:
Min helt personlige anbefaling vil være et af de 10-12 bedste ankre fra Steve Goodwin´s seneste ankertest.
Hvis man vælger blandt disse meget “effektive” ankre, så har man noget der vil fungere godt i mange typer bundforhold.
BRUCE ankeret fungerer meget fornuftigt, men det har noget mindre holdeevne end de andre, det kan “grabbe en sten, og blive uvirksomt. Og de runde “klør” kan måske ikke så godt tage fat i ler? Men BRUCE er også meget populært her i Danmark, så måske er det mig der fejlbedømmer det.
Hvis man vil have den bedste holdeevne i forhold til vægten, så er jeg tilbøjelig til mene at man IKKE skal vælge BRUCE ankeret (eller nogen af alle BRUCE kopierne). Hvis man vil have det mest effektive anker til mindst mulig vægt, så er der mange andre ankre som har større “Effektivitet”.
Skemaet viser ankrenes “effektivitet” = holdeevne kg divideret med anker egenvægt kg – og man kan vælge dem der ligger over 20.
Steve mener at man skal se bort fra den røde = “Cobblestone” = stenet bund, hvor ingen ankre kan fungere.
De tre til højre er “vippepladeankre”.
Hækanker – ekstraanker
Til hækanker eller ekstraanker kan man vælge en ankertype som supplerer “hovedanker – dagligt anker”.
Man kan med fordel have FORSKELLIGE TYPER anker ombord så man har til FORSKELLIGE bundforhold.
Hvis Hovedankeret – Dagligt anker er af “Plov/klo/ske-typen”, vil det være en oplagt mulighed at hækankeret er af “Vippeplade-typen” = Danforth typen, og hvis man vil have flere ankre ombord, kan man desuden have et Sea Grip eller er halvtungt paraplyanker.
HVIS man er på en ankerplads med meget blød mudderbund vil netop Vippeplade-ankeret / Danforth typen kunne give den ekstra sikkerhed man har brug for, de holder særdeles godt i blødt mudder (og i sand)
Det kunne også være oplagt at bruge letvægtsanker af “vippeplade-anker” typen – Fortress og Guardian er de mest anerkendte mærker. Desuden er der et mærke “Vetus” samt “Bulldog”, som jeg selv har testet, som også er meget effektivt i sand og mudder.
“Vippeplade-ankre” som Danforth og letvægtsankrene har nogen begrænsninger, som man skal være opmærksom på.
Disse begrænsninger gør, at de erfarne tursejlere IKKE anbefaler Danforth typen til “Hovedanker – Dagliganker”: Ankeret KAN samle tang og hårdt materiale mellem stokken og fligene, så der IKKE kan vippe til modsat side og IKKE kan resette, hvis det trækkes løs. Så skal de HELT op og renses. De er heller ikke gode til at følge med, hvis vinden drejer 180 grader rundt.
En anden “tricky egenskab”: I bløøødtmudder KAN skaftet synke ned og fligene peger en anelse opad, så de ikke “tager fat” – så skal ankeret skal de måske “powersettes”, med et ryk, for at tage fat.
Driver man hurtigt vil et aluminium-anker også “svæveflyve”, uden nogensinde at nå bunden, hvis man ikke har noget tungt bundet foran.
Letvægtsankre kan indstilles i ankerets vinkel imellem fligene og stokken – de virker IKKE med den store vinkel.
Læs mere om dette her: Danforth og vippepladeankres specielle egenskaber.
Hækanker kan måske være lidt mindre end hovedanker, og kun have nogen få meter kæde, samt tov, sådan at det er lettere at håndtere.
Hvis ankeret lægges ud med fladt træk, for eksempel Scope 10:1 på lavt vand, holder det særdeles godt, også med kort kæde.
Hækanker i Sverige: I den svenske skærgård er det meget almindeligt med et “tallerkenanker” på “Ankarolina” – en rulle med nylon-tape.
Jeg forstår ikke, hvorfor det tallerkenanker er så meget brugt: Jeg lavede en test i blødt mudder med et tallerkenanker på 9 kg og med 7 meter kæde – det kan gav kun en holdeevne på 15-20 kg. Det er ikke ret meget mere end vores motor trækker i tomgang – og slet ikke nok til vind mere end 5-6 m/s.
Samme sted, samme dag, samme Scope, holdt mit (letvægts “vippepladeanker”) Bulldog 8 på 2,8 kg 160-170 kg. I forhold til tallerkenankeret, så vejer det kun 1/3 og holder 8 gange så meget. Derfor kan man jo sige at effektiviteten er 3×8 = 24 gange større. Man får altså 24 gange mere holdeevne pr kilogrm anker. Så jeg vil helt klart anbefale et “vippeplade-anker” af anerkendt mærke til ankring i mudder og sand.
Men måske kan et tallerkenanker holde mere, hvis det får god og lang tid til at arbejde sig ned i mudderet – det hjalp ikke at vente ½ time, så der skal gå lang tid.
Fatty Goodlander: “Keep Away Anchor” i sin gode bog “Creative Anchoring”:
I forlængelse af “Hækanker” vil jeg fremhæve Fatty Goodlander, som taler meget varmt for sit “Keep Away Anchor” i sin meget gode bog “Creative Anchoring” – det er et Danforth stålanker på 5-6 kg, med 5-6 meter 6MM kæde samt 75 meter langt 3-slået nylontov polyamid, på 10-12 MM.
“Keep Away Anchor” er måske navnet, fordi han bruger det til at holde problemer væk? Han bruger det i hvert fald meget aktivt, i alle mulige specielle situationer:
Han sejler også ud med det i sin gummibåd som ekstraanker til sin egen båd, når forholdene er specielle.
Han sejler også energisk ud med dette anker til “vildfarne både”, der driver for ankeret i dårligt vejr, så han ofte redder situatione for andre sejlere.
Danforth er jo et anker, der har en meget stor holdeevne i både sand og mudder – så dette “Keep Away anchor” som han anbefaler, vil have en meget stor holdeevne, når det bliver lagt på en ordentlig måde, og bare at trækretningen ikke skifter alt for meget.
Totalvægten af dette “ankersæt” er totalt kun 15 kg – og det er en beskeden vægt for et meget effektivt ankersæt, i betragtning at han ofte bruger det på sin store tunge turbåd.
Anbefales af Fatty Goodlander til “Keep away anchor”
Stormanker:
Jeg vil ikke selv skrive noget om stormanker – det ligger helt uden for mine erfaringer, men jeg vil linke til Sailing UMA. De har en god video, hvor de meget sagligt og grundigt gennemgår deres ankegrej.
De bruger til STORMANKER et 50 kg Mantus med TO stk kæde med hver deres 50 meter 18 MM 3-slået nylon polyamid.
Det er en interessant kombination som giver stor beskyttelse imod slid samt meget stor elasticitet på grund af de lange nylon-tov.
Se selv videoen: Ground Tackle — Sailing Uma [Step 41]
Varpanker:
Historisk brugte man ”varpanker” (som er et hvilket som helst anker, som man kan ro ud med en mindre båd) til at lægge ud, så langt som man kan, og hale skibet / ”varpe skibet” rundt på en ankerplads.
Vi nutidige sejlere kan bruge, hvad vi nu har af ekstraanker.
Bruger man et letvægtsanker med 50 m 10-12 MM NYLONtov til ”varpanker”, så er det så let, at vi kan soppe ud – eller svømme ud med ankeret i en stor fender – og lægge det, så vi kan trække os fri ved højvande. Et letvægtsanker lagt sikkert i sand eller mudder, holder utroligt meget træk! Det kan redde en grundstødning – så man ikke driver længere ind, og måske kan man endda selv klare sig fri, ved højvande, når man har fået lidt kaffe indenbords.
Kend dit anker:
Det er naturligvis læserens helt egen beslutning at vælge sit “Daglige anker”, og hvad man ellers vil have ombord. Der er mange hensyn at tage, og der er særdeles mange fornuftige måder at vurdere sine valg. Mine skriverier her på denne web, er et beskedent forsøg på at give dig de vigtigste oplysninger, så du selv kan vælge det DU synes må være det bedste til dig og din båd.
Der er som sagt ingen simpel facitliste.
Det er også min opfattelse at det er mindst lige så vigtigt at “kende sit grej”, som det er at have “verdens bedste anker”.
Når du kender dit udstyr til bunds, så kan du få det bedste ud af det, når det bliver skidt vejr:
At bruge ekstra stor Scope – at sørge for elasticitet og at undgå at zigzagge vildt over det hele, det giver måske meget mere, end man opnår med det dyreste anker der blæiver brugt uden omtanke.
Jeg vi anbefale at du eksperimenterer så meget som muligt!
- Tag en snorkletur, og se hvordan ankeret ligger på bunden i godt vejr.
- Træk i ankeret med motor i forskellig omdrejninger.
- Træk i rundkreds og se om ankeret holder i nye retninger.
- Sejl lige hen over ankeret og se om det faktisk kan “resette”; som vindspring 180º.
- Mudderbund – kan dit anker holde ordentligt i blød bund?
Mudderbund i en svensk skovsø i Dalslands Kanal:
Vi spiste vores frokost ude på søen, en smuk sommerdag med meget turbulent vind, som det er mellem de mange små bjerge:
“Vi driver” sagde besætningen flere gange, mens vi spiste.
Jeg nægtede at tro på besætningens advarsel, fordi vores Delta anker kan holde til ~200 kg træk derhjemme – i sandbund.
Igen kom der et frisk vindpust og det lød igen “Vi driver”.
Til sidst måtte jeg kigge ind på land, og modstræbende indrømme, at vi faktisk drev i hvert eneste hårde pust på denne meget smukke sommerdag – og siden har jeg lave en masse ankertest, for at fortstå hvad der sker.
Det var det der satte mig selv igang med at lave ankertest – Der ligger jo meterdybe lag af rådne blade, der er lige så blødt som Creme Fraiche.
Gå til næste side om ankerteknik: 3: Lille anker-træk-vinkel er afgørende for ankerets holdeevne —->