2: Ankeret – type og størrelse

Ankerets type er vigtig, fordi det skal passe til bundforholdene, der hvor du vælger at ankre op.
Ankerets vægt og størrelse skal passe til bådens størrelse.
Ankergrejet skal også være dimensioneret efter hvordan du sejler, og hvad du regner med at du kommer til at udsætte båden og dig selv for af dårligt vejr.

Ankeret skal kunne grave sig effektivt og symmetrisk ned i bundmaterialet, uden at blive “belemret” med tang eller klistret bundmateriale.
Facon, vinkler og materialerne har stor betydning, for hvordan ankeret graver sig ned, det er derfor at NOGEN kopiankre er ubrugelige.
Vægten har stor betydning for at det kan trænge ned i grus og hårde bundmaterialer.
Vægten og den fysiske størrelse bestemmer hvor dybt ankeret trænger ned, og meget bundmateriale der “giver modstand”.
Dobbelt så tungt anker giver næsten 3 gange så meget holdeevne, der er “ekstra gevinst”.

Jeg vil beskrive de forskellige ankertyper inddelt i grupper:

  • Hovedankeret – Dagligt anker – valg af typen: Det anker, som man forventer at bruge under de fleste forhold; Jeg skriver hvad de fleste tursejlere og ankernørder anbefaler, nemlig et af de moderne effektive plov/klo/skovl-typer, som Delta, CQR, Bruce, Rocna o. a.
  • Hovedanker – Dagligt anker – valg af vægt.
  • Tungere anker giver ekstra gevinst når man øger vægten.
  • De enkelte firmamærker / typer i gruppen “Plov/klo/ske-typen” – ankre.
  • Min personige anbefaling om valg af ankertype.
  • Kend dit anker.
  • Hækanker – ekstraanker – mest anbefalede er vippeplade ankre som Danforth og Fortress.
  • Fatty Goodlander: “Keep Away Anchor” i hans gode bog “Creative Anchoring”.
  • Stormanker.
  • Varpanker.
  • “Gammeldags anker”, stokanker, paraplyanker og foldeanker.
  • Gamle tunge “vippepladeankre” – Patentanker og “stockless anchor”, Forfjord, Brittany m.v.
  • Specielle ankertyper kendt i Danmark og nogen mest kendt i udlandet:
  • Kopianker.
  • Vildledende navn på Anker.


Hvis denne er uoverskuelig (ulogisk?) så giv mig besked – så den skal måske forbedres – ASO.

Denne side mangler stadig en del billeder og lidt layout – hav lidt tålmodighed – tak!

Hovedankeret – Dagligt anker – valg af typen:

“Plov/klo/ske-typen” som Delta, CQR, Bruce, Rocna og de mange andre moderne ankre, vil være et fornuftigt valg til Hovedanker – Dagligt anker.

  • Det skal være en type som fungerer godt i flest mulige bundforhold.
  • Det skal være en ankertype der IKKE er sårbart over for tang og uregelmæssigheder.
  • Det skal være et “Effektivt grav sig ned” anker, der får god hold i mange slags bund.
  • Ankeret skal have ret høj holdeevne.
  • Ankeret skal kunne tåle at trækretningen drejer gradvist, hvis vindretningen skifter rundt (det som Steve tester med sine “veer test”).
  • Hvis ankeret går løs af den ene eller anden grund, skal det kunne “restette” = tage fat igen, hurtigt og effektivt.
  • Det er en fordel at ankeret “napper” allerede ved stejlt kæde/tov – altså ved lille scope, til en “snæver manøvre”.
  • Størrelsen må gerne være et eller to numre over det som fabrikanterne anbefaler, så man er sikret, når der kommer UVENTET hård vind. Men det afhænger naturligvis også meget af hvordan man vil bruge båden.
  • Valget af kæde/tov har også stor betydning for at det totale “sæt” af ankergrejet, er effektivt uden at blive for tungt.
Delta anker
Delta anker – et meget brugt plovanker.

Hovedanker – Dagligt anker – valg af vægt:

“Plov/klo/ske-typen” som Delta, CQR, Bruce, Rocna og de mange andre moderne ankre:
De graver sig meget effektivt ned i almindelige bundmaterialer og har enholdeevne på mere end 20-30 kg pr. kilogram egenvægt. Nogen har en “Effektivitet” på 50-60 eller mere under nogen forhold.
Høj “effektivitet” er en beregning af hvor mange kilogram et anker kan holde i forhold til sin egenvægt i kilogram.
Eksempel: 10 kg anker der holder 300 kg har Effektivitet 200kg/10kg = 30kg/kg.

Vi kan ikke bare købe et nyt smart anker, som får topkarakter i ankertest, fordi det har vi ikke råd til,(mange af os har ikke råd), så vi skal måske bare vælge et VI HAR RÅD TIL, af dem som er mest alsidige.
Jeg tager udgangspunkt den skala, som for Steve Goodwin har lavet.
Jeg synes man skal vælge hvad man lige “forelsker sig i”, om det så er Mantus M2, Mantus M1, Viking, Vulcan, Spade, Exel, CQR, Rocna eller Delta – dette er de højest rangerende fra Steve Goodwins liste. I Danmark har vi også MKS anker som jeg dog ikke kender.
Jeg vil mene at det er fornuftigt, hvis man bare vælger et af dem, der har “Effektivitet” på 20 og derover.
Jeg har skrevet en artikel om “Verdens bedste anker – ikke det vigtigste?”, her fortæller jeg hvorfor jeg ikke synes, at det er så vigtigt at jagte det allerbedste anker.

Steve Goodvins Ankertest
Steve Goodvins Ankertest – skema:
De bedste i forskellig bundforhold.
Der findes også en type “Bügel-anker”, som Steve ikke har testet.
I Danmark sælges også MKS-anker, som jeg ikke kender.

Hovedankeret bør vælges så stort som rimeligt muligt. Men det skal være til at håndtere uden problemer. Er det for uhåndterligt, så får man det ikke brugt nok. Valget af kæde/tov og manuel håndtering / ankerspil har naturligvis også stor betydning for, hvordan det hele kan håndteres og hvordan ankergrejet virker som helhed.
Earl Hintz skriver om dette meget detaljeret side 177-180 i “The Complete Book of Anchoring and Mooring”: Anker med fjedrende ankergrej (nylon ankertov eller nylon anker-snubber) kan give stor styrke og holdeevne UDEN at blive for tungt og uhåndterligt.

Fatty Goodlander skriver i “Creative Anchoring” …”tursejlere ankrer gerne op som til storm hver gang”… Filosofien bag det er, at den uventede ekstra hårde vind netop ER uvarslet og giver en masse panik, hvis man ikke har rimeligt godt ankergrej, som KAN holde båden det dårlige dårligt vejr. Men det er måske knapt så aktuelt for danske sejlere på sommertur – vi er jo ikke nødt til at sejle ud af havnen hvis vejret er usikkert.

Vælg et nummer større anker: Mange tursejleres anbefaling er at vælge et anker en eller to størrelser over det, som anbefales af fabrikanten.

Læs den gode beskrivelse af tursejlerens ankergrej hos s/y TROLDAND – Ankre & ankergrej

Tungere anker giver ekstra gevinst når man øger vægten:

Fraysse har en beregning som du selv kan afprøve her på hans web: Beregn anker holdeevne (3/4 nede på siden afsnit 4.2. Influence of Bottom Holding)
Med ankervægt 10 kg og bundkvalitet “Good” (K=22) bliver holdeevnen 502 daN ~ kg
Med ankervægt 16 kg og bundkvalitet “Good” (K=22) bliver holdeevnen 1.067daN ~ kg (dobbelt så stor holdeevne)
Med ankervægt 21 kg og bundkvalitet “Good” (K=22) bliver holdeevnen 1.561daN ~ kg (3 gange så stor holdeevne)
Fraysse´s beregningssystem kan også bruges til at bedømme hvor meget forskellige bundtyper giver af modstand, (Det er det jeg gør på siden Bundforhold) men i dette eksempel bruger jeg kun bundtype “Good” med koefficienten K = 22.
Mit regneeksempel med forøget ankervægt viser altså, at det du får mere holdeevne ud af at gøre ankeret 10 kg tungere, end du får ud af at gøre kæden 10 kg tungere eller bruge et 10 kg tungt ankerlod (engelsk “kellet)

OBS: Fraysse´s beregninger er lavet for et “typisk” stålanker “flat or plough “- med helt vandret træk. Det helt vandrette træk, kan måske forklare af at hans værdier for holdeevne er højere, end det jeg selv har målt i mine egne ankertest. Det er nok svært at beregne noget præcist om disse ting, så derfor kan man bruge disse beregninger til at få “sat tal på” bundforholdenes egenskaber, samt få lidt tal på, hvor meget ankrene kan holde.

Dobbelt så tungt anker giver meget mere end dobbelt så stor holdeevne som set ovenfor hos Fraysse:

Dobbelt så tungt anker giver ca. 3 gange så meget holdeevne, der er “ekstra gevinst” som du selv kan gennemregne hos Fraysse:
Øger du ankerets vægt fra 10 kg til 16 kg så fordobler du holdeeven.
Øger du ankervægten fra 10 til 21 kg 3-dobler du holdeevnen.
Det betyder omvendt, at det du får mere holdeevne ud af at gøre ankeret 10 kg tungere, end du får ud af at gøre kæden 10 kg tungere eller bruge et 10 kg tungt ankerlod (engelsk “kellet”).
Husk også at halvdelen af kædens vægt jo bæres af båden – og slet ikke hjælper ankeret.

Fatty Goodlander skriver at det er mest effektivt med mest vægt ude i selve ankeret.

Fatty Goodlander bekræfter at det er mest effektivt at have en stor del af vægten ude i selve ankeret, på side 47 i sin “Creative Anchoring”:
…”From a holding and weigth perspektive, you are ten times better off carrying an 80 pound anchor rather than a 40-pound anchor and a 40 pound kellet“….
Frit oversat – Du har langt mere udbytte af et 40 kg anker end af et 20 kg anker og så et 20 kg ankerlod på ankerkæde/tovet.

Herunder bekræfter min egen ankertest det samme.

5 kg ekstra i selve ankeret
giver mere holdeevne end 6 kg ekstra kæde:

Jeg har testet to sæt ankergrej der vejede næsten det samme.
Begge to Delta anker i to størrelser, det lille med kæde.

Det store Delta totalvægt 11 kg
Det lille Delta m. kæde totalvægt 13 kg

Delta 10 anker vægt 11 kg med ren nylontov giver ~50% større holdeevne end med et Delta 6 (7,2 kg) med 6 kg kæde på ankeret, derefter nylontov.

Alle test er udført med samme metode på samme slags bund.

Ankertest af to lige tunge sæt ankergrej på 13 kg:
Delta 11 holder 50% bedre end Delta 7,2kg med 6m, 6 kg kæde på
Ankertest af to lige tunge sæt ankergrej på ca 12 kg:
Delta 11 kg holder ~50% bedre end Delta 7,2 kg med 6 kg kæde samlet vægt 13 kg

De enkelte typer i gruppen “Plov/klo/ske-typen” – ankre:

Jeg har valgt at kalde dem “Plov/klo/ske-typen” i en samlet gruppe.
Alle disse relativt nye ankre, har har mange egenskaber til fælles.
De er “effektive” i den forstand at de graver sig godt ned og har en særdeles stor holdeevne i forhold til vægten.
Ofte holder de mere end 20-30 gange deres egenvægt – det skal ses som en modsætning til “gammeldags ankre” der kun har en holdeevne på 2-3-4 gange deres egenvægt.

  • “plov” som CQR eller Delta.
  • “klo” som BRUCE.
  • “ske” som Rocna og andre der har en “hul facon” = konkav. Disse “ske-ankre” har oftest en stor ankerbøjle.


CQR (den første udgave af et effektivt plovanker fra 1933) er et af de mest omdiskuterede ankre. CQR KAN have svært ved at tage fat i bunden, men når det har fat, så holder det meget godt. Det er en gammel kending, som mange stadig bruger.

CQR er en gammel ankertype som der er lavet rigtigt mange kopier af, så derfor kan det være svært at bedømme egenskaberne nøgternt. Steve Goodwin fremhæver også at CQR anker kan have slid i hængslet, og måske netop derfor have svært ved at “tage fat”.

Jeg har selv lavet ankertest med originalt CQR 6,5 kg – og det holder særdeles effektivt i sandbund – det tager STRAKS fat og holder særdeles godt. Jeg har testet det i meget blød mudder, og her holdt det ikke ret meget, dog lidt mere end alle de andre plov/klo/ske typer.
Dertil skal sige at jeg har slet ikke afprøvet det i tang og andre forhold.

Vælg størrelse – Lewmar: Størrelsesguide CQR -anker

CQR anker - den ældste type "plovanker"
CQR anker – den ældste type “plovanker”

BRUCE er også en “gammel” type udviklet i 1970érne og mange forskellige BRUCE-kopier, er meget populært her i Danmark.

BRUCE har den gode egenskab at det “napper” allerede ved meget stejl scope – men det har noget mindre holdeevne end alle de andre i samme vægtklasse.
Det holder ikke ret meget i blød mudderbund.

BRUCE kan også fange en sten, og dermed blive uvirksomt. BRUCE har forholdsvis runde “klør”, som ikke skærer ned i hårde materialer, men da vi har meget sandbund, kan DET jo så forklare at det er meget brugt i Danmark. Her har vi jo ofte sandbund.

Anbefalet størrelse – Anchoring.com: Størrelsesguide BRUCE-anker
Anbefalet størrelse – Offshore Blue: Størrelsesguide BRUCE-anker

BRUCE anker er en type fra 1970érne, og er meget brugt.
BRUCE 10 kg originalt – Ankertest af ASO

Rocna er en forholdsvis ny type anker udviklet i New Zeeland.
Det er blevet meget populært og menes at være meget effektivt og have en skarp tip som er god i hårde bundmaterialer.
Rocna graver sig effektivt ned i bundmaterialet, og holder godt.
Rocna “napper” først ved Scope 3:1 (ikke så tidligt som Delta og BRUCE)
Rocna holder ikke ret meget i blød mudderbund.

Jeg har testet mit eget 6 kg Rocna mange gange, og jeg synes det er “hypet” lidt for meget. Når jeg sammenligner det med Delta i samme størrelse, så holder Rocna lidt mindre, og NÅR belastningen overskrider holdeevnen, kan Rocna lettere gå helt løs fra bunden, hvor Delta hele tiden holder grebet i bunden.

En ulempe ved et konkavt (altså hul facon) “ske-anker” som Rocna, er at det KAN samle klistret bundmateriale i “skeen”, og så resetter det ikke før mudderklumpen er væk – Fordi det vælter om på siden og glider over bunden uden at “resette” (filmet af Steve Goodwin i en video)
Vælg størrelse kommer senere – jeg skal finde et link og sætte ind !

Rocna 6 kg er et moderne anker som effektivt graver sig ned.
Rocna 6 kg – et godt anker. Gul flydesnor er så jeg kan se det og evt. fiske det op.


Delta – er et af de senere “plov-ankre” udviklet siden CQR.

Delta har fast skaft og det er en stor fordel frem for det hængslede CQR.
Delta er effektivt til at grave sig ned og holder godt.
Delta holder ikke ret godt i blød mudderbund.
Delta “napper” også med meget kort tov – altså det tager fat ved Scope 2,5:1 og har en meget god holdeevne ved almindelig Scope.

Det får ikke point i den høje ende hos Steve Goodwins bedømmelser. Jeg synes at hans ellers meget detaljerede pointsystem rammer lidt ved siden af på nogen områder.

Jeg har indtryk af at det passer godt til danske forhold, så jeg holder fast ved Delta ankeret i vores egen båd. (eller bruger et Delta kopianker, MAXset 4 kg, når vi kun sejler småture)

Vælg størrelse Lewmar.com: Størrelsesguide Delta-anker

Delta anker 6 kg
Delta anker 6 kg – Reflekserne er så jeg kan se hvor meget, det har gravet ned i bunden.

Alle de nyere ankre jeg IKKE har omtalt: Mantus M2, Mantus M1, Viking, Vulcan, Spade og Exel kan være meget populære og have meget fine bedømmelser i ankertest, men dem har jeg ikke haft lejlighed til at afprøve.
Man kan se bedømmelser af disse gode ankre her i Steve Goodwins ankertest videoer – se dem selv her—->

MKS anker - endansk type der ligner Mantus

MKS ankeret:
Der er et Dansk produceret MKS anker, som meget ligner nogen af de andre moderne ankre (Mantus).

Jeg har desværre ingen erfaring eller viden om hvordan det fungerer, men jeg tager gerne imod oplysninger.

Bügel anker – mest kendt fra Tyskland.
Det er karakteristisk ved at “skeen” er fuldstændig flad. Det er lavet af kraftig stålplade som er skåret til, med en god spids.

Bügel anker - karakteristisk med helt flad "ske"

Min personige anbefaling om valg af ankertype:

Min helt personlige anbefaling vil være et af de 10-12 bedste ankre fra Steve Goodwin´s seneste ankertest.
Hvis man vælger blandt disse meget “effektive” ankre, så har man noget der vil fungere godt i mange typer bundforhold.

Jeg er tilbøjelig til mene at man IKKE skal vælge BRUCE ankeret (eller nogen af alle BRUCE kopierne). Grunden er at BRUCE har noget dårligere holdeevne end alle de andre, BRUCE har IKKE spidse klør til lerbund, og hvis man er uheldig så KAN det finde på at “grabbe en sten”, og så er de totalt uvirksomme (det har jeg selv oplevet to gange). BRUCE fungerer jo ellers fornuftigt, og der er mange særdeles billige kopier på markedet, men hvis man vil have det mest effektive anker til mindst mulig vægt, så synes jeg at man skal vælge nogen af dem der er mere “effektive” – altså dem der holder bedre i forhold til vægten.

Men BRUCE er også meget populært her i Danmark, så måske er det mig der fejlbedømmer det.

Steve Goodvins Ankertest
Steve Goodwins 2022 rangordning af moderne effektive ankre

Kend dit anker:

Det er naturligvis læserens helt egen beslutning at vælge sit “Daglige anker”, og der er særdeles mange fornuftige måder at vurdere sit behov, og sine valg. Mine skriverier her på denne web, er et beskedent forsøg på at give dig de vigtigste oplysninger, så du selv kan vælge det DU synes må være det bedste til dig og din båd.
Der er som sagt ingen simpel facitliste.
Det er også min opfattelse at det er mindst lige så vigtigt at “kende sit grej”, som det er at have “verdens bedste anker”.
Når du kender dit udstyr til bunds, så kan du få det bedste ud af det, når det bliver skidt vejr.

Jeg vi anbefale at du eksperimenterer så meget som muligt!

Hvis det er badevejr, så tag en snorkletur og se hvordan ankeret ligger på bunden. Prøv at trække i ankeret – brug motoren i forskellig omdrejninger – prøv at se hvordan det holder, når du trækker rundt i nye vinkler. Prøv om det faktisk kan “resette” med det samme, hvis du sejler lige henover ankeret, som om vinden sprang 180 grader. Prøv hvordan det virker, når der er mudderbund.

Mudderbund i en svensk skovsø i Dalslands Kanal (der ligger jo meterdybe lag af rådne blade), var det som satte mig selv igang med at lave ankertest.
Vi spiste vores frokost ude på søen en smuk sommerdag med meget skiftende vind. Jeg nægtede at tro på besætningens advarsel om at “vi driver” – med vores gode Delta anker (der holder ~200 kg i sand) , bare fordi der kom nogen hårde vindpust. Til sidst måtte jeg modstræbende indrømme, at vi faktisk drev i hvert hårde pust på den smukke sommerdag – og siden har jeg lave en masse ankertest, for at fortstå hvad der sker.

Ankertest på badetur 
Letvægtsanker Bulldog 8 med 30 graders vinkel.
Ankertest af Bulldog 8 letvægtsanker på badeturtur

Hækanker – ekstraanker

Til hækanker eller ekstraanker kan man vælge en ankertype som supplerer “hovedanker – dagligt anker”.
Man kan med fordel have FORSKELLIGE TYPER anker ombord så man har til FORSKELLIGE bundforhold.

Hvis Hovedankeret – Dagligt anker er af “Plov/klo/ske-typen”, vil det være en oplagt mulighed at hækankeret er af “Vippeplade-typen” = Danforth typen, og hvis man vil have flere ankre ombord, kan man desuden have et Sea Grip eller er halvtungt paraplyanker.

HVIS man er på en ankerplads med meget blød mudderbund vil netop Vippeplade-ankeret / Danforth typen kunne give den ekstra sikkerhed man har brug for, de holder særdeles godt i blødt mudder (og i sand)

Det kunne også være oplagt at bruge letvægtsanker af “vippeplade-anker” typen – Fortress og Guardian er de mest anerkendte mærker. Desuden er der et mærke “Vetus” samt “Bulldog”, som jeg selv har testet, som også er meget effektivt i sand og mudder.

Danforth typen graver sig efektivt ned i sand og mudder
Danforth typen graver sig efektivt ned i sand og mudder.

“Vippeplade-ankre” som Danforth og letvægtsankrene har nogen begrænsninger, som man skal være opmærksom på.

Disse begrænsninger gør, at de erfarne tursejlere IKKE anbefaler Danforth typen til “Hovedanker – Dagliganker”: Ankeret KAN samle tang og hårdt materiale mellem stokken og fligene, så der IKKE kan vippe til modsat side og IKKE kan resette, hvis det trækkes løs. Så skal de HELT op og renses. De er heller ikke gode til at følge med, hvis vinden drejer 180 grader rundt.
En anden “tricky egenskab”: I bløøødtmudder KAN skaftet synke ned og fligene peger en anelse opad, så de ikke “tager fat” – så skal ankeret skal de måske “powersettes”, med et ryk, for at tage fat.
Driver man hurtigt vil et aluminium-anker også “svæveflyve”, uden nogensinde at nå bunden, hvis man ikke har noget tungt bundet foran.
Letvægtsankre kan indstilles i ankerets vinkel imellem fligene og stokken – de virker IKKE med den store vinkel.
Læs mere om dette her: Danforth og vippepladeankres specielle egenskaber.

Hækanker kan måske være lidt mindre end hovedanker, og kun have nogen få meter kæde, samt tov, sådan at det er lettere at håndtere.
Hvis ankeret lægges ud med fladt træk, for eksempel Scope 10:1 på lavt vand, holder det særdeles godt, også med kort kæde.

Hækanker i Sverige: I den svenske skærgård er det meget almindeligt med et “tallerkenanker” på “Ankarolina” – en rulle med nylon-tape.
Jeg forstår ikke, hvorfor det tallerkenanker er så meget brugt: Jeg lavede en test i blødt mudder med et tallerkenanker på 9 kg og med 7 meter kæde – det kan gav kun en holdeevne på 15-20 kg. Det er ikke ret meget mere end vores motor trækker i tomgang – og slet ikke nok til vind mere end 5-6 m/s.
Samme sted, samme dag, samme Scope, holdt mit (letvægts “vippepladeanker”) Bulldog 8 på 2,8 kg 160-170 kg. I forhold til tallerkenankeret, så vejer det kun 1/3 og holder 8 gange så meget. Derfor kan man jo sige at effektiviteten er 3×8 = 24 gange større. Man får altså 24 gange mere holdeevne pr kilogrm anker. Så jeg vil helt klart anbefale et “vippeplade-anker” af anerkendt mærke til ankring i mudder og sand.

Men måske kan et tallerkenanker holde mere, hvis det får god og lang tid til at arbejde sig ned i mudderet – det hjalp ikke at vente ½ time, så der skal gå lang tid.

Fatty Goodlander: “Keep Away Anchor” i hans gode bog “Creative Anchoring”:

I forlængelse af “Hækanker” vil jeg fremhæve Fatty Goodlander, som taler meget varmt for sit “Keep Away Anchor” i sin meget gode bog “Creative Anchoring” – det er et Danforth stålanker på 5-6 kg, med 5-6 meter 6MM kæde samt 75 meter langt 3-slået nylontov polyamid, på 10-12 MM.

“Keep Away Anchor” er måske navnet, fordi han bruger det til at holde problemer væk? Han bruger det i hvert falt meget aktivt i alle mulige specielle situationer:
Han sejler også ud med det i sin gummibåd som ekstraanker til sin egen båd, når forholdene er specielle.

Han sejler også energisk ud med dette anker til “vildfarne både”, der driver for ankeret i dårligt vejr, så han ofte redder situatione for andre sejlere.

Danforth er jo et anker der har en meget stor holdeevne i både sand og mudder – så dette “Keep Away anchor” som han anbefaler, vil have en meget stor holdeevne, når det bliver lagt på en ordentlig måde, og bare at trækretningen ikke skifter alt for meget.

Totalvægten af dette “ankersæt” er totalt kun 15 kg – og det er en beskeden vægt for et meget effektivt ankersæt, i betragtning at han ofte bruger det på sin store tunge turbåd.

Danforth 5 kg – godt i sand og mudder.
Anbefales af Fatty Goodlander til “Keep away anchor”

Stormanker:

Jeg vil ikke selv skrive noget om stormanker – det ligger helt uden for mine erfaringer, men jeg vil linke til Sailing UMA. De har en god video, hvor de meget sagligt og grundigt gennemgår deres ankegrej.
De bruger til STORMANKER et 50 kg Mantus med TO stk kæde med hver deres 50 meter 18 MM 3-slået nylon polyamid.
Det er en interessant kombination som giver stor beskyttelse imod slid samt meget stor elasticitet på grund af de lange nylon-tov.
Se selv videoen: Ground Tackle — Sailing Uma [Step 41]

Varpanker:

Historisk brugte man ”varpanker” (som er et hvilket som helst anker, som man kan ro ud med en mindre båd) til at lægge ud, så langt som man kan, og hale skibet / ”varpe skibet” rundt på en ankerplads.
Vi nutidige sejlere kan bruge, hvad vi nu har af ekstraanker.
Bruger man et letvægtsanker med 50 m 10-12 MM NYLONtov til ”varpanker”, så er det så let, at vi kan soppe ud – eller svømme ud med ankeret i en stor fender – og lægge det, så vi kan trække os fri ved højvande. Et letvægtsanker lagt sikkert i sand eller mudder, holder utroligt meget træk! Det kan redde en grundstødning – så man ikke driver længere ind, og måske kan man endda selv klare sig fri, ved højvande, når man har fået lidt kaffe indenbords.

“Gammeldags anker”, stokanker, paraplyanker og foldeanker:

Stokanker, Foldeanker og Paraplyanker, nævner jeg under et her som “Gammeldags ankertyper”:
De har ikke ret stor holdeevne i forhold til deres egen vægt, fordi de ikke kan grave sig effektivt ned. Kun hvis de kiler sig fast ved sten, eller er særdeles tunge kan de give en nogenlunde rimelig holdeevne.

Paraplyanker har jeg testet til at holde KUN 3-4 gange sin egenvægt, uanset om der var en lang kæde på ankeret eller kun tovværrk. Et 10 kg Paraplyanker kan altså kun forventes at holde HØJST 30-50 kg, uanset om det er sand eller blød bund.

Stokanker på 30 kg holder ligeledes kun 2 gange sin egenvægt, som Steve Goodwin tester i ankervideo # 104. Han fremhæver iøvrigt at et 1,5 kg Mantus jolleanker holdt langt mere. Og det er testet på præcis det samme sted. Se screendump fra test # 104.

Først med en test af et stokanker på 50 kg graver fligen sig ordentligt ned og det holder “meningsfuldt” over 150 kg, som han udtrykker det i videoen. Men Holdeevnen er stadig kun 3 gange ankerets egenvægt.

Ankertest # 104 Steve Goodwin:
Stokanker graver sig ikke ned, og holder dårligt

Gamle tunge “vippepladeankre” – Patentanker og “stockless anchor”, Forfjord, Brittany m.v.

“Patentanker” – Anker uden tværstok – “Stockles” skibsanker – de massive solide og tunge som “Forfjord”, “Brittany”, “Navy” med flere.

De er ikke nær så effektive som de moderne ankre.
De holder nogenlunde, men ikke voldsomt godt på sandbund.

Billedet viser Steve Goodwins resultat fra video: “350lb. Forfjord. Anchor Test Video # 123”.
Den type anker holder 9 eller 14 gange deres egen vægt, hvorimod der er langt mere effektive ankre som holder betydeligt mere.
Han kalder den type for “Gamle tunge vippepladeankre”, og kalder dem “obsolete”.Dog fremhæver nævner Steve at de er nødvendige, hvis man har “hawsepipe” i bowen, et stort klyds hvor ankeret trækkes ind til skibssiden.

Steve Goodwins Video # 129 fortæller, at de har deres store fordel på klippekyster, fordi de kan tåle at blive revet løs fra klipperne, og ankrene er solide nok til at tåle den hårde behandling.

Steve fremhæver i den video, at ved klippekysten bruger de IKKE de ankre, som han kalder “modern stockless anchors” – altså det jeg kalder “plov/klo/skovl-anker”, eller Danforth, fordi de bliver bøjet, når det hales fri af store sten og klipper.

Screendump Steve Goodwins video
Gamle tunge vippeplade ankre har ikke ret stor holdeevne i forhold til moderne
ankre.
Screendump Steve Goodwins video # 123: Forfjord og lignende “Gamle tunge vippeplade ankre” har begrænset holdeevne.

Specielle ankertyper kendt i Danmark og nogen mest kendt i udlandet:

Sea Grip:
Sea Grip er et svensk anker, som kan foldes sammen, og som fylder meget beskedent i bunden af båden.
Sea Grip har den specielle egenskab, at HVIS det sidder fast under en forhindring, så kan man “skrue ankeret løs” ved at sejle i rundkreds (den rigtige vej) – nok så nyttigt i klipper. Det har to skarpe spidser, men det er kun den ene som er i indgreb i bunden.

Min ankertest af Sea Grip: Det er pålideligt – sådan vil jeg kort beskrive det. Sea Grip har konstant sin ene klo i indgreb, og går aldrig løs, heller ikke når den “maksimale holdeevne” overskrides – så giver den ene tand bare konstant modstand nede i bunden, og det holder straks igen når trækker aftager. Det går aldrig helt løs, som nogen andre ankre kan gøre det.

Sea Grip 10 kg holder i god sandbund omkring 100 kg træk, og har altså en “Effektivitet” på 100 kg hold/10 kg egenvægt. Effektivitet er altså = 10. Det har lidt mindre “Effektivitet” end til sammenligningen Delta og Rocna. I forhold til vægten holder det altså lidt mindre, men det er min opfattelse at det er meget pålideligt, og “robust” overfor tang.

Jeg har læst en ret gammel dansk ankertest, hvor Sea Grip fik god bedømmelse for at holde i en havn med mudder, men min egen test af Sea Grip i BLØDT mudder, gav kun 20 kg holdeevne.
Så i blød mudder-bund bør man bruge et “vippepladeanker” som Danforth og Fortress.

Sea Grips bedste bedste egenskaber er:
– Den skarpe spids – det holder meget godt i hård fast ler.
– Sea Grips meget trofaste opførsel, hvor det konstant har en “tand” i bundmaterialet.
– Det kan foldes og fylder minimalt, men pas på fingrene.

Det bliver sandsynligvis ikke beklumret med tang, og jeg bedømmer det som et alsidigt og robust anker.

Sea Grip 10 kg – Svensk ankertype
“Foldet” Sea Grip fylder ikke ret meget
Tallerkenanker – test i mudder.

Tallerkenanker:
Tallerkenanker eller mudderanker (ligner en paraply eller en kæmpe paddehat) kaldes også “Mushroom anchor” på engelsk.

Det er sikkert glimrende et sted med grene og “skrammel på bunden”, hvor alle ANDRE ankre kan sidde uhjælpeligt fast i ting på bunden af floden, men det har en meget lille holdeevne både på sandbund og i mudderbund.
De er velegnede som “fiske-anker” og til kaffestop – men næppe noget andet.
Jo – bevares – hvis det vejer flere hundrede kilogram, bruges de som mooringer også – se billedet af Mooringsanker i Faaborg.

Jeg har testet et 9 kg tallerkenanker med 7kg – 7 meter kæde på, til at holde kun 20 kg i blødt mudder. Jeg TROEDE, at tallerkenanker var godt i mudderbund.
Tallerkenanker holder meget lidt, også selvom det fik tid til at “hvile” og sætte sig i det bløde mudder.
Derfor forstår jeg ikke, hvorfor de bruger det så meget som hækanker, som jeg har set på mange svenske bådes badeplatform.

Mooringsanker – “tallerkenanker”

Northill anker:
Northhill ankeret er udviklet til flyvebåde som et relativt let stålanker – det har en fornuftig anmeldelse i Steve Goodwins video Northill Anchor Test and Modification. Anchor Video #93. Jeg kender det ikke selv. Billedet viser et rustfrit FACETT 3 anker som ligner Northill anker.

Flook anker:
Et meget specielt anker der kan “svæve-sejles” væk fra båden. Udviklet af Ankereksperten Dulhunty. Læs selv om Flook ankeret.

“Jambo” anker:
Et anker uden tværstok (svarer til “patentanker”). Det er fra Østrig, og efter en video bliver det anmeldt som lige så effektivt som “Bügel-anker” – se selv videoen: Jambo vs Bügel Anker.

Andre ankre:
Der er en variant at “vippepladeankeret” med en trekantet vippeplade, på engelsk kaldet “wishbone anchor”.
Det er et “BullWagga anchor” som skulle være effektivt i blød bund —- og mange andre ankre
— men dem kender jeg ikke og vil ikke skrive om dem. Jeg har ikke billede af dem endnu – ASO

FACETT 3 – ligner meget Northill

Kopianker:

Originale mærker har kendte og afprøvede egenskaber. Så kan man umiddelbart stole på, at de fungerer som forventet.
Kopiankre kan være lige så gode som originale ankertyper (eller bedre), men kopiankre kan også være fuldstændigt ubrugelige, så du skal SELV kontrollere hvordan dit kopianker faktisk virker.

Danforth kopier: Jeg har testet nogen som var HELT uvirksomme – fordi vinklerne var forkerte.
OBS – ikke kun dårlige – de var UBRUGELIGE!!!
Disse ubrugelige kopiankre modificerede jeg vinklen på, så de kom til at virke nogenlunde. Men også kun NOGENLUNDE. Det store holdt kun det halve af, hvad original Danforth kunne præstere.
Jeg har skrevet om det her: Danforth anker og Danforth kopierne.

BRUCE kopi kan hedde: Claw, Force, M-anker, Biltema eller være uden navn, og de kan være galvaniserede og rustfri.
BRUCE-Kopi kan virke lige så godt som original BRUCE, eller de kan være dårligere – og de kan være totalt ubrugelige på grund af forkerte vinkler og tykke runde “klør”
Steve Goodwin fortæller 7 minutter inde i “Video #19 of an ongoing anchoring series.” om et totalt uvirksomt BRUCE-kopi-anker, som har meget anderledes vinkel på skaftet.
Min ankertest # 14 Brucekopi 5 kg rustfri: Det rustfri 5 kg BRUCE holdt 150kg, det er 3 gange så godt som original BRUCE 5,2 kg og dobbelt så godt som originalt BRUCE 10 kg. Jeg ved ikke om det er den blanke overflade som hjælper det til at dykke ned, eller noget andet. (Jeg har den ankertest # 14 på FB-siden “A Overgaard”)

Delta-kopier jeg har prøvet er gode. Kopierne kan hedde MAXset og DC eller være uden navn fra Biltema – og der findes nok andre.

CQR-anker er blevet kopieret mange gange og det er måske en af grundene, til at det har et dårligt rygte blandt nogen sejlere. Se starten af i Steve Goodwins video: CQR vs. Delta. Anchor Test Video # 124.

Dårlige kopiankre kan være totalt uvirksomme. Her et Danforth kopianker som "står på tå" og kradser over havnbunden, fordi skaft er for kort, og vinklen er for stor.
Dårligt Danforth kopianker som “står på tå” og kradser over havnbunden, fordi vinklen er for stor.

Vildledende navn på anker:

Jeg er faldet over reklamer for “Letvægtsanker”, som faktisk er et galvaniseret stålanker.

I Danmark ser man jævnligt reklamer for “letvægtsanker” i bådeudstyrsbutikkers webshop MEN de er Danforth-kopier lavet af galvaniseret stål / jern.
Det giver forvirring, fordi et “letvægtsanker” KUN kan være en aluminium-legering – og der findes disse mærker: Fortress, Guardian, Vetus og Bulldog.
Det giver ingen mening at kalde et galvaniseret stålanker for “letvægtsanker”!

Gå til næste side om ankerteknik:
3: Lille anker-træk-vinkel er afgørende for ankerets holdeevne