XYZ Air anker – Bedømmelse af urealistisk reklame

Det specielle XYZ Air anker har sandsynligvis stor holdeevne i forhold til vægten.
Jeg tror gerne at det har altså høj “effektivitet” i sand og mudder, som test fra Practical Sailor bekræfter.

Jeg fremhæver, at deres eget reklamemateriale er meget misvisende på to punkter.

Kort sammendrag:
Jeg har set nogen reklamevideoer om XYZ air – og de påstår at der er verdens bedste anker som holder mere end selve ankerkæden.
Deres testmetode er bare ikke realistisk og reklamen skaber et urealistisk billede af, at XYZ air anker holder mere end selve kæden, mens alle andre ankre ikke kan holde ret godt.

OBS – jeg vi GERNE tro at det har nogen gode egenskaber, på samme måde som at Letvægtsankre som Fortress og Guardian har meget stor holdeevne i forhold til deres vægt. Det gælder både i sand og og mudder.

Der er to anmeldelser af dette specielle XYZ-anker som er pålidelige:

XYZ-ankeret er også godt anmeldt i to test hos Practical Sailor:
Soft Mud Anchors for $200 and Up – Practical Sailor (practical-sailor.com)

Der er en anden anmeldelse her:
Three New Anchors Throw Their Weight Into the Practical Sailor Anchor Chronicles – Practical Sailor (practical-sailor.com)

Firmaets eget materiale:

Se deres egen web her: https://www.xyzairanchor.com/…

OBS – jeg har IKKE selv testet dette anker.

Mine kommentarer om deres egen produktbeskrivelse: Jeg synes den virker helt overdrevet!

MEN det jeg specielt vil skrive om, er deres ankertest, hvor de skriver at de sprænger den ankerkæde eller det nylontov, som holder ankeret. Det er ikke en realistisk testmetode; jeg forklarer hvorfor:
De nævner specielt at de sprænger den 8 MM kæde som er anbefalet til dette anker – UDEN at ankeret går løs. På den måde FÅR DE DET TIL AT SE UD, som om ankeret har en langt større holdeevne end alle andre ankre.

Der er bare en indbygget stærkt misvisende ting i deres ankertest, som jeg vil forklare.
TEST-METODEN:
1: Føst ”sætter” de XYZ-ankerved at trække jævnt og ret kraftigt, så det ER gravet ned i bunden.
2: Derefter slækker de af, så kæden er slap.
3: Så giver de fuld gas med 1100 HK med en båd på flere tons vægt.

De skriver selv: …” The XYZ WILL NOT BREAKOUT if overpowered. The XYZ has been repeatedly tested under extreme conditions (up to 1100 HP commercial vessel). When the XYZ was set in deep consistent sand, we were ALWAYS able to break a recommended size rode (often 5/16″ chain) WITHOUT the XYZ breaking out or deforming in ANY way! Your XYZ holds! It will not breakout.”……………….

De sprænger altså en 5/16” kæde = ca 8 MM kæde, som mindst har brudstyrke på omkring 3.000 kg
Det er et anker til en 13 meter lang båd som de skriver.

Min bedømmelse af XYZ-ankerets testmetode, som de selv beskriver i deres web:

A: Først lidt om testmetoden, det vil give en ekstrem KORTVARIG belastning, og så vil bundmaterialet fungere som et ”tixotrop” materiale – vi kender det fra badeturen – hvis du hamrer en knyttet hånd HÅRDT ned i det våde sand, brækker du knoglerne, fordi sandkornene rammer hinanden.
MEN presser du bare lidt til med fingrene, kan du nemt grave sandet op – fordi der nu er LIDT TID, så vandet kan ”smøre” imellem sandkornene”, og det er lidt bevægeligt.

Jeg har SELV TESTET på den måde med 2 forskellige ankre:
Se test #22 med Delta-kopi-5 kg.
Se test #25 Test af ankertov med et ”Kobra 6 kg”, (plovanker) som holdt 51 kg – 104 kg (gennemsnit 74 kg) i sand med lidt ålegræs, ved jævnt stigende træk.
PRÆCIS samme sted, holdt det samme anker – sammen Scope til en meget pludselig schockbelastning på 350 kg UDEN at gå løs.
Mit Kobra-anker opførte sig altså netop som om sandet var ”ren beton” ved ”impuls-belastning”.

Det jeg hermed vil fremhæve, er at MANGE ankre sandsynligvis vil kunne tåle en ekstremt stor kortvarig belastning uden at løsnes – ikke kun et XYZ-anker.

(men jeg tror nu nok at en del ankre vil blive bøjet – men det er stadig en urealistisk metode for at teste ANKERETS holdeevne i almindelig brug.

B: Deres testmetode er IKKE REALISTISK, fordi i orkan vil en båd IKKE skifte fra at ligge med helt slap kæde til bevæge sig frem med måske 3-5-8 knob??? (vi ved ikke hviken fart de får med 1100 HK og fulde omdrejninger).

Min egen bedømmelse i forhold til ANDRE letvægtsankre:
XYZ-Ankerets størrelse er 950 kvadratcentimeter
Jeg har testet et halvt så stort letvægtsanker (både vægt og areal af fligene er halvt så stor) , der kunne holde 160 kg i både sand og mudder. Så jeg er ret overbevist om at dette XYZ-anker sandsynligvis vil være meget effektivt – og holde meget i forhold til vægten.
MEN jeg kan ikke tro at XYZ ankeret vil holde mere end allerhøjst 3-400 kg træk, ved træk som måske varierer i styrke. Det er jo den måde et anker i virkeligheden bliver belastet – trækket varierer. I storm vil der være stort træk der skifter op og ned i løbet af 30-60 sekunder.

Og det er min erfaring fra mine egne ankertest, at et anker der belastes til grænsen, begynder at “skride i bundmaterialet” efter 10-20 skunder, hvorefter det enten “glider småt gennem bundmaterialet” – indtil jeg skruer ned for motorens omdrejninger, og så holder det godt igen.

Det er min bedømmelse – Deres reklamevideo er meget misvisende – Anders Overgaard.

Ekstra kommentarer om XYZ-ankert

Jeg udtaler mig her KUN om det jeg kan læse på deres egen web, og hvad anmeldelserne i Practical Sailor skriver:
Jeg vil bare gøre opmærksom på at det laves i en udgave med en stor 3-kantet skive letmetal samlet med rustfri mindre trekant og stang – dette vil give mulighed for galvanisk korrosion, idet aluminium vil fungere som offeranode, og vil tæres hvor det er tættest på det rustfri dele. Det sker når det er nede i vand, og oppe i ankerbrønden hvis det ikke skylles totalt rent for salt. Langsomt men sikkert. Det er jo lidt uhensigtsmæssigt.
Det findes også i en helt ren rustfri udgave – så vil der jo ikke være dette problem.
Dte forhandles vist ikke ret mange steder – jeg har kun set en hollandsk reklame for det, og det er temmeligt dyrt.

PS:
XYZ-ankeret´s forhandler, burde sende et anker til den meget dedikerede ankertester Steve Goodwin / SY PANOPE, som så kan give en realistisk bedømmelse, hvor han sammenligner det direkte med tilsvarende størrelse Letvægtsanker som Fortress.
Jeg vil også meget gerne selv teste det, hvis jeg kan få lov til at det. Så vil jeg bruge samme metoder og sammenligne med andre ankre.

Denne artikel skrev jeg også i FB gruppen “Ankre og Ankerteknik” 6/3-2023, efter jeg havde set XYZ-ankerets reklamevideo og website, som jeg fandt var stærkt misvisende på to afgørende punkter.