Ankertyper oversigt:

Jeg har grupperet de forskellige typer:
Effektive moderne “Plov/klo/ske-ankre” der effektivt graver sig ned.
Effektive Danforth / Vippeplade ankre.
Specielle ankre, samt de gammeldags tunge og ret ineffektive “Skipper Skræk-ankre”.
Jeg omtaler også kopiankre, som kan være gode men også være totalt uvirksomme.

Denne side er et supplement til siden “Anker – type og vægt”, og der er enkelte gentagelser.
Størrelsesguide – links til firmaernes anbefalinger til valg af ankerstørrelse og ankervægt ved de enkelte ankre.

Jeg vil beskrive de forskellige ankertyper inddelt i grupper:

  • De enkelte firmamærker / typer i gruppen “Plov/klo/ske-typen” – ankre.
  • Du kan bogstaveligt se hvordan ankrene fungerer i Steve Goodwins test.
  • Danforth / Vippeplade typen til “Hækanker – Ekstraanker”.
  • Danforth typen til “Hækanker – Ekstraanker” vælg størrelse.
  • “Vippeplade-anker” som Danforth og letvægtsankrene – begrænsninger.
  • “Gammeldags anker”, stokanker, paraplyanker og foldeanker.
  • Gamle tunge “vippepladeankre” – Patentanker og “stockless anchor”, Forfjord, Brittany m.v.
  • Specielle ankertyper kendt i Danmark og nogen mest kendt i udlandet:
  • Kopianker.
  • Vildledende navn på Anker.

De enkelte typer i gruppen “Plov/klo/ske-typen” – ankre:

Jeg har valgt at kalde dem “Plov/klo/ske-typen” i en samlet gruppe.
Alle disse relativt nye ankre har har mange egenskaber til fælles.
De er “effektive” i den forstand at de graver sig godt ned, og de har en stor holdeevne i forhold til vægten.
Ofte holder de mere end 20-30 gange deres egenvægt – det skal ses som en modsætning til “gammeldags ankre” der kun har en holdeevne på 2-3-4 gange deres egenvægt.

  • “plov” som CQR eller Delta.
  • “klo” som BRUCE.
  • “ske” som Rocna og andre der har en “hul facon” = konkav. Disse “ske-ankre” har oftest en stor ankerbøjle, der skal rette ankeret op, så det får “tippen” ned i bunden.

Det er den type, der af de fleste tursejlere anbefales som “Dagligt anker – Hovedanker”, fordi de er alsidige og gode til ikke at fange søgræs.

CQR (den første udgave af et effektivt plovanker fra 1933) er et af de mest omdiskuterede ankre. CQR KAN have svært ved at tage fat i bunden, men når det har fat, så holder det meget godt. Det er en gammel kending, som mange stadig bruger.

CQR er en gammel ankertype som der er lavet rigtigt mange kopier af, så derfor kan det være svært at bedømme egenskaberne nøgternt. Steve Goodwin fremhæver også at CQR anker kan have slid i hængslet, og måske netop derfor have svært ved at “tage fat”.

Jeg har selv lavet ankertest med originalt CQR 6,5 kg – og det holder særdeles effektivt i sandbund – det tager STRAKS fat og holder særdeles godt. Jeg har testet det i meget blød mudder, og her holdt det ikke ret meget, dog lidt mere end alle de andre plov/klo/ske typer.
Dertil skal sige at jeg har slet ikke afprøvet det i tang og andre forhold.

Vælg størrelse – Lewmar: Størrelsesguide CQR -anker

CQR anker – den ældste type “plovanker” fra 1933
CQR anker – den ældste type “plovanker”

BRUCE er også en “gammel” type udviklet i 1970érne og mange forskellige BRUCE-kopier, er meget populært her i Danmark.

BRUCE har den gode egenskab at det “napper” allerede ved meget stejl scope – men det har noget mindre holdeevne end alle de andre i samme vægtklasse.
Det holder ikke ret meget i blød mudderbund.

BRUCE kan også fange en sten, og dermed blive uvirksomt. BRUCE har forholdsvis runde “klør”, som ikke skærer ned i hårde materialer, men da vi har meget sandbund, kan DET jo så forklare at det er meget brugt i Danmark. Her har vi jo ofte sandbund.

Anbefalet størrelse – Anchoring.com: Størrelsesguide BRUCE anker
Anbefalet størrelse – Offshore Blue: Størrelsesguide BRUCE anker

BRUCE 10 kg originalt – Ankertest af ASO

Rocna er en forholdsvis ny type anker udviklet i New Zeeland.
Det er blevet meget populært og menes at være meget effektivt og have en skarp tip som er god i hårde bundmaterialer.
Rocna graver sig effektivt ned i bundmaterialet, og holder godt.
Rocna “napper” først ved Scope 3:1 (ikke så tidligt som Delta og BRUCE)
Rocna holder ikke ret meget i blød mudderbund.

Jeg har testet mit eget 6 kg Rocna mange gange, og jeg synes det er “hypet” lidt for meget. Når jeg sammenligner det med Delta i samme størrelse, så holder Rocna lidt mindre, og NÅR belastningen overskrider holdeevnen, kan Rocna lettere gå helt løs fra bunden, hvor Delta hele tiden holder grebet i bunden.

En ulempe ved et konkavt (altså hul facon) “ske-anker” som Rocna, er at det KAN samle klistret bundmateriale i “skeen”, og så resetter det ikke før mudderklumpen er væk – Fordi det vælter om på siden og glider over bunden uden at “resette” (filmet af Steve Goodwin i en video)
Anbefalet størrelse Rocna.com: Størrelsesguide Rocna anker

Rocna 6 kg – et godt anker.
Gul flydesnor er så jeg kan se det og evt. fiske det op.

Delta – er et af de senere “plov-ankre” udviklet siden CQR.

Delta har fast skaft og det er en stor fordel frem for det hængslede CQR.
Delta er effektivt til at grave sig ned og holder godt.
Delta holder ikke ret godt i blød mudderbund.
Delta “napper” også med meget kort tov – altså det tager fat ved Scope 2,5:1 og har en meget god holdeevne ved almindelig Scope.

Det får ikke point i den høje ende hos Steve Goodwins bedømmelser. Jeg synes at hans ellers meget detaljerede pointsystem rammer lidt ved siden af på nogen områder.

Jeg har indtryk af at det passer godt til danske forhold, så jeg holder fast ved Delta ankeret i vores egen båd. (eller bruger et Delta kopianker, MAXset 4 kg, når vi kun sejler småture)

Vælg størrelse Lewmar.com: Størrelsesguide Delta anker

Delta anker 6 kg – Reflekserne er så jeg kan se hvor meget, det har gravet ned i bunden.
Delta anker 6 kg – Reflekserne er så jeg kan se hvor meget, det har gravet ned i bunden.
MKS - anker, en dansk produceret type, der ligner Mantus ankeret meget
MKS – anker, en dansk produceret type, der ligner Mantus ankeret meget

MKS ankeret:
Der er et Dansk produceret MKS anker, som meget ligner nogen af de andre moderne ankre (Mantus).

Jeg har desværre ingen erfaring eller viden om hvordan det fungerer, men jeg tager gerne imod oplysninger.

Bügel anker – mest kendt fra Tyskland.
Det er karakteristisk ved at “skeen” er fuldstændig flad. Det er lavet af kraftig stålplade som er skåret til, med en god spids.

Jeg har udspurgt flere tyske sejlere som var meget tilfredse med dette anker.

Bügel anker – en tysk udgave der er karakteristisk med en helt flad plade som “ske”

Alle de nyere ankre jeg IKKE har omtalt: Mantus M2, Mantus M1, Viking, Vulcan, Spade, Exel og Quickset har gode bedømmelser af Steve Goodwin.
Man kan se bedømmelser af disse gode ankre her i Steve Goodwins ankertest videoer – se dem selv her—->

Du kan faktisk SE hvordan ankrene fungerer i Steve Goodwins test-videoer.


Alle de anker-typer som jeg ikke beskriver, (fordi jeg ikke har prøvet dem) kan du se i Steves videoer. Skemaet viser den sidste rangordning af de “Moderne Effektive ankre” som Steve Goodwin har testet meget grundigt.

Højden på søjlerne er ankrenes “Effektivitet” = som er ankerets holdeevne i kg divideret med ankerts egenvægt i kg.

Det fortæller altså hvor meget “holdeevne” man får med en bestemt vægt i sit anker. Alle der ligger over 20 må siges at være meget fornuftige valg, fordi man så vil have et anker der fungerer godt i flere forskellig slags bund.
Steve mener at man skal se bort fra den røde = “Cobblestone” = stenet bund, hvor INGEN ankre kan fungere. De tre til højre er “vippepladeankre”, som er ene speciel type.

Steve Goodwins ankertest #140 September 2022
Steve Goodwins ankertest #140 – September 2022

Danforth / Vippeplade typen til “Hækanker – Ekstraanker”

Til hækanker eller ekstraanker kan man vælge en ankertype som supplerer “hovedanker – dagligt anker”.
Man kan med fordel have FORSKELLIGE TYPER anker ombord så man har til FORSKELLIGE bundforhold.

Hvis Hovedankeret – Dagligt anker er af “Plov/klo/ske-typen”, vil det være en oplagt mulighed at hækankeret er af “Vippeplade-typen” = Danforth typen, og hvis man vil have flere ankre ombord, kan man desuden have et Sea Grip eller er halvtungt paraplyanker.

HVIS man er på en ankerplads med meget blød mudderbund vil netop Vippeplade-ankeret / Danforth typen kunne give den ekstra sikkerhed man har brug for, de holder særdeles godt i blødt mudder (og i sand)

Det kunne også være oplagt at bruge letvægtsanker af “vippeplade-anker” typen – Fortress og Guardian er de mest anerkendte mærker. Desuden er der et mærke “Vetus” samt “Bulldog”, som jeg selv har testet, som også er meget effektivt i sand og mudder.

Original Danforth graver sig effektivt ned og holder meget godt i sand og mudder
Original Danforth graver sig effektivt ned og holder meget godt i sand og mudder

Danforth typen til “Hækanker – Ekstraanker” vælg størrelse:

Anbefalet størrelse Danforth anker – Foreløbig har jeg henvisning til Earl Hintz “The Complete Book of Anchoring and Mooring” bog side 179 (jeg vil lave en tabel når jeg får tid)
Anbefalet størrelse Fortress letvægtsankerFortress Anchors
Anbefalet størrelse Guardian letvægtsankerGuardian Selection Guide
Firmaet “Fortress Marine Anchors” skriver for begge disse to ankre:
“Brug 3-slået nylontov samt 2-4 meter kæde og som minimum Scope = 5:1. Kæde skal som minimum være 2 meter for hver 8 meters vanddybde. I stormvejr brug et anker et eller to numre større.” (oversat af ASO)

OBS Nylontov i engelske tekster = kunstfiberen NYLON = polyamid, som er en helt bestemt kunstfiber der er meget elastisk – ikke bare et hvilket som helst kunstfibertov OBS

Forhandler af Danforth anker:

Brunger Export is the factory direct export representative for Danforth Anchors worldwide.

They have a MINIMUM 1000 USD order requirement + shipping costs. Email info@brungerexport.com

Fatty Goodlander: “Keep Away Anchor” i sin gode bog “Creative Anchoring”:

I sammenhæng med “Ekstraanker” vil jeg fremhæve Fatty Goodlander, som taler meget varmt for sit “Keep Away Anchor” i sin meget gode bog “Creative Anchoring” – det er et Danforth stålanker på 5-6 kg, med 5-6 meter 6MM kæde samt 75 meter langt 3-slået nylontov på 10-12 MM.

OBS Nylontov i engelske tekster = kunstfiberen NYLON = polyamid, som er en helt bestemt kunstfiber der er meget elastisk – ikke bare et hvilket som helst kunstfibertov OBS

Størrelsen af dette anker er altså meget nyttigt til Fatty Goodlandser egen store tunge turbåd. Totalvægten af dette “ankersæt” er totalt kun 15 kg – og det er en beskeden vægt for et meget effektivt ankersæt.

Fatty Goodlander skriver meget begejstret om, at han også ror ud med sit “Keep Away Anchor” i gummibåd, og han låner det ud til ANDRE BÅDE som driver rundt på ankerpladsen i dårligt vejr – så det holder virkelig problemerne væk.

Danforth på 5 kg med 5 m kæde og 75 m 3-slået nylontov er et let "altmuligtanker" med stor holdeevne i sand og mudder.
Danforth 5 kg anbefales til “ekstra-anker” eller hækanker

“Vippeplade-anker” som Danforth og letvægtsanker – begrænsninger.

Disse begrænsninger gør, at de erfarne tursejlere IKKE anbefaler Danforth typen til “Hovedanker – Dagliganker”:

  • Ankeret KAN samle tang og hårdt materiale mellem stokken og fligene, så det IKKE kan vippe til modsat side og IKKE kan resette, hvis det trækkes løs, og vender om på den modsatte side. Så skal de HELT op og renses.
  • De er heller ikke gode til at følge med, hvis vinden drejer 180 grader rundt.
  • En anden “tricky egenskab”: I bløøødtmudder KAN skaftet synke ned og fligene peger en anelse opad, så de ikke “tager fat” – så skal ankeret skal de måske “powersettes”, med et ryk, for at tage fat. (Fortæller Steve Goodwin i en af sine videoer)
  • Driver man hurtigt vil et aluminium-anker også “svæveflyve”, uden nogensinde at nå bunden, hvis man ikke har noget tungt bundet foran.
  • Letvægtsankre kan indstilles i ankerets vinkel imellem fligene og stokken – de virker IKKE med den store vinkel.

Læs mere om dette her: Danforth og vippepladeankres specielle egenskaber.

45 grader stor vinkel på letvægtsanker – aluminiumsanker fungerer IKKE:

Vinklen på flere letvægtsankre (aluminium) kan indstilles i ca 32 grader og 45 grader. Den STORE vinkel dur ikke HELLER ikke i mudder eller meget blødt mudder. Det har jeg selv testet flere gange, det fortæller Steve Goodwin i sine videoer ankertest og Practical Sailor skriver det detaljeret i deres vejledning om ankerteknik Anchoring 2: Specialty Anchors/Real World Anchoring – Practical Sailor (practical-sailor.com) afsnit 2 side 17 (dette er en PDF som man betaler for at læse).
Brug KUN den “lille vinkel” på 32 grader !!!!

Hækanker type og størrelse:

Hækanker kan måske være lidt mindre end hovedanker, og kun have nogen få meter kæde, samt tov, sådan at det er lettere at håndtere.
Hvis ankeret lægges ud med fladt træk, for eksempel Scope 10:1 på lavt vand, holder det særdeles godt, også med kort kæde.

Hækanker i Sverige: I den svenske skærgård er det meget almindeligt med et “tallerkenanker” på “Ankarolina” – en rulle med nylon-tape.
Jeg forstår ikke, hvorfor det tallerkenanker er så meget brugt: Jeg lavede en test i blødt mudder med et tallerkenanker på 9 kg og med 7 meter kæde – det kan gav kun en holdeevne på 15-20 kg. Det er ikke ret meget mere end vores motor trækker i tomgang – og slet ikke nok til vind mere end 5-6 m/s.
Samme sted, samme dag, samme Scope, holdt mit (letvægts “vippepladeanker”) Bulldog 8 på 2,8 kg 160-170 kg. I forhold til tallerkenankeret, så vejer det kun 1/3 og holder 8 gange så meget. Derfor kan man jo sige at effektiviteten er 3×8 = 24 gange større. Man får altså 24 gange mere holdeevne pr kilogrm anker. Så jeg vil helt klart anbefale et “vippeplade-anker” af anerkendt mærke til ankring i mudder og sand.

Men måske kan et tallerkenanker holde mere, hvis det får god og lang tid til at arbejde sig ned i mudderet – det hjalp ikke at vente ½ time, så der skal gå lang tid.

“Gammeldags anker”, stokanker, paraplyanker og foldeanker:

Stokanker, Foldeanker og Paraplyanker, nævner jeg under et her som “Gammeldags ankertyper”:
De har ikke ret stor holdeevne i forhold til deres egen vægt, fordi de ikke kan grave sig effektivt ned. Kun hvis de kiler sig fast ved sten, eller er særdeles tunge kan de give en nogenlunde rimelig holdeevne.

Paraplyanker har jeg testet til at holde KUN 3-4 gange sin egenvægt, uanset om der var en lang kæde på ankeret eller kun tovværrk. Et 10 kg Paraplyanker kan altså kun forventes at holde HØJST 30-50 kg, uanset om det er sand eller blød bund.

Stokanker på 30 kg holder ligeledes kun 2 gange sin egenvægt:
Se Steve Goodwin ankertest video # 104. Han fremhæver iøvrigt at et 1,5 kg Mantus jolleanker holdt langt mere. Og det er testet på præcis det samme sted. Se screendump fra test # 104.

Først med en test af et stokanker på 50 kg graver fligen sig ordentligt ned og det holder “meningsfuldt” over 150 kg, som han udtrykker det i videoen. Men Holdeevnen er stadig kun 3 gange ankerets egenvægt.

Ankertest # 104 Steve Goodwin:
Stokanker graver sig ikke ned, og holder dårligt
Ankertest # 104 Steve Goodwin:
Stokanker graver sig ikke ned, og holder meget lidt

Gamle tunge “vippepladeankre” – Patentanker og “stockless anchor”, Forfjord, Brittany m.v.

“Patentanker” – Anker uden tværstok – “Stockles” skibsanker – de massive solide og tunge som “Forfjord”, “Brittany”, “Navy” med flere.

De er ikke nær så effektive som de moderne ankre.
De holder nogenlunde, men ikke voldsomt godt på sandbund.

Billedet viser Steve Goodwins resultat fra video: “350lb. Forfjord. Anchor Test Video # 123”.
Den type anker holder 9 eller 14 gange deres egen vægt, hvorimod der er langt mere effektive ankre som holder betydeligt mere.
Han kalder den type for “Gamle tunge vippepladeankre”, og kalder dem “obsolete”.Dog fremhæver nævner Steve at de er nødvendige, hvis man har “hawsepipe” i bowen, et stort klyds hvor ankeret trækkes ind til skibssiden.

Steve Goodwins Video # 129 fortæller, at de har deres store fordel på klippekyster, fordi de kan tåle at blive revet løs fra klipperne, og ankrene er solide nok til at tåle den hårde behandling.

Steve fremhæver i den video, at ved klippekysten bruger de IKKE de ankre, som han kalder “modern stockless anchors” – altså det jeg kalder “plov/klo/skovl-anker”, eller Danforth, fordi de bliver bøjet, når det hales fri af store sten og klipper.

Screendump Steve Goodwins video # 123: Forfjord og lignende “Gamle tunge vippeplade ankre” har begrænset holdeevne.
Screendump Steve Goodwins video # 123: Forfjord og lignende “Gamle tunge vippeplade-ankre” har begrænset holdeevne.

Mere om “patentanker” – typen: Der er mange udformninger af anker der ligner “Forfjord”. Jeg har læst om et Norsk anker “Engbo” som havde dårligt omdømme i norske sejlerkredse (debatforum). Du kan læse en tråd om Engbo ankeret her. Det bedømmes til at være ret dårligt at flere.

Specielle ankertyper kendt i Danmark og nogen mest kendt i udlandet:

Sea Grip:
Sea Grip er et svensk anker, som kan foldes sammen, og som fylder meget beskedent i bunden af båden.
Sea Grip har den specielle egenskab, at HVIS det sidder fast under en forhindring, så kan man “skrue ankeret løs” ved at sejle i rundkreds (den rigtige vej) – nok så nyttigt i klipper. Det har to skarpe spidser, men det er kun den ene som er i indgreb i bunden.

Min ankertest af Sea Grip: Det er pålideligt – sådan vil jeg kort beskrive det. Sea Grip har konstant sin ene klo i indgreb, og går aldrig løs, heller ikke når den “maksimale holdeevne” overskrides – så giver den ene tand bare konstant modstand nede i bunden, og det holder straks igen når trækker aftager. Det går aldrig helt løs, som nogen andre ankre kan gøre det.

Sea Grip 10 kg holder i god sandbund omkring 100 kg træk, og har altså en “Effektivitet” på 100 kg hold/10 kg egenvægt. Effektivitet er altså = 10. Det har lidt mindre “Effektivitet” end til sammenligningen Delta og Rocna. I forhold til vægten holder det altså lidt mindre, men det er min opfattelse at det er meget pålideligt, og “robust” overfor tang.

Sea Grip - en svensk type anker
Sea Grip – en svensk type

Jeg har læst en ret gammel dansk ankertest, hvor Sea Grip fik god bedømmelse for at holde i en havn med mudder, men min egen test af Sea Grip i BLØDT mudder, gav kun 20 kg holdeevne.
Så i blød mudder-bund bør man bruge et “vippepladeanker” som Danforth og Fortress.

Sea Grips bedste bedste egenskaber er:
– Den skarpe spids – det holder meget godt i hård fast ler.
– Sea Grips meget trofaste opførsel, hvor det konstant har en “tand” i bundmaterialet.
– Det kan foldes og fylder minimalt, men pas på fingrene.

Det bliver sandsynligvis ikke beklumret med tang, og jeg bedømmer det som et alsidigt og robust anker.
Jeg synes at ankeret er SÅ robust og alsidigt, at det opvejer, at holdeevnen i forhold til egenvægten er lidt mindre end Delta og Rocna.
Alle der bruger Sea Grip, som jeg har talt med, synes det er meget godt.

Test af tallerkenanker i blødt mudder af ASO. 9 kg anker holder kun ca 20 kg træk, så det er ret ineffektivt
Ankertest af “Tallerkenanker” i mudder

Tallerkenanker:
Tallerkenanker eller mudderanker (ligner en paraply eller en kæmpe paddehat) kaldes også “Mushroom anchor” på engelsk.

Det er sikkert glimrende et sted med grene og “skrammel på bunden”, hvor alle ANDRE ankre kan sidde uhjælpeligt fast i ting på bunden af floden.
MEN det har en meget lille holdeevne både på sandbund og i mudderbund.
De er velegnede som “fiske-anker” og til kaffestop – men næppe noget andet.
Jo – bevares – hvis det vejer flere hundrede kilogram, bruges de som mooringer også – se billedet af Mooringsanker i Faaborg.

Jeg har testet et 9 kg tallerkenanker med 7kg og 7 meter kæde på, til at holde kun 20 kg i blødt mudder. Jeg TROEDE, at tallerkenanker var godt i mudderbund.
Tallerkenanker kan måske komme til at holde bedre, hvis det får god tid til at “sætte sig” – men det er ikke nok med ½ time.

Derfor forstår jeg ikke, hvorfor de bruger det så meget som hækanker, som jeg har set på mange svenske bådes badeplatform.

Mooringsanker af "Mushroom typen" på Faaborg havn
Mooringsanker af “Mushroom typen”
Flook anker – en speciel type

Flook anker:
Et meget specielt anker der kan “svæve-sejles” væk fra båden. Udviklet af Ankereksperten Dulhunty. ( OBS – web er inaktivt dec 2023OBS Læs selv om Flook ankeret. )
Se min test: Ankertest # 36a  Flook anker 2,3 kg i sand:

Northill anker:
Northhill ankeret er udviklet til flyvebåde, som et relativt let stålanker – det har en fornuftig anmeldelse i Steve Goodwins video Northill Anchor Test and Modification. Anchor Video #93. Jeg kender det ikke selv. Billedet viser et rustfrit FACETT 3 anker som ligner Northill anker.

“Jambo” anker:
Et anker uden tværstok (svarer til “patentanker”). Det er fra Østrig, og efter en video bliver det anmeldt som lige så effektivt som “Bügel-anker” – se selv videoen: Jambo vs Bügel Anker.

Andre ankre:
Der er en variant at “vippepladeankeret” med en trekantet vippeplade, på engelsk kaldet “wishbone anchor”.
Det er et “BullWagga anchor” som skulle være effektivt i blød bund —- og mange andre — men dem kender jeg ikke og vil ikke skrive om dem. Jeg har ikke billede af dem endnu – ASO

FACETT 3 – ligner meget Northill
FACETT 3 – ligner meget Northill

Kopianker:

Originale mærker har kendte og afprøvede egenskaber. Så kan man umiddelbart stole på, at de fungerer som forventet.
Kopiankre kan være lige så gode som originale ankertyper (eller bedre), men kopiankre kan også være fuldstændigt ubrugelige, så du skal SELV kontrollere hvordan dit kopianker faktisk virker.

Danforth kopier: Jeg har testet nogen som var HELT uvirksomme – fordi vinklerne var forkerte.
OBS – ikke kun dårlige – de var UBRUGELIGE!!!
Disse ubrugelige kopiankre modificerede jeg vinklen på, så de kom til at virke nogenlunde. Men også kun NOGENLUNDE. Det store holdt kun det halve af, hvad original Danforth kunne præstere.
Jeg har skrevet om det her: Danforth anker og Danforth kopierne.

BRUCE kopi kan hedde: Claw, Force, M-anker, Biltema eller være uden navn, og de kan være galvaniserede og rustfri.
BRUCE-Kopi kan virke lige så godt som original BRUCE, eller de kan være dårligere – og de kan være totalt ubrugelige på grund af forkerte vinkler og tykke runde “klør”
Steve Goodwin fortæller 7 minutter inde i “Video #19 of an ongoing anchoring series.” om et totalt uvirksomt BRUCE-kopi-anker, som har meget anderledes vinkel på skaftet.
Min ankertest # 14 Brucekopi 5 kg rustfri: Det rustfri 5 kg BRUCE holdt 150kg, det er 3 gange så godt som original BRUCE 5,2 kg og dobbelt så godt som originalt BRUCE 10 kg. Jeg ved ikke om det er den blanke overflade som hjælper det til at dykke ned, eller noget andet. (Jeg har den ankertest # 14 på FB-siden “A Overgaard”)

Delta-kopier jeg har prøvet er gode. Kopierne kan hedde MAXset og DC eller være uden navn fra Biltema – og der findes nok andre.

CQR-anker er blevet kopieret mange gange og det er måske en af grundene, til at det har et dårligt rygte blandt nogen sejlere. Se starten af i Steve Goodwins video: CQR vs. Delta. Anchor Test Video # 124.

Totalt uvirksomme vippeplade-ankre / Danforth typen:

Jeg har testet flere “vippepladeankre” som “står på tå” og kun kradser hen over sandet uden at holde.
Nogen er af dansk fabrikat “ANHOLT ANKER” – andre er lavet af dygtige smede, som bare ikke har forstået at vinklerne ikke må være for store, og at skaftet skal være temmeligt langt. Ofte flot rustfrit stål, men desværre ganske ineffektive. Desuden er de gode “finger-klip-maskiner” – altså farlige på en båd.

Jeg har lavet test af flere af disse dårlige ankre, som jeg vil lægge ind igen når jeg reparerer min web

Vildledende navn på anker:

Jeg ser ofte reklamer for “Letvægtsanker”, som faktisk er et galvaniseret stålanker.

I Danmark ser man jævnligt reklamer for “letvægtsanker” i bådeudstyrsbutikkers webshop, MEN de er Danforth-kopier lavet af galvaniseret stål / jern.
Det giver forvirring, fordi et “letvægtsanker” KUN kan være en aluminium-legering – og der findes disse mærker: Fortress, Guardian, Vetus og Bulldog.
Det giver ingen mening at kalde et galvaniseret stålanker for “letvægtsanker”!

Uvirksomt anker af vippeplade-typen
Vippepladeanker der er har alt for stor vinkel og ikke kan grave sig ned – det er uvirksomt.