Jeg måler trækket i ankertov i hård vind til kuling med en nøjagtig digital vægt LineScale3 (LS3)
Spidsbelastningen uden ankersejl er dobbelte af det gennemsnitlige træk
Resumé
Jeg lavede en god serie målinger i 10-15 m/s vind hård vind / kuling, en dag med konstant vind og et sted uden bølger. Der kom dog også hårdere vindpust en gang imellem.
Montering af ankersejlet giver ikke en målbart større træk i ankertovet.
MED ankersejl kan båden ligge meget roligt uden at skære ud til siderne.
Det gennemsnitlige træk i ankertovet var omkring 15 kg og spidsbelastning på 20 kg.
UDEN ankersejl bliver det gennemsnitligt træk lidt større og spidsbelastningerne kommer helt op over det dobbelte af det gennemsnitlige træk.
Jeg målte spidsbelastninger til 32-34 kg.
UDEN ankersejl skærer båden desuden kraftigt ud til siderne, så det trækker fra side til side i ankeret. Det ”vrikker” således i ankeret cirka 2 gange i minuttet.
Jeg har også målt trækket i ankertovet, mens jeg slæber en kæde på bunden. Det gør trækket lidt mindre og bevægelserne bliver meget lagsomme. En kæde fra hækken KUNNE være en nødløsning i hårdt vejr, men det ødelægger jo søgræsset.
Hænger kæden fra stævnen giver det ekstra hurtige bevægelser og stadig ret store spidsbelastninger.
Forsøgsresultater oversigt
Se skema: ”Måling af trækket i ankertovet…”
Jeg bruger trækket i båden ret forfra eller ret bagfra som reference af kræfterne.
Gennemsnitligt træk i ankertov er 15 kg, når båden ligger lige i vinden.
Det har jeg målt både før og efter mine forsøg.
Jeg har ikke set nogen målelig ekstra vindmodstand, da ankersejlet var rigget til.
MED ankersejl kommer der højst spidsbelastninger i trækket på 20 kg, som svarer til 133% af det gennemsnitligt træk.
Trækket i ankeret går helt i samme retning, og båden bevæger sig kun omkring 1 meter fra side til side – selv under vindstød.
UDEN ankersejl kommer der spidabelastninger på cirka det dobbelte af det gennemsnitlige træk.
Forsøg b og c giver spidsbelastning på 213% og 227%)
UDEN ankersejl svinger bådens retning 90º.
Trækket er størst lige efter at båden har været ude i yderstilling, så det vil ”vrikke” ankeret hver gang.
Slæbe ankerkæde:
Jeg prøvede at slæbe 7 m – 7 kg ankerkæde på bunden.
Slæber kæden fra agterdækket, bliver bevægelserne meget langsomme og uden store spidsbelastninger, men båden går stadig langt ud til siderne.
Slæbe kæde fra hækken kunne være en nødløsning, men det ødelægger desværre ålegræs og bevoksning.
Slæbe kæde fra stævnen forstærker udsvingene så de er hurtigere, og stadig med stor spidsbelastning.
De enkelte forsøg med grafer fra LS3
Båd MED ankersejl – Forsøg a
Med ankersejl ligger båden meget roligt. Ankersejlet fanger vinden fra side til side med jævne mellemrum, og bådens styrekompas svinger højst retning 20º.
Båden kan højst flytte sig 1 – 2 meter sidelæns i skiftende hårde pust
Det betyder at retnngen til ankeret er den samme, så ankeret får de ideelle “abejdsbetingelser, med jævnt træk i samme retning.
Spidsbelastning var højst 20 kg.
Denne grafik er lavet fra screendump af appen der styrer LS3.
Båd UDEN ankersejl – Forsøg b
Denne måleserie varer 10 minutter hvor spidsbelastningen kommer op på 32 kg.
Det gennemsnitlige træk er 18 kg
Når bådenm ankersejler, så skærer den helt ud til yderstilling, hvor den kan ligge stille med stævnen lige imod vinden i kort tid, for herefter at gå til modsat side.
Straks efter denne “vending” bliver spidsbelastningen meget stor, når båden ligger med siden til vinden og tager fart over imod den anden side.
Alle “spidserne” kommer lige efter sådan en “vending”, og båden er cirka 80 sekunder om en “rundtur”.
Båd UDEN ankersejl – Forsøg c
Denne måleserie varer 8 minutter hvor spidsbelastningen kommer op på 34 kg.
Det gennemsnitlige træk er 20 kg.
Måleserie b og c er lavet lige efter hinanden, uden nogen ændringer.
Bådens styrekompas svinger cirka 90º fra side til side, og trækket i ankeret bliver “vrikket” hårdt i en ny retning, efter hver “vending”.
Der kom nogen hårde vindstød, som skønsmæssigt var noget over 15 m/s, under denne måleserie.
Båd UDEN ankersejl – kæde fra HÆKKEN – Forsøg d
Hvis det bliver voldsomt vejr, så KUNNE det MÅSKE være en nødløsning, at slæbe noget kæde fra hækken, fordi det gør bevægelserne meget langsomme, og der kommer ikke så voldsomme ryk.
Når kæden slæber på bunden går det hele langsommere, og det kan jo hjælpe lidt i en kritisk situation.
Men det er jo ikke en heldg løsning, fordi man jo ødelægger ålegræsset, hvis man kører frem og tilbage i mange timer.
Båd UDEN ankersejl – kæde fra STÆVN – Forsøg e
Det gavner overhovedet ikke noget at slæbe kæde fra stævnen.
Jeg troede det kunne virke som den teknik, der hedder “hammerlock”, men så skal der muligvis en virkelig tung portion kæde ud, eller også skal man bruge et par regulære ankre.
I mit eget forsøg “gassede det bare op”, båden sejlede endnu hurtigere fra side til side, med en periode på 60 sekunder.
Usikkerhed
Målingerne i ianketovet er sandsynligvi smege tpræcise.
Den største usikkerhed er vindstyrken.
Jeg har kun DMI´s prognose for dagen at holde mig til sammen med min egen vurdering af vind og bølger.
Jeg bedømmer vinden til at være temmeligt konstant i løbet af den dag, 11-15 m/s, dog med enkelte hårde pust som måske gik op til 20 m/s.
Mine forsøgsresultater skal derfor mest vurderes i forhold til hinanden, specielt skal man bemærke de meget store spidsbelastninger der kommer når båden ankersejler frit.
Kildehenvisning
Artikel fra Practical Boat Owner – Test ankersejl:
Rest Easy with a Riding Sail – de tester 3 forskellige ankersejl.
Jeg vil specielt fremhæve, at de IKKE kunne måle nogen tydelig forskel i belastningen, når ankersejlet kom op.
Det svarer til det, som jeg selv har oplevet med denne test.
Konklusionen må være, at der er særdeles lidt ekstra vindfang på grund af et ankersejl – til gengæld er der en meget stor gevinst at hente, fordi ankeret får meget bedre “arbejdsforhold” – konstant træk i samme retning er jo klart en stor fordel.
