Kræfterne for Anker – Beregn for din båd – OVERSIGTS-side

Du kan beregne kræfterne på din egen båd.
Jeg viser regneeksempler på kræfterne, der virker på en typisk størrelse tur-motorbåd, 33 fod – Jupiter 1000.
Regneeksemplerne bedømmer ankerets holdeevne.
Regneeksemplerne viser vindens og bølgernes kræfter med kæde og ankersnubber samt hvordan kræfterne er med forskellige længder kæde og ankertov.

Læseren har mulighed for at beregne kræfterne på sin egen båd.
Jeg laver en række regneeksempler, som læseren kan overføre på sin egen båd og på sit eget ankergrej.

Alle regneeksemplerne, er med en Jupiter 1000, 33 fod tur-motorbåd, med 15 kg Rocna Vulcan anker, med 25 m kæde og ankersnubber, ELLER 25 m 12MM nylontov – polyamid splejset i kæden.
Se detaljer.

Læseren skal naturligvis bruge beregningerne med forsigtighed. Trods den store usikkerhed, alene fordi bundforholdene kan skifte meget, så er det nyttigt, at vi kan sætte realistiske tal på, hvor store kræfterne er.

Skagerrak 1000 - 33 fod motorbåd
Skagerrak 1000 – 33 fod motorbåd – foto Morten Buhl

OBS – nogen af de tilhørende undersider mangler – OBS

Oversigt
Beregninger afsnit A – B – C – D – E – F – G skal ligge på hver sin underside, når disse undersider er lavet færdige.

A – Kræfterne og ankerets holdeevne:

Vindens konstante kraft på båden og kræfterne på båden, og når der kommer bevægelse på grund af vindstød og bølger.

Ankerets holdeevne bedømt fra Steve Goodwin´s ankertest og ankerekspert Fraysse.

Ankerets holdeevne i forhold til Scope kan man vurdere fornuftigt.
”Beregninger” af kræfterne er udført ved hjælp af ”Anchor Chain Calculator” og Dulhuntys ”Anchor Computer” diagram.

Jeg har et forslag til at MÅLE KRÆFTERNE SELV, med bådens motorkraft i bestemt vindstyrke.

Se siden: A Kræfterne og ankerets holdeevne

Rocna Vulcan anker 15 kg
Rocna Vulcan anker 15 kg – foto Morteh Buhl

B – Beregning Fraysse – Vindens kræfter samt anker holdeevne:

Eksemplet 33 fod Motorbåd Skagerrak 1000: 

Vi kan hos Fraysse beregne vindens konstante kraft ved 40 knob vind til at være cirka 230 kg.

Fraysse forklarer, at det sæt ankerkæde / ankertov båden har, er noget nær det bedste til at absorbere bådens bevægelser og mindske spidsbelastning.

Steven Goodwins ankertest viser hvad holdeevnen for Vulcan 10 kg er, og hos Fraysse kan vi omregne til at Vulcan 15 kg har holdeevne 750 kg – 1100 kg i god holdebund.

Gå til siden B – Beregning Fraysse Vindens kræfter samt anker holdeevne

12 MM nylontov – polyamid – splejset ind i kæden

C – Grafisk “Anchor Computer” – Vindpåvirkning og anker holdeevne:

Med den grafiske “Anchor Calculator” kan vi få et realistisk tal på kræfterne på båden ved forskellige vindstyrker. Man regner med med bådens “vindfang”, ikke bådens længde. Man bruger bådens areal set forfra og tager med i vurderingen, hvor stor vindmodstand bådens FACON giver.

Vi kan også i kan vurdere ankerets holdeevne ved forskellige typer ankerkæde/tov, forskellig Scope og forskellig type bund.

Gå til siden C – Anchor Computer – Vindfang og anker holdeevne.

Den dygtige marineingeniør, har også designet det specielle FLOOK-anker.

Flook-anker 2,3 kg
Flook-anker 2,3 kg

D – Nørdeberegninger på vinkler og Scope:

Vurdering af ankerets holdeevne i forhold til ”Scope” med rent ankertov.
Det afgørende er trækvinklen i ankeret nede ved bunden, jo mindre vinkel, jo bedre holder ankeret, og ankertrækvinklen afhænger af Scope.
Skema og graf der viser hvad ”anker-træk-vinklen” betyder.

OBS – nogen af de tilhørende undersider er ikke lavet færdige – OBS

E – Nørderi – Kræfterne i ACC Basic:

Jeg præsenterer hvordan kræfterne kan beregnes i den gratis Anchor Chain Calculator
ACC: https://www.anchorchaincalculator.com/

Link til siden mangler

F – Nørderi Om Ankersnubber i ”ACC Basic”:

Vurdering af den aktuelle ankersnubber:Mantus “brindle/snubber” universal 8 mm – 5/16 inch. Chain hook. (Beregnet til både fra 30 – 40 fod)
Bridle = to stk tov (hanefod) ned til kæden, 5/8” = 14-16 MM 3-slået nylontov med SWL = SafeWorkingLoad 1525 lb = 750 kg sikker-arbejds-styrke. To bridles (på dansk ”hanefod”) hver 20 fod lange = 7 m lange.

Link til siden mangler

A ACC Basic beregning 24 knob vind med ankersnubber og bevbægelse
ACC Basic beregning 24 knob vind med ankersnubber

G – Beregn kræfter, kæde m. snubbere og Ankergrej = kæde/nylontov

  • 1 ACC Basic: Beregn kræfterne for forskellige ankersnubbere.
  • 2 ACC-Appen (betal): Beregn kræfterne f. kæde sammensat med nylontov.
  • 3 Forslag til ”sikkerheds-kombi” med snubber og ankerkæde/ankertov.

Link til siden mangler.

H – Beregning med SVAMANDA.dk m. eksempler. Anchor Rode Calculator.

Start med at læse introduktion: https://svamanda.dk/anchor/intro
Prøv den simple udgave af beregnerer: https://svamanda.dk/anchor/simple

I ”Advanced mode” kan man regne på enormt mange kombinationer af kæde, tov, snbbere og lodder og ”blåser” på ankergrejet. https://svamanda.dk/anchor/advanced.
SV Amanda beregninger bruger de samme gundlæggende formler og beregninger som Anchor Chain Calculator og ACC-appen.

Tabel – Beregninger af kræfterne i ACC-Appen, Expert

OBS – nogen af de tilhørende undersider mangler – OBS

Meget kort om disse beregninger:

Jeg bruger 5 ankereksperter´s web og videoer, i disse vurderinger og beregninger.

Alle beregninger er EKSEMPLER med 33 fods motorbåd Skagerrak 1000, 6.000 kg:

Båden er 33 fod = 10,55 m. Båd bred 3,4m. Overbygning højde 2-2,5 m. Areal set forfra ~10 m².
Ankergrejet er: RocnaVulcan 15 kg med 25 kæde 8MM, som bliver brugt med ankersnubber på kæden, ELLER de 25 m 8MM kæde forlænget med 25 m 12MM 3-slået nylontov.

Resultat – Beregninger samlet oversigt:

Ved 24 knob vind, hårdt vejr på tur): Vindens ”statiske kraft” ~90 kg, men er der vindstød/dønninger eller ”ankersejling” kan det stige meget, måske til 2-300 kg i spidsbelastning.

Ved 40 knob vind, ret ekstremt: Ved ankring på 3 m vand, når der er URO, vil træk i anker blive af størrelsesorden 500 kg eller mere, hvis der ikke er god elastisk snubber / elastisk nylontov i kæden.

Anker har jeg bedømt til at holde 700 kg i sandbund – måske op til 1050 kg.
Det var kort sammendrag om kræfterne – Husk der er mange usikkerheder, så alt skal vurderes forsigtigt.

Skagerrak 1000 33 f. motobåd profiltegning og tegning med frontareal 10m²
Skagerrak 1000 – 33 f. motorbåd brugt i regneeksemplerne.

Detaljer om Skagerrak 1000 i disse regneeksempler:

Båden: Skagerrak 1000 (33 fod) Vægt: 5500 – 6000 kg.  Rummelig sødygtig tur-motorbåd Bredde: 3,40 m.

Jeg regner overalt med 6.000 kg i regneeksemplerne.

Anker: Rocna Vulcan 15 kg. Ankerkæde: 8 mm (Galvaniseret/kalibreret) Ankerkæde monteret med ankersvirvel.

Ankersnubber: På kæden, så bruges Mantus “bridle/snubber” universal 8 mm – 5/16 inch (~15,8MM). Chain hook. (Beregnet til både fra 30 – 40 fod).
Bridle = to stk tov ned til kæden, 5/8” = 15,8 MM 3-slået nylontov med SWL = SafeWorkingLoad 1525 lb = 750 kg sikker arbejds-styrke.
Der er to bridles (dansk ”hanefod”) hver 20 fod lange = 7 m lange.
Ankersnubber/bridles aflaster ankerspillet og giver ekstra fjedring.

Ankertov: Kæden kan også bruges med fuld kædelængde: 25 m. hvor det 3 slåede 25m lange ankertov, er splejset på.

Ankereksperten Fraysse fremhæver på sin web: TUNING AN ANCHOR RODE
– se afsnit Dynamic Behavior (2) – Heterogeneous Rode, at denne måde at kombinere kæde og nylontov er meget praktisk og sparer vægt:
På lavere vand, lægger man kun noget kæde ud, og bruger samtidigt ankersnubberen.
På dybere vand, slækker man hele kæden ud og desuden en tilpas længde af nylontovet, måske alle 25 m nylontov.

50% kæde sammen med 50% nylontov er en god kombination. Når man bruger grejet på disse måder, får man altid god dæmpning af bådens bevægelser – og dermed mindre “hug” ned i ankeret. Man sparer vægt i forhold til “fuld kæde”, og den kæde-vægt man har, er nærmere ved ankeret, hvor vægten gavner mest og desuden beskytter kæden imod slid.

Rocna Vulcan anker 15 kg undersiden foto: Morten Buhl
Rocna Vulcan anker 15 kg undersiden foto: Morten Buhl

50% kæde sammen med 50% nylontov er en god kombination.
Se også “The Complete Anchoring Handbook” af Allain Poiraud, m. fl.
side 189, hvor også Fraysse skriver, at denne “kombination kæde/ankertov” er meget velegnet.

Det er også grunden til, at jeg vælger at bruge denne båd med dette ankergrej i mine regneeksempler.

Afsluttende bemærkning om disse beregninger:

Mit ønske med alt dette skriveri, er at danske sejlere kan få ”sat tal på” og dermed langt bedre kan FORSTÅ og OPTIMERE deres ankergrej.
Disse “guldkorn” fra ankereksperterne, kan være svære at finde, og når det er på engelsk, gør det det jo ikke lettere at få overblik. Derfor håber jeg at mine regneeksempler, vil give flere sejlere mulighed for at bedømme deres ankergrej med saglige metoder.

Jeg har selv i flere år brugt disse forskellige websteder til beregninger og vurderinger af ankergrej, og jeg synes at de giver realistiske tal. Men man skal altid være varsom, der ER mange vurderinger og usikkerheder i ankerteknik.

BRUG MINE TAL SÅDAN:
Vælg et regneeksempel og prøv at sætte tallene ind for din egen båd.

PLUK ud, hvor du synes det er interessant:
Der er meget nørderi – læs det du har lyst til og spring resten over.

Ankerteknik ER jo meget svært at forstå:
For det første sker det ”nede i mørket”. For det andet er der mange ”tommelfingerregler”, som kan være modstridende.

Belært af mine egne ankertest:

Jeg har SELV gradvist gjort VORES EGET ankergrej lettere, samtidig med at det bliver MERE effektivt. Det er vigtigt i mindre både at undgå uvirksom vægt.

Jeg vil meget opfordre læserne til at EKSPERIMENTERE med deres eget ankergrej.
Træk alt hvad du kan, brug et ekstra-anker og prøv forskellige ideer – så lærer du grejet at kende.
Når man kender sit grej bedre, ligger man mere sikkert for anker.

Kræfterne på 33 f. motorbåd

OBS – de tilhørende 7 undersider mangler – OBS