Kontrol af mine målemetoder, udført samtidig med ankertest # 29 i mudder og # 30 i sand OG senere Træktest # 41.
Jeg ønskede en kontrol af mit skema ”Pæletræk – træk i kg / Omdrejninger/min” som jeg lavede i 2019.
Kort sammendrag af disse kontroltest:
Mine kontrolforsøg i 2023 god overensstemmelse med den sorte graf i mit diagram.
Derfor konkluderer jeg, at min metode med kun at aflæse omdrejningstallet, for at få trækket i ankeret er gyldig stadigvæk.
I 2025 testede jeg tilsvarende med LineScale3 3 ved at registrere “Peak Load” ved hvert omdrejningstal.
Her blev målingerne af Peak Load 0-40 kg højere men det er jo også realistisk.
“Højeste stabile hold” registrerer jeg som holdeeven i 30-60 minutter, og så kan jeg ikke bruge tallet for en meget kortvarig spidsbelastning.
Jeg vurderer altså at “Peak Load” kan dog IKKE bruges til at registrere “Højeste stabile hold”.
Forklaring af begrebet “pæletræk”:
“Pæletræk” skal helt bogstaveligt forstås, som det træk målt med med en kranvægt i kilogram, som en båd kan trække med, når den er fast fortøjet til en pæl.
Det er typisk det som en slæbebåd eller bugserbåd er bygget til, , nemlig at kunne levere et meget stort pæletræk mens båden bevæger sig meget langsomt eller ligger stille.
En normal planende båd som vores Flipper 570 er udstyret med en 60 HK motor og en propel som vil give stor ydelse ved en ret høj fart. Altså når skruen passerer igennem vandet med en ret stor fart.
Vores motor og propel er slet ikke designet til at være effektive, når båden er “svinebundet” og ikke gør fart gennem vandet. Men vi kan jo dog godt lave disse forsøg – jeg skal bare vide helt præcist hvor stort pæletrækket er ved de forskellige omdrejningstal.
Og jeg ville bare være sikker på at propellen ikke havde ændret sig de seneste 3-4 år.
Testmetoden jeg normalt bruger:
Testmetoden er normalt, at jeg lægger et anker ud, og ganske langsomt øger omdrejningstallet.
Så afventer jeg i 30-40 sekunder og øger så omdrejningstallet igen med “100”.
Når et anker glider mærkbart eller er gået helt løs, så noterer jeg det foregående omdrejningstal, hvor det holdt stabilt i 30-40 sekunder perioden.
Dette omdrejningstal omsætter jeg så i mit skema med den sorte kurve til ”stabil holdeevne” for ankeret.
Denne ”stabilt hold” registrerer jeg.
Jeg korrigerer for vinden, ved at lægge vindens træk i båden til.
Jeg lader altid båden drive med vinden og trækker så MED vinden, fordi så er det en ret stabil situation.
Det er praktisk KUN at aflæse omdrejningstallet, når jeg er alene i båden. Det er nemlig lidt svært at holde øje retningen, vinden, evt bølger og så skrive tallene ned, UDEN at papiret bliver til en våd klump. Derfor vil jeg helst undvære digitalvægten.
Disse Kontrolforsøg:
Ved disse kontrolforsøg har jeg lavet ankertestene helt som normalt, men har SAMTIDIGT hver gang aflæst trækket på digitalvægten.
Det er i sig selv lidt svært fordi tallene flimrer jo lidt op og ned, når båden bevæger sig i bølgerne.
Jeg har valgt et fornuftigt typisk gennemsnit for aflæsning på digitalvægten.
Jeg har aflæst omdrejningstallet.
Denne gang har jeg så korrigeret den aflæste værdi på digitalvægt og trukket vindens træk i båden FRA, for at få en reel værdi for bådens træk ved det aktuelle omdrejningstal.
Disse korrigerede værdier, har jeg så sat ind i diagrammet med tilføjelserne af 2023: Kontrol A, Kontrol B, osv
Kontrolværdierne ligger meget pænt tæt ved den sorte kurve, i betragtning af at der er en del usikkerhed i en “lille båd der gynger”.
Min konkusion er derfor, at mine metoder stadig er fornuftige.
Ankertest # 29 og # 30:
Jeg har udført disse “Kontrol-forsøg” SAMTIDIG med at jeg har udført “almindelige træktest” af ankre.
Ankertest # 29 og Ankertest # 30 vil blive beskrevet hver for sig.
Ankertest # 29 af Vippepladeankre i Mudderbund vil jeg sammenligne med tidligere test i mudderbund.
Her er det især interessant at se, hvor godt de forskellige “vippepladeankre” af Danforth typen holder.
Ankertest # 41
Den digitale vægt var en LineScale 3 som er nyindkøbt. Den kan måle Peak Load, og jeg ville se hvordan det passede med min sædvanlige metode.
Ankertest # 41 udførte jeg 5/5-2025 i Sandbund ved mit teststed Lille Sveløm Øst
på ca. 3,4 m dybt vand.
Jeg brugte et Bulldog 8 aluminium anker med vægt 2,8 kg og ren nylontov, 10 MM dynamisk grønt klatrereb.
Jeg udførte denne test som alle andre test og aflæste ved hvert omdrejningstal Peak Load med LS3 monteret på selve træktovet midt i kockpittet.
Der er en lille fejlkilde ved måling af trækket på den måde, fordi styrelinerne af dyneema agter der går på tværs, teoretisk set KAN optage lidt af kraften. Men det vil jeg se bort fra.
Største fejlkilde:
Den største fejlkilde, ved at måle med Peak Load, er at Peak Load faktisk ikke er et realistsk udtryk for, hvad et anker kan holde.
Der er efter min opfattelse kun tale om realistisk og “Stabilt hold”, hvis ankeret kan holder et bestemt træk i længere tid – mere end ½ minut – gerne et helt minut. Ankeret skal kunne modstå at der siver vand ind, i et stykke tid, så det begynder at løsne sig og sådan at bundmaterialet mister sin klæbende / sugende virkning på ankeret.
Jeg har tidligere lavet ankertest med meget kortvarig schockbelastning, hvor ankeret kan tåle langt større impuls-belastning end det jeg kander “Stabilt Hold”. Jeg mener IKKE, at meget kortvarig belastning er det, der vil få et anker til at svigte i en rigtig og realistisk situation.
Se Test Ankerkæde/ankertov elasticitet #25
Bulldog 8 ankeret vist sig at holde ekstremt godt, og jeg kunne trække helt op til 271 kg uden at det gik løs. Det varede faktisk ½ time at få det op bagefter med noget meget fast sand med organisk materiale på fligene.
Konklusion på test # 41:
Min forståelse er, at det er realistisk at måle og udtrykke “stabilt hold” som den gennemsnitlige belastning det kan holde i længere tid, og at det er realistisk at bedømme trækket ud fra motor omdrejningstal. Jeg kan IKKE nøjes med at registrere “Peak Load”.
Mine Peak Load målinger lå 0 kg – 40 kg OVER min “gamle målekurve, og bekræfter at min gamle “målekurve” er realistisk.
