Test for at måle elasticiteten af ankerkæde/tov med shockbelastning
Opdateret 24/9-2022 (med data fra Test #26)
Nye planer til 2025: Indkøbt digitalvægt til „Peak Load‟ måling:
Jeg har her i 2025 købt den meget fine og dyre LineScale 3 til at lave præcise målinger.
Denne digitalvægt måler præcist op til 2-3.000 kg og den kan registrere og gemme „spidsbelastning‟ eller „Peak Load‟ meget præcist.
Derfor vil jeg gentage disse forsøg og måle med denne fine sag.
Tidligere målinger:
Tidligere har jeg målt med en hjemmekonstrueret „peak-load-snor‟, der er en elastisk nylonsnor ved siden af en u-elastisk polyestersnor.
Ved schockbelastning strækker den elastiske snor sig 5-10-15 centimeter i forhold til den uelastiske polyestersnor, og jeg kan aflæse forlængelsen.
Jeg har både før og efter schockbelastningen „kalibreret‟ eller kontrolmålt mit elastiske snoresystem ved siden af min BILTEMA digitalvægt.
Mit „schock-snore-måler‟ system er rimeligt præcist – men lidt besværligt og er følsomt overfor at være vådt. Det gør det ikke nemmere på en båd.
Så jeg glæder mig til at gennemføre forsøgene med en NY målemetode.
Resten af denne side beskriver forsøget som jeg lavede det i 2022.
Formål:
Jeg ville gerne lave et forsøg der ligner „den virkelige verden‟ med HVOR MEGET forskellige slags ankertov og kæde/tov kombinationer faktisk fjedrer, når de udsættes for en pludselig schockbelastning.
Det har meget stor betydning for hvor meget ankeret belastes:
Jo mere ankerkæde/ankertov systemet kan fjedre, jo mindre bliver spidsbelastningen som ankeret skal holde til.
Metoden i forsøget:
Jeg måler peak load / spidsbelastning på forskellige ankertov og kæde/tov systemer ved ved Scope 4,9:1. Det er en realistisk ankersituation.
- Båd trækker konstant 1400 Omd (~70 kg træk) med ankertov opkortet med en „bue‟.
- „Buen‟ er testet med længder, på 5,05 m / 2,55m / 1,05 m og 0,55 m alle med konstant 1400 Omd.
- Jeg udløser en „lås‟ og ankertov slækkes, og båden kan sejle frem, indtil „buen‟ er strakt ud, og kæde/tov BRAT tottes op igen.
- Belastningen er den samme ved bådens „ryk fremad‟ ved samme motorkraft.
Så kan jeg give sammenlignelige „schockbelastninger‟ på de forskellige sæt af ankerkæde/ankertov.
Anker er „sat‟ godt inden alle forsøg med Scope = 4,9 : 1
Udført 9/9 og 12/9 2022 3-6m/s ved LilleSvelmø, 3,5m dybde sand med ålegræs.
Peak Load måles med en „peak-load-snor‟ af nylon – som er afprøvet og kalibreret før og efter hver måleserie.
Maksimum spidsbelastning sker med det samme båden stopper brat op, og jeg aflæser forlængelsen på min „peak-load-snor‟.
Jeg har afprøvet følgende „sæt ankertov‟ – alle brudstyrke ~2000 kg
- Elastisk tov, Grøn dynamisk klatrereb 10 MM Brudst 2.000 kg – Elasticitet 10% v. 200 kg belastning.
- Uelastisk tov – Dobbeltflettet polyester 10MM, Elasticitet 3% 10,1m + polyester tape tubular 10,3m med medium elasticitet 7% ved 200 kg.
- Blytov 14MM – polyester flettet -Brudstyrke anslået 2000 kg, vægt 0,19kg/m , Elasticitet 2,5% MÅLT 20/9-2022
- Kæde + Elastisk Nylontov – 10,1m kæde 9,3 kg + 3-slået nylontov, 10MM, 10,3m , elasticitet 10%
- Kæde 8 og 6MM 10,1m 9,3kg + U-elastisk polyestertov 10MM 10,0m
- Kæde fuld 8MM+6MM +4MM totalvægt 16,6kg, lgd 20,4m
RESULTAT – Mindst peakload er det mest elastiske grej:
LAVEST FØRST – Shock-belastning = mindst „peak load‟:
- 3-slået nylon langt mindste „peak load‟
Omtrent ens:
- Kæde/Nylon
- Polyester
- Fuld Kæde
Markant større „Peak Load‟:
- Blytov
- Kæde/Polyestertov
Se graf A:
Her er alle måleresultaterne lagt ind samlet.
de højeste kurver er de sæt ankerkæde/tov der har givet størst spidsbelastning.
For at give overblik har jeg også delt det op i graferne B og C
Se graf B:
Her er måleresultaterne for
- Nylontov
- Blytov/polyester
- Polyester tape
Se graf C:
Her er alle måleresultaterne for
- Kæde kombineret med polyester
- Blytov/polyester
- Kæde kombineret med nylontov (polyamid)
- Ren kæde.
KONKLUSION – Mine umiddelbare tanker er:
Det er klart at elasticitet i ankergrejet har stor betydning, og ved hård belastning SKAL der elastisk tov ind i „systemet‟ på en eller anden måde – som kæde/nylontov eller ved at der er en ELASTISK snubber på.
Blytov giver overraskende stor „peak load‟, nemlig omtrent DOBBELT så meget, som ved ren NYLON-tov polyamid.
Blytov giver også betydeligt større „HUG‟ end de næste tre: Kæde/nylon – Polyester – Fuld kæde.
HVIS min test er rigtig, så kan jeg ikke se berettigelsen i blytov som „blytov+polyester‟ – fordi det fjedrer dårligt. Det giver jo ikke engang sikring imod slid, som en kæde giver.
Ren NYLONtov er meget bedre end blytov – ingen af dem giver garanti imod slid på bunden, MEN det rene NYLONtov vejer betydeligt mindre og fjedrer betydeligt bedre.
30 m blytov – 14 MM vejer = 5,7 kg.
30 m 12 MM Nylontov vejer kun 2,7 kg.
Begge har samme styrke.
KONKLUSION:
Jeg kan ikke på nogen måde se, at man har glæde af de ekstra 3 kilogram i det tunge blytov, fordi det fjedrer jo DÅRLIGERE end rent NYLONtov.
DET ER EN ALMINDELIG opfattelse at blytov er godt, fordi det giver samme buevirkning som kæde, uden at man skramler med kæden.
Jeg mener at denne opfattelse er vildledende.
Man KAN købe Blytov lavet af NYLON polyamid – det vil sandsynligvis være særdeles godt og give en behagelg opankring (købes i England)
Bedst er kæde + NYLONtov:
En meget god fjedrende (og også sikker løsning imod slid) vil være kæde, kombineret med 3-slået nylontov.
Når man har en passende del kæde, måske 10-20 meter, og slækker tilpas længde ud på selve nylontovet, så det stadig KUN er kæden der rører bunden, vil det jo give en meget fjedring samt meget stor sikkerhed imod slid på bunden.
FORBEHOLD – USIKKERHED – ANKEREKSPERTER
Jeg er naturligvis meget bevidst på at jeg KUNNE have lavet en eller anden systematisk fejl, så mine resultater er u-realistiske.
Der kan jo være fejl i min testmetode og der kan være fejl i min simple „peak-load-test-snor‟.
Jeg synes dog at graferne ser nogenlunde fornuftige ud.
Især vil jeg fremhæve at min subjektive opfattelse da jeg var i båden svarer meget godt til de måleresultater jeg har fået.
i nogen af situationerne var spidsbelastningen virkelig stor – faktisk var nogen af de mest uelastiske systemer så „hårde‟ at jeg blev bekymret for om jeg rev noget i stykker.
Jeg gør opmærksom på at de shockbelastninger, jeg har lavet i forsøget ,er betydeligt højere end de ville blive i „den virkelige verden‟ – her vil dårligt vejr sandsynigvis give en spidsbelastning, som svarer til mine test med at båden sejler 1 meter frem, før det „HUGGER‟.
En stor båd med tung kæde vil måske give andre resultater – bemærk at flere anker-eksperter fremhæver at den bedste „anchor rode‟ = ankerkæde/tov er kombineret kæde og elastisk nylontov. ALTSÅ kunstfiber af nylon = polyamid.
Fraysse og Dulhunty:
Fraysse og Dulhunty mener at dette giver den bedste dæmpning af bådens bevægelser.
Resultater fra Drew Frye om virkningen af snubber, bekræfter at spidsbelastningen kan blive reduceret til 1/3-del med lang og elastisk nylontov som „ankersnubber‟.
Det store skema viser mine faktiske målinger.
Usikkerhed er anslået 10-20% med mit hjemmelavede måleudstyr.
Se også mine test af Elasticitet forskellige typer kunstfiber tov. Her sammenligner jeg NYLONtov – polyamid, med de andre typer tovværk.
Specielt fænomen ved kortvarig schockbelastning:
Den opmærksomme læser vil bemærke, at ankeret normalt har en „maksimal holdeevn‟ på 50-100 kg, men det holder i schocktest til 200 og 350 kg.
Se min forklaring ved Ankertest # 22 og i min bedømmelse af XYZ-air anker om dette specielle fænomen.
