Undgå at ankersejle – zigzagge – Motorbåd

Moderne motorbåde ligger gerne og Zig-Zagger for anker, men det kan du let undgå – her er nogenmetoder til motorbåden:

Moderne motorbåde ligger gerne og Zig-Zagger for anker.
De har nemlig ofte ret meget vindfang i den forreste del på grund af ruftag / kahyt – og når man så har ankeret fastgjort i stævnen, så er båden tilbøjelig til at “ankersejle” eller zigzagge.
Typisk drejer båden fra side til side med et udsving af bådens vinkel på 90 grader, og trækretningen til ankeret skifter ligeledes 90-120 grader – med ganske få minutter imellem. Det er altså 20-30 gange i timen at ankeret får skiftende trækretning.

Det er lidt synd:
Det er irriterende, jeg selv synes i hvert fald det er hammer-irriterende.
Det slider på ankergrejet.
I dårligt vejr kan det betyde at ankeret holder alt for dårligt.

MEN HELDIGVIS er det ikke så svært at undgå at zigzagge hele tiden, se min tegning “BÅD ANKERSEJLER”

Os der sejler MOTORBÅD, kan jo ikke lige sætte et “ankersejl” agterude – med mindre der er lidt rig – faktisk så har fiskekuttere ofte et lille støttesejl agterude.

Tegning 2024 om årsager til at båden ankersejler samt 6 metoder som kan bruges for at ligge rolig og stabilt.

Os der sejler MOTORBÅD, kan jo ikke lige sætte et “ankersejl” agterude —– MEN DER FINDES ANDRE METODER du kan eksperimentere med:
Se min skitse ”BÅD ANKERSEJLER” –  her prøver jeg at vise at det er nogen forskellige teknikker du kan bruge, hvis din båd ankersejler.

VEND BÅDEN – med ankeret fra hækken og din før så vilde båd, ligger helt stille + på de varme sommerdage får du dejlig frisk vind gennem kahytten.

LÆG 1 EKSTRA ANKER UD – læg et hjælpe-anker ud i et ”V” mod vinden, så vil båden ligge roligt. Anker nummer 2, behøver måske ikke være så stort.

“Hammerlock”. Enstra anker lige under stævnen, kan måske bruges.

LIG SKRÅT med hanefod. Bind en “hanefod” så du ligger skråt for vinden, og du kan ligge støt når du har eksperimenteret lidt med vinkel log længde hanefod.
Vindtryk bliver større, på skrå, men det vil alligevel være langt bedre end at zigzagge.

BRED BÅD – to stk hanefod TVÆRBOM: Båden vil ligge meget støt. Det svarer til det som man opnår på en katamaran med to stk hanefod – men det fælles trækpunkt skal ligge ret langt fremme, ellers bliver virkningen mindre.

BRED BÅD – To stk hanefod: På meget brede både / trawler-type, kan to stk hanefod til bådens bredeste del kan måske klare det.

ÆNDRE UNDERVANDSSKROG – Undervandsskroget har stor rolle for balancen – i princippet vil båden jo ligge støt, når undervandsskroget ligger helt fremme (og vindtrykket længere tilbage). Nu bygger man jo ikke lige et dybt stiksværd på en båd for sjovs skyld, MEN man KAN eksperimentere med sænkekøl og ror.
Man kan også eksperimentere med en pøs eller med en “drogue” (lille drivanker) neden under stævnen, måske kan det ændre på vandmodstanden. Jeg har selv prøvet – dog uden held.

Stabil ankring med 2 ankre i V imod vinden
Stabil ankring med 2 ankre i stort V imod vinden

Læg to ankre ud i “V”:

Motorbådssejleren kan bruge et “hjælpeanker” til at lægge ud et “V”.
Så vil båden ligge meget stabilt og roligt.

Hjælpeanker behøver ikke holde ret meget, fordi de deler belastningen.
Vi bruger selv et ganske lille BRUCE-kopi som vi kalder “babyanker”, det fungerer meget fint sammen med “det store”.


Vend båden – det virker for motorbåd:

Du kan ikke lige sætte et “ankersejl på din motorbåd, men prøv bare at vende båden, du vil blive meget overrasket over at du pludselig ligger HELT stille og roligt !!!

Og på en sommerdag får du kølig gennemluftning.

En motorbåd der eller vil "ankersejle" kan ligge roligt med ankeret fra hækken
Du kan ikke “bare lige” sætte ankersejl på motorbåden, men det er nemt at ankre fra hækken

Litteratur om ankerteknik specielt til Motorbåd

Joachim Schult anbefaler et “Ekstraanker”:

Brug to ankre til kontrol: Joachim Schult anbefaler specielt at bruge et ekstraanker, så man lægger både sit “hovedanker” og sit “ekstraanker” ud i et stort “V” op imod vinden.

Han skriver, at man jo alligevel bør have et reserveanker med, og at med en motorbåd, er det ikke svært at placere “Ekstrankeret” i den rigtige afstand fra “Hovedankeret”.

Han fremhæver, at man lægger det store til BB (bagbord) og det mindre “Ekstraanker” til STB (styrbord).
Det lille “Ekstraanker” til STB kan ligge med en ret kort kæde / tov, så man kan lade det “skrænse” eller glide kontrolleret over bunden mens vinden drejer, ved en frontpassage.
På den måde kan man lade båden dreje 180 grader om det store hovedanker, og “Hjælpeankeret” bliver gradvist trukket med rundt, mens vinden skifter retning.

Fra ” Das ist Motorboot fahren” side 156: Schwojen am Ankerplatz.

“Das ist Motorboot fahren” – Joachim Schult

“Das ist Motorboot Fahren”

Til dig der sejler motorbåd, kan jeg anbefale bogen “Das ist Motorboot fahren”, hvis du hvis du har den mindste chance for at forstå det tyske.

Bogen har meget koncenteret tekst og er meget grundig.

Der er mange andre guldkorn – specielt vil jeg fremhæve hans kapitel om Motorkraft og Brændstoføkonomi – han forklarer meget godt, de specielle forhold der gælder for planende både.

Bogen er fuld af guldkorn!!!

Flere ting jeg har afprøvet på vores motorbåd:

Lægge et lille anker ud fra hækken med ret kort line: Det stopper bådens bevægelser fra side til side, og båden kommer til at ligge lidt skråt – men den kan ligge roligt.

Slæbe kæde efter båden fra hækken: Det kan gøre bevægelserne fra side til side langsommere – det er mere behageligt. Hvis der kommer mere kæde ud, eller et lille anker, kan det måske helt standse bevægelsen, og båden kommer til at ligge lidt skråt. Det virker ganske behageligt.

Slæbe kæde under båden fra stævnen: Det kan forsinke bevægelsen, så “zigzaggeriet” går langsommere. Hvis der er meget kæde, kan det måske helt stoppe bevægelsen.

Slæbe et lille anker fra stævnen: Det kan virke lidt som to ankre i “V”, hvis man placerer det lille anker langt ude til den ene side. Hvis det ikke får fat, bliver det hurtigt fuldt af tang, og så slæber det bare frem og tilbage, som om det var et stykke kæde eller et jernlod.

Slæbe et drivanker under stævnen: Det har jeg aldrig fået til at virke – kun at båden bevæger sig lidt langsommere.

Slæbe drivanker fra hækken: Det har jeg ikke prøvet.

KONKLUSION: Man skal efter min mening bare afprøve alle gode ideer, og også alle de skøre ideer ideer man får.
Bådene reagerer forskelligt, det er forskelligt, hvad man har at grej til at eksperimentere med. Der er også forskel på hvor mange kræfter man har, og om man har lyst til at bakse med “ekstra anker”, så der er mange muligheder.
Jeg vil bare til alle sige: Du skal eksperimentere så meget som muligt, måske finder du det helt rigtige “guldkorn” til dn båd.

Billedet er bare til pynt