Trækket i ankertov målt ved forskellige vinkler samt mens båden ankersejler i hård vind/kuling.
Sammendrag:
- Når båden ankersejler er der betydeligt større spidsbelastninger, end når båden ligger roligt med vinden ind ”lige forfra”. Samtidig skifter trækretningen med få minutters mellemrum. Det formindsker ankerets holdeevne.
- Med ankersejl kan båden ligge ROLIGT, altså indenfor 15º – 30º udsving, og trækket er ensartet styrke og retning. Trækket er kun ~1,25 gange mere end ”lige forfra”.
- Med båden vinklet på skrå, er trækket konstant retning og styrke – Trækket er ~1,33 gange mere end ”lige forfra”.
Mit forsøg bekræfter at det er ufordelagtigt at ”ankersejle” med stor spidsbelastning og træk i ankeret, der skifter fra side til side.
Ved at bruge ankersejl eller lægge båden skråt i en vinkel, bliver trækket ensartet i retning og styrke. Det giver langt bedre betingelser for at ankerets holdeevne kan udnyttes fuldt ud. Det gælder også på trods af at trækket er lidt større end vindens træk ”træk lige forfra”. Dette gælder også i frisk og kuling.
Testforholdene, sted og vejr:
Det var spændende at prøve de forskellige teknikker i vind med kulingsstyrke. Jeg har før testet på lignende måde i 5-6 m/s – se Ankersejle-test #27c
Dato for test: 8 maj 2023; Måling træk i ankertov ved 8-16 m/s = ”Frisk vind til hård kuling”.
Vindstyrke vurderet ud fra DMI melding samt bølger og skumdannelsen.
Vejret var ret konstant i hele måleperioden, men den hårde vind giver jo meget stor variation i kræfterne, så jeg har udeladt målinger i de hårdeste vindstød.
Stedet var i læ af en odde Ø for Fjellebroen, så der var kun 5-10 cm bølger.
Vanddybde var kun 1 m dybde, for at ligge i læ af land, men det betød så, at der var store tangtotter som begrænsede ankertovets bevægelser. Derfor var bådens ”ankersejling” ikke helt så voldsom, som det ellers var i mine andre forsøg.
Måleresultaterne:
Se skemaet Måleresultarer # 27d
Jeg har målt trækket i ankertovet med digital vægt, mens båden lå for anker i forskellige vinkler, eller mens båden ”ankersejlede” eller zigzaggede.
Jeg har målt det generelle træk i ankertovet samt spidsbelastningen = ”Peak load”.
Trækket i ankeret med vind ”lige forfra” er målt til 8,5 kg, som jeg har sat til 100% som ”Peak Load” i skemaet.
I de forskellige test har jeg noteret det højeste træk, og beregnet i forhold til ”Vind lige forfra”. Det er noteret i kolonnen ”Peak load” i skemaet.
EKSEMPEL se 3. linje: Trækket i anker med Ankersejl på langs af båden er 10,4 kg. Der er =122% af trækket “ret forfra” på 8,5 kg. Ankersejlet giver altså ekstra træk på 22% i denne måling.
Ud fra målingerne har jeg skrevet meget koncentreret, fordel og ulemper er, ved at ankre båden på forskellige måder:
ANKERSEJLE-ZigZag: Spidsbelastning er 160-170% i SKIFTENDE retninger. Meget dårligt.
SKRÅT: Spidsbelastning er ~130%. Trækket er ensartet og i samme retning. Fornuftigt.
ANKERSEJL: Med ankersejlet strakt på langs af båden, ligger båden helt støt indenfor 15º – 30º udsving. Jeg målte spidsbelastning til 125% % i forhold til trækket lige frem. Trækket i ankeret er også meget ensartet og i samme retning. Ankersejl giver højst giver 25% ekstra træk. Det er altså SOM HELHED fordelagtigt at bruge et ankersejl.
ANKERSEJL TVÆRS: Båden ligger uroligt med 50º udsving og ~150% spidsbelastning. Det kan forstås sådan at stort vindfang agter i form af gummibåd eller lignende kan gavne LIDT.
TO ANKRE I stort ”V: Båd ligger næsten helt roligt og trækket i ankertovet er = ”vind kraft lige forfra” = 100%. De er fornuftigt. Jeg mangler flere test af dette i meget hård vind.
KORT og LANGT ANKERTOV FRA STÆVNEN: Med meget langt ankertov på 45 meter, ville båden også gerne ankersejle langt ud til siderne, men udsvingene blev dæmpet meget, af de store tangtotter på det lave vand, som bremsede tovet. Med kort ankertov kun 10 og 15 meter, havde båden store og hurtige udsving. Man kan IKKE UNDGÅ ankersejlingen ved at ændre længden af ankertov.
Metode:
Jeg har målt trækket direkte i ankertovet med en digitalvægt.
Digitalvægt sad placeret centralt i båden og trækket overført via glat dyneema igennem stævnøjet, så aflæsningen af trækket på digitalvægten har minimal fejlkilde fra friktion.
- Jeg har målt trækket med båd i forskellige vinkler.
- Jeg har målt med ankersejl 1,2 m² PÅ LANGS og ankersejl 1,2 m²på tværs.
- Jeg har målt trækket ved kraftig ankersejling grader.
- Jeg har målt trækket med to ankre ud i stort ”V” i forskellige vinkler.
Konklusion:
Også i HÅRD VIND, vil det være en stor fordel at bruge et ankersejl.
Naturligvis bliver vindens træk lidt større, når der sidder et ankersejl, men kun højst + 25% i forhold til den helt idelle med vind “Ret Forfra”.
Det ekstra træk vil vil langt opvejes af, at båden ligger meget roligt, (indenfor 30º) så trækretningen i ankeret er konstant og der ikke kommer de helt store spidsbelastninger.
MOTORBÅD kan skabe samme forbedring for ankeret´s holdeevne, ved at ligge skråt med en hanefod, og trækket i ankeret vil stadig være moderat.
Der er flere metoder for at ligge roligt.
Usikkerhed og fejlkilder:
Måling træk i ankertov i hård vind, giver naturligvis stor variation i måleresultaterne, så jeg har været kritisk og forsøgt at tage målinger, når vinden var middel. Jeg har også gentaget flere forsøg denne dag, netop for at dobbelttjekke at mine målinger var realistiske.
Der var tangtotter på det meget lave vand, som dæmpede ankertovets bevægelser da jeg lod båden ”ankersejle”. Derfor gav disse forsøg MINDRE udsving til siderne og MEGET MINDRE spidsbelastning, end når der ikke er tangtotter. Denne situation er a-typisk, fordi man normalt aldrig ankrer på så lavt vand.
Med to ankre i ”V” lå båden roligt, når begge ankertov gik til stævnen, MEN jeg lavede et forsøg med 2 ankre i “V” , hvor de to ankertov var samlet, så der fra samlingspunktet var ~30 cm til bådens stævn, og det gav uro, med små hurtige ”sving” med stævnen. Jeg kunne ikke lige gennemskue hvorfor det skete, så det vil jeg gerne afprøve igen i hård vind.
Og til sidst vil jeg fremhæve, at det er svært at lave helt velkontrollerede forsøg i så hård vind! På trods af usikkerhederne, viset målingerne tydeligt at også i hård vind/kuling skal man UNDGÅ at “ankersejle”, og det er en fordel at bruge “ankersejl” eller ligge skråt.
Litteratur – kilder:
Se nederst på denne side: # 27c Måling træk i ankertov ved forskellige vinkler til vinden ved 5-6 m/s