Test Ankersejling # 27e: Hvad er mindste størrelse af effektivt ankersejl

Test for at finde det mindste ankersejl der er effektivt, så en båd ligger ”Roligt” uden at ”ankersejle” eller zigzagge.
Mit ankersejl på vores motorbåd, er kun lavet til disse forsøg.

Resumé

  • Jeg prøvede forskellige størrelser ved at ”rullerebe”.
  • Ankersejlet være mindst ca. 0,6 m². (VORES BÅD)
  • Ankersejl sat lidt skråt med ca 20º vinkel virker også fint.
  • Spændt helt på tværs agter, virker ankersejl dårligt.
  • Jeg vendte båden flere gange, og har på den måde lavet kontrol af “de fysiske love”, som siger at det er afgørende hvor “sejlcenteret” er placeret.

OBS – størrelser gælder kun for vores båd – OBS

Fremgangsmåden

Forsøget blev udført i 6-8 m/s, i meget konstant vind.
Jeg testede helt uden bølger,  i læ af en lav sandtange på Flæskholm.
Båden lå på lavt vand med 18 m ankertov.
Udsvingene målt i yderstillingerne på bådens styrekompas.
Ankersejlet er monteret helt agter på en stage, og blev ”rullerebet” til forskellige størrelser.

Jeg skiftede op og ned på størrelsen af ankersejl flere gange, for at dobbelttjekke resultaterne, og for at være sikker på, at eventuelle variationer i vindstyrke ikke havde betydning.

Dobbelt kontrol: Jeg vendte båden flere gange, ved at skifte ankertov fra stævnen til hækken.

Til din orientering, så vil jeg slette dine kommentarer, hvis de indeholder personlige angreb.
Ankersejle Test # 27e: Find den midste størrelse ankersejl, der kan holde båden “Roligt”

Størrelse og vinkel: Graf “Ankersejle test # 27e – STÆVN”

Det er tydeligt at ankersejlet skal være over ca. 0,6 m² for at ligge ”Roligt”. Roligt betyder i denne sammenhæng, at båden kun svinger indenfor 20-30º. Selv med 1,2 m² og 2,0 m² ankersejl ligger båden og svinger lidt, så ekstra størrelse kan ikke få båden til at ligge fuldstændigt stille.

Ankersejl skråt: Ankersejl sat lidt skråt med ca 20º vinkel i forhold til længdeaksen, det virker fint. Så ligger båden stadig roligt, men båden ligger bare tilsvarende lidt skråt til vinden.

Ankersejl på tværs: Jeg fik som regel ikke et ”ankersejl på tværs” til at gavne noget.

Ankersejl for lille: Et ankersejl der er for lille, gavner ikke noget særligt.

OBS – Udsving på kun 20-30º må betragtes som “Roligt”, på grund af vindens variation.

Ankersejle test # 27e - STÆVN: Stabilt med 0,6 m²
Ankersejle test # 27 e Graf – anker fra stævnen

Kontrolforsøg ”Vend Båden”: Graf “Ankersejle test # 27e – HÆK”

Ved at vende båden flere gange i løbet af mine forsøg, efterviser jeg, at man kan skifte fra ”Rolig” til ”U-stabil” situation, KUN ved at vende båden.

Se graf Ankertest 27e anker fra Hækken: Den orange kurve, viser tydeligt at båden kan ligge meget roligt med anker fra hækken, når båden er ”almindelig”, det vil sige HELT UDEN SEJLAREAL agter.

Men når jeg sætter lidt ”ankersejl” op ”i den ende hvor ankeret sidder”, bliver båden straks meget ustabil. Selv om jeg kun har sat 0,25 m² op helt agter, giver det markante udsving på 60º fra side til side.
Dette fortæller jo også meget klart, at når man ligger for anker med sejlbåd, skal rulle-forsejl være rullet helt ind. Der skal slet ikke være en lille trekant fremme!
Og man bør undgå ekstra vindfang på fordækket, fra paddleboard og andet fyldigt grej.

Graf Ankersejle test # 27 e anker fra hækken
Ankersejle test # 27e – HÆK: Vindfang “forrest” er U-stabilt

Vurdering – Størrelse – Hjælper ankersejl? Henvisninger til dig der vil nørde mere

Fordele ved at ligge “Roligt”

Det er ikke svært at rigge et ankersejl op på en sejlbåd, og der er ingen tvivl om, at det vil gøre ankersituationen meget mere behagelig.
Svinger man kun 20-30º, så reducerer det slid på grejet og allervigtigst, ankeret kan holde meget bedre.
Det beskrives meget godt i denne artikel:
Yawing and Anchor Holding af Drew Frye.

Jeg har i en anden test også MÅLT trækket i båden, og jeg kan IKKE måle at ankersejlet giver større belastning, når båden ligger ”ret for vinden”.

Størrelsen af ankersejlet er helt afhængig af DIN båd-type. Langkølede sejlbåde kan måske ligge meget stabilt helt uden ankersejl.

Eksperimentér med ankersejl

På en sejlbåd, kan du let eksperimentere med en solid presenning.

Du kan også se denne artikel om ankersejl:
Use a riding sail to steady your boat at anchor
Her skriver de:
Et ankersejl skal være stift sejldug, i en størrelse der er omtent samma størrelse som et storm-fok eller 5-10 procent af det totale sejlareal.

Motorbåd

Det er så desværre ikke let at rigge et ankersejl op på en motorbåd, så de fleste motorbådssejlere må bruge andre metoder.
Se min side: Undgå ankersejle på 6 måder


Størrelse ankersejl

Her er en forhandler af “Gør Det selv Ankersejl” se størrelserne: Anchor Riding Sail Kit

Citat: …”This Anchor Riding Sail Kit makes a 12.5 sq. ft. sail and is for boats up to 35 feet.”…
Altså 1,2 m² ankersejl på både op til til 11 m.

Og 2,1 m² ankersejl på både op til 15 m.

Producent af ankersejl: Banner Bay Marine har 4 størrelser til forskellige både. 2 m² op til 32 fods båd

Her er også en anden meget god artikel om brugen af ankersejl:
Quit horsing around af Steve Christensen

Her er billedgalleri med testresultaterne, grafer samt billeder af det grej, som jeg har brugt