Kontrol af mine målemetoder, udført samtidig med ankertest # 29 i mudder og # 30 i sand.
Jeg ønskede en kontrol af mit skema ”Pæletræk – træk i kg / Omdrejninger/min” som jeg lavede i 2019.
Kort sammendrag af disse kontroltest:
Mine kontrolforsøg viste ret pæn overensstemmelse med den sorte graf i mit diagram.
Derfor konkluderer jeg, at min metode med kun at aflæse omdrejningstallet, for at få trækket i ankeret er gyldig stadigvæk.
Forklaring af begrebet “pæletræk”:
“Pæletræk” skal helt bogstaveligt forstås, som det træk målt med med en kranvægt i kilogram, som en båd kan trække med, når den er fast fortøjet til en pæl.
Det er typisk det som en slæbebåd eller bugserbåd er bygget til, at kunne levere et meget stort træk mens båden bevæger sig meget langsomt eller ligger stille.
En normal planende båd som vores Flipper 570 er udstyret med en 60 HK motor og en propel som vil give stor ydelse ved en ret høj fart. Altså når skruen passerer igennem vandet med en ret stor fart.
Vores motor og propel er slet ikke designet til at være effektive, når båden er “svinebundet” og ikke gør fart gennem vandet. Men vi kan jo dog godt lave disse forsøg – jeg skal bare vide helt præcist hvor stort trækket er ved de forskellige omdrejningstal.
Og jeg ville bare være sikker på at propellen ikke havde ændret sig de seneste 3-4 år.
Testmetoden jeg normalt bruger:
Testmetoden er normalt, at jeg lægger et anker ud, og ganske langsomt øger omdrejningstallet.
Så afventer jeg i 30-40 sekunder og øger så omdrejningstallet igen med “100”.
Når et anker glider mærkbart eller er gået helt løs, så noterer jeg det foregående omdrejningstal, hvor det holdt stabilt i 30-40 sekunder perioden.
Dette omdrejningstal omsætter jeg så i mit skema med den sorte kurve til ”stabil holdeevne” for ankeret.
Denne ”stabilt hold” registrerer jeg.
Jeg korrigerer for vinden, ved at lægge vindens træk i båden til.
Jeg lader altid båden drive med vinden og trækker så MED vinden, fordi så er det en ret stabil situation.
Det er praktisk KUN at aflæse omdrejningstallet, når jeg er alene i båden. Det er nemlig lidt svært at holde øje retningen, vinden, evt bølger og så skrive tallene ned, UDEN at papiret bliver til en våd klump. Derfor vil jeg helst undvære digitalvægten.
Disse Kontrolforsøg:
Ved disse kontrolforsøg har jeg lavet ankertestene helt som normalt, men har SAMTIDIGT hver gang aflæst trækket på digitalvægten.
Det er i sig selv lidt svært fordi tallene flimrer jo lidt op og ned, når båden bevæger sig i bølgerne.
Jeg har valgt et fornuftigt typisk gennemsnit for aflæsning på digitalvægten.
Jeg har aflæst omdrejningstallet.
Denne gang har jeg så korrigeret den aflæste værdi på digitalvægt og trukket vindens træk i båden FRA, for at få en reel værdi for bådens træk ved det aktuelle omdrejningstal.
Disse korrigerede værdier, har jeg så sat ind i diagrammet med tilføjelserne af 2023: Kontrol A, Kontrol B, osv
Kontrolværdierne ligger meget pænt tæt ved den sorte kurve, i betragtning af at der er en del usikkerhed i en “lille båd der gynger”.
Min konkusion er derfor, at mine metoder stadig er fornuftige.
Ankertest # 29 og # 30:
Jeg har udført disse “Kontrol-forsøg” SAMTIDIG med at jeg har udført “almindelige træktest” af ankre.
Ankertest #29 og Ankertest #30 vil blive beskrevet hver for sig.
Ankertest #29 af Vippepladeankre i Mudderbund vil jeg sammenligne med tidligere test i mudderbund.
Her er det især interessant at se, hvor godt de forskellige “vippepladeankre” af Danforth typen holder.
