Jeg forklarer 6 forskellige metoder til at reducere “ankersejling”.
Hvis båden “Zig-Zagger” giver det stor spidsbelastning, og det reducerer ankerets holdeevne, når trækket skifter retning med minutters mellemrum.
Når båden skærer kraftigt ud til siderne, giver det også betydeligt mere slid på grejet.
Det er måske også generende, at båden ustandseligt “skøjter rundt”.
Mest oplagt for sejlbåde er et “ankersejl”.
Motorbåd kan bruge et ekstra anker, eller den enkle metode at “ligge skråt” med en hanefod på ankerkæde/tov.
Metoden med “Tværbom og 2 stk hanefod” vil jeg også anbefale, at motorbådssejlere eksperimenterer med – se nederst på siden.
Først på denne side, prøver jeg at forklare tingene så enkelt som muligt.
Længere nede skriver jeg mere teknisk, til dem der gerne vil “nørde”, og henviser til kilder på engelsk m.v. til dem der har lyst til at “dykke ned” i det.
De fysiske love som giver “ankersejling” er ret simple:
Båden ligger USTABILT når vindens trykcenter ligger FORAN undervandsskrogets center = lateralcenteret.
Undgå at ankersejle, fordi det rykker i ankeret fra side til side, med minutters mellemrum, og det giver slid.
Både som er “gammeldags” langkølede, og som ikke er gode til at “holde højde”, har sandsynligvis ikke ret meget tendens til at ankersejle, hvorimod moderne både med gode “krydsegenskaber” vil sandsynligvis have stor tendens til at “ankersejle”.
Motorbåde har ofte en tendens til at ankersejle, på grund af ret stor overbygning i den forreste del af båden.
Det er ret enkel fysik, som påvirker båden, ligesom en båd kan være luvgerrig eller lægerrig.
Det er de samme fysiske love, som gør at en pil uden halefjer flyver ustabilt.
Bådens tyngdepunkt og fastgørelse af ankeret har også betydning – læs Frayssee´s grundige forklaring, DYNAMIC BEHAVIOR (3) YAWING AND SWINGING hvis du vil “nørde” mere på engelsk.
Konstant trækretning hjælper dit anker til at “passe sit arbejde”:
Jeg har lavet flere ankertest som jeg har forsøgt at tegne overskueligt her til venstre:
Sspecielt i frisk og hård vind kommer der et ekstra stort træk i ankergrejet, når båden har “vendt” og begynder at tage fart på til modsatte side.
Denne spidsbelastning er cirka 2-3 gange så stor som vindens påvirkning af båden lige forfra.
Samtidig kommer spidsbelastningen i skiftende vinkel med få minutters mellemrum, og det kan betyde at ankeret løsner bundmaterialet, og måske mister holdeevnen.
De små “almindelige vindspring” på 20-30 grader, skader ikke ankerets holdeevne.
Men omvendt – “ankersejling” på 90-120 grader øger belastningen markant og reducererer ankerets holdeevne.
Se mere om mine Ankersejle Test
Det kan også være ret enkelt at undgå at “ankersejle”:
Den simple løsning på en sejlbåd = ANKERSEJL: Flyt vindens angrebspunkt længere bagud med et ankersejl. Både med 2 master kan sætte et hårdt halet stormsej på mesan- eller papegøjemasten.
Et ankersejl kan måske også monteres, så det giver skygge i kockpit, samtidig med at det virker som “vindfane”.
Med vindtrykket længere agterud, ligger båden pludselig meget mere roligt.
Test af forskellige slags ankersejl og hvilken størrelse der er nødvendig:
Rest Easy with a Riding Sail fra Practical Sailor – af Darrell Nicholson.
Motorbåd hvor du ikke kan rigge “ankersejl” op:
Sæt ankeret fra HÆKKEN som det allerførste du prøver. Det er det nemmeste og det er meget fint på de meget varme dage, hvor man er glad for frisk luft igennem kockpittet.
Lig skråt med hanefod: Det er ret enkelt at binde en “hanefod” på ankerkæde/tov og så føre trækket om til agterenden – du vil blive MEGET overrasket over hvor roligt du pludseligt ligger.
Brug et ekstra hjælpeanaker i “V”: Du kan lægge båden med to ankre i “V” imod vinden. Det ekstra anker behøver ikke være så stort. Brug eventuelt et letvægtsanker, og du kan måske nøjes med rent tovværk, så det er let at håndtere. Husk bare at bruge lidt længere “scope” måske 5:1. Det kan så også fungere som reserveanker / hækanker..
Der er god grund til at ligge roligt:
Der er uro og slid, man vrikker i ankeret og elastningen er 2-3 gange større, når man “zigzagger”, som beskrevet af Fraysse: RODE FORCES
Se min tegning ”BÅD ANKERSEJLER” :
– her prøver jeg at vise at det er nogen forskellige teknikker du kan bruge, hvis din båd ankersejler.
VEND BÅDEN – med ankeret fra hækken og din før så vilde båd, ligger helt stille + på de varme sommerdage får du dejlig frisk vind gennem kahytten.
LÆG 1 EKSTRA ANKER UD – læg et hjælpe-anker ud i et ”V” mod vinden, så vil båden ligge roligt. Anker nummer 2, behøver måske ikke være så stort.
“Hammerlock” metoden kan måske bruges.
LIG SKRÅT med hanefod. Bind en “hanefod” så du ligger skråt for vinden, og du kan ligge støt når du har eksperimenteret lidt med vinkel log længde hanefod.
Kræfterne fra vinden bliver naturligvis lidt større når du ligger lidt skråt til vinden, (Fraysse siger ca. dobbelt) men trækker er næsten det samme hele tiden, trækretningen i ankeret er konstant. På den måde så får ankeret “gode abejdsforhold”.
TVÆRBOM med to stk. hanefod – og lad ankerkæde/tov hænge lidt slapt – båden vil ligge forbløffende ret for vinden og meget støt.
Det svarer til det som man opnår på en katamaran med to stk. hanefod – OBS det fælles trækpunkt skal ligge ret langt fremme, (ret lange “hanefødder”) ellers bliver virkningen mindre.
ÆNDRE UNDERVANDSSKROG – Undervandsskroget har stor rolle for balancen – i princippet vil båden jo ligge støt, når undervandsskroget ligger helt fremme (og vindtrykket længere tilbage).
Nu bygger man jo ikke lige et dybt stiksværd på en båd for sjovs skyld, MEN man KAN eksperimentere med sænkekøl og ror.
Man kan MÅSKE flytte undervandsskrogets modstand helt frem med en “drogue” (lille drivanker) tæt ved stævnen – læs Drew Frye: Twisting in the Wind
Jeg har selv prøvet lille drivanker under stævnen mange gange UDEN at det virker.
Til dig der vil “nørde” lidt mere og som ikke har noget imod tekniske forklaringer og som gerne vil læse kilder på andre sprog:
Jeg forklarer hvad andre skriver, og henviser til udenlandske bøger og web, så du selv kan læse mere. Desuden skriver jeg om mine egne erfaringer med de forskellige metoder; det bliver også beskrevet detaljeret i mine ankertest.
Drew Frye skriver at “ankersejling” sandsynligvis er en meget almindelig årsag til at “drive for ankeret”:
Drew Frye tester og observerer, at små udsving på 30 grader, når båden bare følger “almindelige vindspring” ikke skader ankerets holdeevne.
Drew Frye tester også hvordan ankeret opfører sig når båden ankersejler 90-120 grader, Læs artiklen selv Yawing and Anchor holding
De OBSERVERER med dykkere i vandet hvad der sker når båden “skærer ud” 90-120 grader:
- Først ligger skaftet på ankeret begravet i bundmaterialet.
- Efter nogen få udsving er ankerets skaft blevet vrikket, så det har lavet en rende i bundmaterialet, og skaftet ligger frit.
- Derefter er der intet som beskytter ankeret imod at vrikke mere og mere, og bundmaterialet omkring ankeret bliver “småflydende” = engelsk “liquefaction”. (Vi kender det, når vi vrikker med de bare fødder i sandet på en badetur)
- Derefter begynder ankeret at “shuffle” (engelsk Shuffle = slæbe med fødderne), ankeret begynder altså at vrikke sig igennem bundmaterialet.
- I mange tilfælde gik ankrene i testene helt løs efter 10-30 minutter.
Drew Frye skriver videre:
…”And so, we believe that just behind poor anchor technique and impossible bottoms, yawing is probably the leading cause of dragging.”…
Frit oversat: …”Derfor mener vi, at næst efter dårlig ankerteknik og dårlig holdebund, så er “ankersejling” den mest udbredte grund til, at både driver for ankeret.”…
“Short scope is murder” skriver Drew Frye:
Drew Frye fremhæver at kort ankerkæde/tov OG ankersejling er en ekstra dårlig kombination – ankerets holdeevne blev reduceret til kun 5 procent af maksimale holdeevne, som den KUNNE være, hvis trækket var helt vandret. Læs artiklen selv Yawing and Anchor holding.
Drew Frye fremhæver i sin artikel, at det er en usædvanlig uheldigt, med stejlt ankerkæde/tov samtidig med at båden ankersejler.
Det stejle kæde/tov giver en stor “ankertrækvinkel” der trækker ret meget opad, og når ankeret samtidig vrikkes med minutters mellemrum, er det den sikre opskrift på at mange både vil “drive for ankeret” i hårdt vejr.
Link artikel ankersejle:
Yawing and Anchor Holding — læs det selv!
Kort beskrivelse:
Fra sejlerbladet “Practical Sailor” Drew Frye:
Han har TESTET hvordan “yawing” (= på dansk at “ankersejle”) vrikker og løsner ankeret, og artiklen forklarer, hvordan de med en dykker i vandet, kan se at ankrene kan vrikke sig igennem bunden og gå løs efter kort tid.
Han fortæller, at kædens vægt kan hjælpe med at holde ankerets skaft nede i bundmateralet og dermed virker ankerets skaft mere stabiliserende, MEN han skriver også: ….”But don’t think of chain as a solution to yawing problems; it’s a band-aid that will fail in strong winds.”….. frit oversat til: Kæde løser IKKE problemet med at båden “ankersejler”, det er kun en lappeløsning.
Og direkte citat:
…”If your boat is yawing less than 30 degrees, don’t worry about it. When yawing approaches 60 degrees in a breeze, which seems to be the average of interviewed boat owners in windy conditions, rode tension increased by 30-60 percent, anchor holding has is decreased by 0-55 percent, and your safety factor is reduced by 20-64 percent, depending on bottom, rode, and anchor type. If you can reduce yawing to less than 30 degrees with a riding sail, bridle, or other adjustments, that’s like doubling the size of your anchor.“…
Frit oversat:
Ankersejling 30 grader skader ikke.
Ankersejling ved 60 grader giver 30-60% større træk i ankergrejet SAMTIDIG med at ankerets holdeevne reduceres med 20-64%.
Litteratur ankerteknik:
Brug to ankre til kontrol: Joachim Schult anbefaler specielt at bruge et ekstraanker, og han fremhæver at man lægger det store til BB (bagbord) og det lille hjælpeanker til STB (styrbord).
Det lille “hjælpeanker til STB kan ligge med en ret kort kæde/tov, så man kan lade det “skrænse” eller glide kontrolleret over bunden mens vinden drejer, ved en frontpassage.
Så kan man lade båden dreje 180 grader om det store hovedanker, og det anker bliver gradvist trukket med rundt.
Fra Joachim Schult ” Das ist Motorboot fahren” side 156: Schwojen am Ankerplatz.
Den bedste bog om ankerteknik:
“Creative Anchoring” af Fatty Goodlander. Han skriver side 59:
“Two Anchors Easy Peasy!”
The best way to increase your level of safety from dragging during a storm is to deploy two anchors with two separate rodes from ypur bow – at an angle of 60 degrees from the worst wind direction.
Fatty Goodlander anbefaler side 193, dette ekstraanker, måske fordi det holder problemer væk ?
Han kalder det “Keep Away Anchor”:
- Danforth 5 kg
- 5 meter 6-8 MM kæde
- 75 meter 10-12 MM 3-slået nylontov (den elastiske kunstfiber polyamid)
Spændende artikel om at ankersejle af Drew Frye:
Læs selv artiklen: Twisting in the Wind
Han fortæller hvordan en katamaran der ankersejer vrikker i ankeret, og han omtaler de forskellige metoder til at UNDGÅ at ankersejle, omtrent det samme som jeg skriver om her i denne web.
Men især vil jeg fremhæve dette:
Lille drivanker (engelsk Drogue) under stævnen
Han skriver om at hænge et lille drivanker under stævnen eller et par meter ud på ankertovet, så båden ikke “skærer ud”.
Til en 28 fod båd, diameter af drivanker ~ 75 cm.
OBS: Jeg har ikke selv haft held med metoden, men jeg har tegnet det med i min store tegning. PRØV DET SELV!
Klip fra artiklen “Twisting in the wind”:
Bow Drogue
We think of drogues as fabric cones that are trailed behind the boat underway in a gale to reduce speed, improve directional stability, and prevent surfing and broaching. But deployed with short scope from the bow of an anchored boat, a drogue can reduce the speed and range of yawing.
Deploy the drogue with just enough rode (length equal to about three times the freeboard) so that it can pass under the bow during a tack. Weight the tail with just enough chain to keep it in the water, but not so much that it cannot rotate up to the surface when the boat swings.
Cone-shaped fishing drogues work; about 1 inch of diameter for every foot of boat length seems about right. A string of Davis Rocker Stoppers also works. The drogue may also be deployed from the rode, about 10 to 15 feet forward of the bow, where it will also serve to stop vertical movement of the rode (pitching).
Ankring fra hækken – Det kan være en nem metode i godt vejr, nogen både vil nok ikke være velegnede i dårligt vejr.
Vi ankrer tit selv fra hækken:
Vi ankrer selv meget ofte fra hækken, fordi vi håndterer ankeret direkte fra kockpittet. Det er både det letteste og det sikreste, fordi vi så undgår at kravle rundt på vores lille fordæk, med anker og tov.
Og så er det jo nærliggende bare at gøre fast på en af agterklamperne.
Med ankertovet agter ligger vi ganske stille og roligt.
I meget varmt vejr er det også dejligt med frisk luft gennem kockpittet og ind under ruftaget.
I koldt og blæsende vejr og med bølger er vi nødt til at ankre fra stævnen, og så flytter vi ganske enkelt ankertovet op til fordækket.
Og så supplerer vi måske med et ekstra anker, som vi lægger ud i stort “V” for at undgå at zigzagge hele tiden.
En spidsgattet båd vil nok godt kunne ligge ankret fra hækken også i dårligt vejr.
Men der er jo også mange både, der IKKE er velegnede til at vende hækken imod vind og bølger, når man ankrer op.
Spændende artikel om ankring FRA HÆKKEN i storm:
Læs selv artiklen: Should you anchor from the stern in a storm?
Opfinderen af drivankeret til tursejlere i stormvejr: Jordan Series Drogues, har mange gange brugt sit drivanker og oplevet at båden faktisk ligger meget støt mens den slæber den lange række af små sejldugs-kegler på et meget langt tov.
Derfor skriver han, at det måske ville være meget mere sikkert at ankre i storm med ankeret lagt ud fra hækken – så vil båden nemlig ligge helt uden at “ankersejle” eller zigzagge vildt frem og tilbage.
Det er jo faktisk det samme som jeg skriver, at man MÅSKE skal EKSPERIMENTERE med, en meget varm dag, hvor man gerne vil have luft igennem kahytten.
MEN det er jo ikke sikkert at bådens skrog er velegnet til det, så der slår bølger ind over. Læs selv diskussion om ankerteknik i debatforum her.
Klip fra artiklen “Should you anchor from the stern in a storm?”
Fifteen years of experience with the series drogue tethered at the stern has demonstrated that, with hurricane-force winds and even when buffeted by large, breaking storm waves, the boat will ride quietly and will quickly adjust to wind shifts and random wave strikes.
There can be little doubt that a proper stern mooring would have saved many of the moored boats that were destroyed in the four hurricanes that struck Florida in 2004.
Donald J. Jordan, developer of the series drogue, is a retired engineer and longtime sailor from Glastonbury, Conn.
2 ankre i stort “V” imod vinden, en enkel metode som vi selv bruger meget ofte:
2 ankre i stort “V” imod vinden holder båden støt, så den ikke ankersejler.
Det er vores egen erfaring at vores super 6 kg Delta + ”babyanker” (babyanker et 2 kg BRUCE kopi), faktisk fungerer meget fint sammen.
Det simpleste er naturligvis at båden i sig selv ligger “støt for vinden” – fordi et ekstra anker også giver mulighed at “kluddermor” hvis vinden drejer for meget.
Under almindelige forhold, HVIS vinden drejer “væk fra vinklen” imellem de to ankre, så er det relativt let at flytte det ene anker, især når man har motorkraft.
I nogen situationer, kan man hale sig hen imod det ene anker og “lette det”, så det “skrænser” over bunden til vinklerne passer igen. Fra Joachim Schult “Das ist Motorboot fahren” side 156.
Ankerteknik med 2 ankre er omdiskuteret:
Nogen skriftlige kilder påstår, at det er umuligt at ligge med to ankre i “V”.
Det kan kun være, fordi de ikke har prøvet teknikken – fordi det virker glimrende.
Det står faktisk også et sted, at denne teknik med 2 ankre, er HÅBLØS, fordi de to ankre aldrig kan belastes lige meget.
Men der er overhovedet ikke nogen grund til at de absolut skal belastes lige meget.
De to ankre der er lagt ud, får ganske enkelt hver deres del af trækket, lidt afhængig af placeringen og vinklerne til vinden.
Det er min egen erfaring at det stadig fungerer godt, når de to ankre har forskellig belastning.
Min egen erfaring med 2 ankre i “V” imod vinden:
Jeg gør som regel meget ud af at ligge roligt!
Det generer mig en del, hvis båden dreje 90 grader hvert andet minut.
HVIS vejret pludseligt bliver dårligt, er det også vigtigt, at ankeret ikke vrikkes løs og at ankergrejet ikke bliver slidt i stykker.
Ofte bruger vi selv et ekstra “babyanker” ind til strandbredden, når vi er på bade-strandtur, for at få båden til at ligge stille, der hvor det er bedst at soppe ind og ud – gerne på ½ m dybde og sandbund.
Så ligger båden dejligt fint og stille, placeret præcis over det bedste “badesand” – se billede.
HVIS vi overnatter tæt ved en strand, trækker jeg næsten altid en 3. line til land, så jeg midt om natten kan dreje båden, så småbølgerne kommer ind forfra, hvis vinden vender. Det kan je så gøre fra båden bare ved at flytte rundt på vores tre forskellige liner.
Vores 19 fods båd er en let båd på kun 1.000 kg, og kommer bølgerne lige ind fra siden, så vipper den fra side til side, med meget hurtige “vip”, så man ikke kan sove. Så kan jeg fra dækket bytte rundt på linerne (3 stk) og dreje båden.
Ankring “Lig skråt med hanefod” en enkel og effektiv metode, for at undgå at “ankersejle”:
“Lig skråt med hanefod” er en effektiv metode, når du lige har tilpasset længden på hanefod, så vinklen er passende.
Det kræver kun ekstra tovværk, som kan bindes på ankerkæde/tov med et “Rolling Hitch”. Evt. kan du gøre hanefod fast på kæden med en “Soft Sjækel”.
Det er nemt at rigge til og af.
Metoden VIL give noget større vindtryk, men belastningen og trækretningen er konstant, så det må være en fordel alligevel.
Metoden også bruges til at vinkle båden, så bølgerne rammer båden forfra, hvis bølgerne kommer fra en anden retning end vinden. Måske ligger du et sted, hvor bølgerne drejer rundt om en pynt.
Ankring med “Tværbom m. 2 stk. hanefod”:
Ankring med tværbom virkede i mit forsøg særdeles godt for at undgå at “ankersejle”, men metoden kræver noget ekstra grej – tværbom og mere tovværk:
“Tværbom m. 2 stk. hanefod” skaber samme stabile situation som på en katamaran eller trimaran med “hanefod”.
Jeg afprøvede metoden i ret frisk vind, og det var helt fantastisk at opleve, hvor roligt vores båd kom til at ligge.
Denne metode vil ikke give ekstra vindtryk på båden, da båden jo ligger “ret for vinden”, så det må nærmest være en ideel løsning.
Derfor vil jeg vil anbefale motorbådssejlere at eksperimentere med denne metode.
Metoden “Tværbom med 2 stk hanefod” svarer til det man opnår, ved at bruge to stk “ankersnubbere” (~”bridles” på engelsk) ud til sideskrogene på katamaran eller trimaran.
Fraysse nævner ligeledes i sit afsnit “Yawing & Swinging”:
…”Many trawlers use this trick too.”…
Til ALLE jer med brede både – PRØV METODEN:
Jeg vil opfordre jer der har en bred båd, at prøve denne metode.
Det ville jo være meget interessant at få at vide, hvor bred båden skal være for at det virker.
Og HVIS det så virker, så er det jo en MEGET SIMPEL metode.
Jeg HAR TESTET det med tværbommen, og det virker supergodt, men måske har sejlere ikke lyst til at rigge sådan noget til, fordi det vil jo gøre det lidt vanskeligere at komme væk i en fart, hvis der sker noget.
My website is mostly in Danish…
– you can read the same (with small variations) content in English here: