Flere metoder med ekstra anker og lange fortøjninger til de specielle situationer
Resume
Jeg viser flere forskellige metoder som kan bruges når der er specielle forhold – stærk sidevind eller bælger fra uventet retning.
- Hammerlock – Ekstra anker m. kort kæde/tov
- For-og-Agter-fortøjning
- Bahamian Moor – Fortøjning á la Bahamas
- Skærgårds-fortøjning og fif med jollen
- 2 ankre i “V” imod vinden
- Vend båden med en “hanefod”
- Tandemankring – en usikker teknik?
- Stærkt skrånende havbund
Jeg viser til sidst et eksempel med hård sidevind, hvor man skal eksperimentere med ekstra anker eller lange fortøjninger.
Der er uendeligt mange kombinationsmuligheder, man skal jo bare eksperimentere løs.
Det maritime sprog er traditionelt internationalt, så vi bruger en del engelske udtryk.
På engelsk bruges udtrykket “Moor”, når man har to eller flere ankre ude. I Danmark har ordet ”en mooring” måske en lidt anden betydning. Vi plejer at kalde alle mere permanente fortøjninger for “en mooring”.
Forskellige metoder til ankring og fortøjning
Hammerlock
Denne Hammerlock metode kan bruges som en nødløsning, hvis man ”ankersejler” kraftigt.
Med et tungt anker lige under stævnen, kan man få begrænse bådens udsving og gøre bådens bevægelser langsommere.
Hvis vindretningen skifter kan man ”lette” hjælpeankeret, så det ”skrænser”, indtil man er drejet rundt så hovedankeret holder næsten lige op imod vinden.
“Hammerlock” er vist nok ret kendt betegnelse i Danmark. Skal vi opfinde et dansk navn , kunne det være det kluntede ”Ekstraanker under stævnen med kort kæde/tov”.
For-og-agter-fortøjning / Fore-and-aft-moor
For-og-agter-fortøjning velegnet ved kraftige strømskift, fordi man er ret sikker på, at der altid er et af ankrene som ligger godt begravet og kan tage trækket i den rigtige retning
Metoden er også velegnet, hvis der er beskeden svajeplads, og hvis man vil kontrollere bådens placering ved skiftende vindretning. Ved hård sidevind skal man dog være opmærksom på at trækket i de to ankre kan blive ret høj.
Bahamian moor
Metoden med ”Ankring á la Bahamas” har samme fordele og ulemper som ”For-og-agter-fortøjning”.
Desuden vil man også komme til at have stævnen imod vindretning (eller eventuelt den kraftigste strømretning). I tidevandsområder med strømskift flere gange i døgnet, kan man få snøret de to sæt ankergrej sammen, og man skal passe på at ankertov ikke vikler sig om køl/ror/propeller – brug eventuelt et lod på tovet så det dykker under båden.
Mediterranian moor
I middelhavet bruges meget det som kaldes ”Mediterranian moor” – og vi kan også opleve enkelte havne i Danmark hvor man skal lægge sit eget anker ud.
Skærgårds-fortøjning
I skærgården vil man gerne have stævnen ind imod klipperne, så det sårbare ror og skruen vender udefter.
2 ankre i ”V” imod vinden
Jeg har anbefalet denne metode, så man kan ligge roligt uden at “ankersejle” på min side:
“Undgå at ankersejle”.
I meget hårdt vejr kan 2 ankre i “V” også være en god metode, til at kombinere de to ankres holdeevne.
Denne metode er der åbenbart stor usikkerhed om:
Jeg har læst flere forfattere med bøger om sejlads og ankerteknik skrive, at metoden er ubrugelig, fordi de to ankre ikke kan belastes præcist lige meget og de to ankre kan ikke holde lige meget. Den logik er fuldstændigt uforståelig, jeg kan ikke udtænke nogen som helst grund til, at de skal holde præcist det samme.
Vi bruger selv meget ofte to ankre lagt ud i “V”:
Vi starter med at lægge vores “store anker” længst udefter, og bagefter lægger vi et ganske lille “Babyanker” ind imod stranden, så vi ligger på den ønskede placering.
Disse to ankre fungerer meget godt sammen. Det gør ikke noget, at det lille anker væsentligt mindre.
“2 ankre i V” kræver, at vinden kommer ind i vinklen mellem de to ankre!
HVIS vindretningen skifter, så er man nødt til at flytte et af ankrene, så ”V”-ét passer med den kommende vindretning.
2 ankre i uendelige variationer
Ankermetoder med flere ankre, kan jo varieres i det uendelige:
Bahamas-metoden og ”Hammerlock-metoden”, kan for eksempel ændres til at man ligger med ”2 ankre i V imod vinden”, ved at man slækker mere eller mindre ud på de to ankerkæder/ankertov.
Drej båden med hanefod
For at få stævnen op imod bølger, der kommer skråt ind fra siden, kan du vinkle båden med en “hanefod”.
Ellers kan man opleve at båden ruller voldsomt, hvis bølgerne kommer ind på tværs af vindens retning.
Den samme teknik kan du bruge for at båden ligger roligt, uden at ”ankersejle”.
Jeg har selv prøvet det ret grundigt, og man kan ligge stabilt hvis vinklen er stor nok. Måske bedst over 45 grader.
HVIS vinklen er for lille, så kan du risikere at båden ”vender”, og så har du pludseligt hanefoden under båden – det er noget rod.
Se siden: # 19 Ankring m. hanefod på skrå.
Hanefoden kan du binde med reb på kæde/ankertov med et “Rolling Hitch”, brug en “kædekrog” eller en softsjækel i kæden, på samme måde som fastgørelse af en ankersnubber.
Tandemankring
Jeg har skrevet ret detaljeret om to ankre på samme ankerkæde/tov på denne side: Tandemankring.
Jeg vil ikke anbefale metoden, medmindre du selv meget grundigt afprøver det ”system” du vil bruge under gode forhold. Der er mange uforudsete ting der spiller ind, og du risikerer at det ene anker får det andet til at “kæntre” og virkningen bliver mindre end kun eet anker alene.
Ekstra anker og fortøjninger ved hård sidevind
Der er mange ”skæve situationer”, hvor man bare skal eksperimentere og udnytte det grej man har ombord bedst muligt.
Læg eventuelt en meget lang fortøjning til land op imod vinden eller ro ud med gummibåden og et ”ekstraanker” for at tage det sideværts tryk
Stærkt skrånende bund
Hvis bunden skråner meget, så bliver trækket i dit anker måske slet ikke parallelt med bunden, selvom du har stor Scope. Stor vinkel giver mindre holdeevne.
I Lillebælt og tæt ved nogen af de ”Revtriller” vi har i Danmark, kan bunden godt dykke kraftigt udefter.
