Nem og sikker ankring tæt på land med mindre båd.
Beskrivelse vores lette og samtidigt effektive ankergrej til 19 fod båd
Resume – ankring tæt på land:
Jeg fortæller om vores metode “tæt på land”, og om vores vægtoptimerede ankergrej.
Vi sejler meget ofte tæt ind til land med vores 19 fods Flipper 570, som kun stikker 0,3 m med motoren oppe.
Vi lister os ind, mens vi løfter motoren. Hvis der er tang og sten, så bruger vi pagaj og vrikkeåre.
Vi lægger os gerne på 0,5-0,6 m dybt vand, så vi kan soppe ind og ud.
Jeg bruger gerne tid på at lægge et ekstra anker ud, og måske en ekstra line til land.
—- og det allerbedste – vi har altid en fantastisk fin udsigt.
VIGTIGT:
KUN i fralandsvind – medmindre det er svag vind.
KUN med en stabil vejrmelding.
KUN med kontrol af vandstandsprognosen fra DMI, så vi ikke bliver hængende.
KUN med badesko.

Kun 1 anker:
Vi kan godt lægge os med kun eet anker, som vi gør fast på hækken, hvis vi vil have frisk luft ind. Så “ankersejler” båden heller ikke. Se min side om at “ankersejle”.
Ankring i skærgården
I Sverige lægger man sit hækanker 20-40 m ude, og fortøjer i jernøjer, til klipperevner med kiler, eller lægger fortøjning om et træ.
Herhjemme ankrer vi selv tilsvarende
Det store anker lægger vi først 25m ude.
Så sejler vi forsigtigt ind mod stranden med motorbenet ½ oppe.
Vores “Babyanker” BRUCE 2 kg kaster vi ind mod land, så vi ligger på 0,5-0,6 m dybt vand.
Så har vi altså et anker udefter og et anker ind imod land.
Skal vi ligge der i længere tid, så bruger jeg tid på at trække en ekstra line, så vi kan vende båden efter sol, vind eller bølger, ved at flytte de 3 liner til forskellige klamper på båden.
Midt om natten er det meget rart at kunne vende båden, hvis vejret skifter – UDEN at jeg skal ud og soppe!
Vrikkeåre
Se hvordan: How to single-oar scull (complete guide)
Vi kommer tæt til land med motorbenet ½ oppe – og sejler forsigtigt.


Billeder viser hvordan vi ankrer / fortøjer tæt ved land:






Vores ankergrej i 2024
Til dagligt bruger vi det i blå bøtte med en totalvægt på 8-9 kg: MAXset 4 kg + BRUCE-kopi 2 kg, begge med 15-18 m elastisk reb.
På tur bruger vi dette grej:
- Kæde-strop til at lægge over en sten
- Lange fortøjninger 10 MM nylontov polyamid
- 40 m 6MM nylonline polyamid (rødorange)
- Kastedræg som kan holde i rogusaroser og græstørv, eller kiles ind imellem store sten
Bulldog 8 (2,8 kg) holder enormt godt i sand og mudder, også kun med reb.
Vi brugte en periode et mindre “Bulldog 6” på 1,8 kg, der også kan holde godt i sand og mudder. Det vejer kun 1,8 kg, og det er FOR LET til at tage fat, hvis der er det mindste ålegræs.
BEMÆRK: Vores ankergrej er effektivt i forhold til den lave vægt; og holdeevnen er GOD NOK til vores størrelse båd.
Jeg har testet og “trimmet ned” på vægten i flere år.
Jeg håber, at der er nogen med “småbåd”, der kan bruge lidt af det jeg har afprøvet.


Det vil sandsynligvis holde bedre både i sand og mudder end MAXset 4. Og det vejer mindre.
Fremover Viking 5 – 3,4 kg
2025 – nyt:
Vi prøver hele tiden at “optimere” vores ankergrej.
I en lille båd, skal det veje så lidt som muligt og stadig være pålideligt.
Dette Viking 5 – som er et lille på kun 3,4 kg, ser ud til at holde bedre end vores hidtidige MAXset 4.
Se # 40 Ankertest Viking 5
I 2025 vejer “Dagligt grej”:
3,4 kg – Anker.
1,3 kg – 10 MM NYLON-tov.
2 kg – “Baby anker” BRUCE.
0,7 kg – 8MM NYLON-line.
Total vægt kun ~7,5 kg – som er “godt nok” til vores brug.