Bundforhold kan variere indenfor små områder, så man skal sikre sig at der er “god ankerbund”.
Sten, tang eller kan gøre det umuligt at ankre sikkert – og så vil det måske være sikrest at flytte.
Det anker du bruger, skal passe til de aktuelle bundforld.
BRUCE anker 5 kg har fanget sten i sandbund, og er herefter uvirksomt
Bundtyperne
Sandbund er normalt den sikreste ankerbund. Det der holder bedst, er sand som er iblandet lidt organisk materiale – lidt “små-mudret sand” giver altså mere modstand, end fuldstændigt rent og løst sand.
Omvendt kan mere mudret sand “klistre” fast i den hule ske på for eksempel Rocna, så det ikke kan “resette”, hvis det bliver trukket løs.
Så der findes ikke en skudsikker “facitliste”.
Grus og småsten er sikkert også god “bund”, når ankeret har tilpas vægt.
Ler kan give særdeles god holdeevne, men det kræver at ankeret har skarp “tip”.
Sten og tang kan gøre det svært eller umuligt at ankre sikkert; men her KAN et skibs-anker eller stort og tungt paraplyanker MÅSKE få fat.
Blødt mudder:
- Danforth typen, “vippepladeanker” er den type, som kan have særdeles god holdeevne i meget blød bund – og det er desuden også meget godt i sandbund. Fortress, Guardian og Bulldog letvægts-aluminium, hører også til denne type ankre.
- Jeg har testet “Plov/ske/klo”-ankre som Delta og Rocna med en størrelse på op til 12 kg, og de holder kun 25-45 kg.
Dog har jeg fået et par gode resultater med CQR på 6,5 kg som holdt 55 kg og jeg har haft et enkelt testresultat med Viking 5 (3,4 kg) på 100 kg holdeevne. - Generelt er disse “Plov/ske/klo”-typer ikke gode i blødt mudder.
MEN HVIS de er betydeligt tungere – måske 35 kg – kan de MÅSKE dykke ned til det mere faste mudder nedenunder og holde godt; det har jeg hørt fra enkelte tursejlere.
Læ for vind og bølger:
Læ for vind og bølger har også betydning, for hvor sikkert du kan ligge, og du skal naturligvis tage højde for det kommende døgns vejrændringer. Du bør altid være parat til at flytte, hvis vejret skifter helt uforudset. Du bør på forhånd have en “afgangsplan”, så du kan flytte på en sikker og kontrolleret måde, hvis alle dine gode forberedelser, og DMI´s forudsigelser bliver overtrumfet af helt uventet vejrskifte.
Du skal kunne stole på at ankeret holder:
Ankeret er “sat”, når vindens træk i båden og / eller træk med motoren, har fået ankeret til at “grave sig ned”, så det har den bedste holdeevne.
Så SKAL ankeretgrejet, kunne holde til belastningen fra vind og bølger det næste døgns tid, eller hvor længe du vil blive der.
Det BØR kunne lade sig gøre at “sætte ankeret”, så du faktisk KAN stole på, at det holder. Man bør bestemt IKKE affinde sig med at ankeret glider, så “båden driver med ankeret”.
HVIS du ikke kan få ankeret til at holde:
HVIS du gentagne gange oplever at dit ankergrej ikke tager fat, skal du måske i “tænkeboks”, for at forbedre på grejet eller den metode du bruger.
Det er ikke behageligt, hvis man hele tiden er usikker, og man ender med at skulle prøve forfra midt om natten.
Det er til fare for sig selv og til gene for de andre på ankerpladsen.
Ankeralarm: Du kan naturligvis skaffe dig en større sikkerhed med en ankeralarm – men grundlæggende så er det ankergrejet, som er din primære sikkerhed.
Der ER jo ankergrejet der skal holde.
En app. kan kun være en sekundær sikkerhed.
Flyt i dagslys og god ro og orden:
HVIS du er usikker på ankerforholdene, så kan det være at du skal tage konsekvensen, og finde et andet og bedre sted i god ro og orden, mmens det er lyst.
Turbøjer:
Hvis du er usikker på at bruge dit eget dit ankergrej, kan du jo altid bruge de faste ankerbøjer, som er udlagt af DS og Danske Tursejlere – når vindretningen altså giver dig læ for bølger og måske også læ for vinden.
De udlagte turbøjer er også et signal om, at det er et godt sted at ankre op.
Turbøjerne ligger typisk et godt beskyttet sted, og de ligger som regel også på en ret god ankerbund – så du kan måske finde “god ankerbund” i nærheden.
MEN TURBØJER er ikke en 100 % garanti – der bliver et par gange hvert år nævnt turbøjer, som er blevet flyttet rundt i meget dårligt vejr – måske af en større båd.
Hvis turbøjen ligger på dybere vand eller P-ringen er viklet ind i tang, så aner du ikke, hvad turbøjen faktisk kan holde.
God ankerbund
“God ankerbund” er bundforhold, hvor ankeret kan tage godt fat og holde pålideligt.
Søkortets symboler fortæller om bundens beskaffenhed: Sd = sand, Wd = tang, R= store sten, Cb =Cobbles ~ nærmest brolagt med sten, M = mudder og Cl = ler.
Men disse betegnelser står meget spredt i søkortet.
Du kan faktisk “læse søkortet” meget mere, ved at tænke på, at Danmark er er morænelandskab, hvor havet har bearbejdet kysterne i tusindvis år, så der ligger sten tilbage ud for stejle klinter og sandet er blevet aflejret andre steder.
Se min tegning af en “afgnavet kyst”: Der er stor sandsynlighed for god sandbund ud for strandsøer med sivskov. Der er stor sandsynlighed for masser af sten ud for skrænterne – sten og tang giver usikker ankerbund.
Husk at bunden kan skifte meget indenfor 10 – 20 meter, mellem rent sand, sand med ålegræs, sten og lerunder et tyndt lag sand.
Derfor er det nødvendigt, at du selv undersøger hvordan bunden faktisk holder, der hvor du vil ankre op.
Under mine egne ankertest har jeg ofte oplevet, at selvom jeg kan se sandbund over det hele, så holder ankeret enkelte områder “vildt meget” og kommer op med ler på “tippen” – eller omvent – BRUCE-ankeret fanger en sten, så ankeret bliver fuldstændigt uvirksomt.
Det kan ske indenfor et lille område, så du bør selv kontrollere hvor meget dit anker holder – hver gang.
Kortskitse af kystlinje med afgnavede klinter med sten – og sand andre steder.
Standardmetode til at få godt hold
Metoden til sikker ankring er:
Du lægger anker ud og og bakker langsomt, til du har Scope 5:1.
Så “sætter” du ankeret med motoren, så og ser efter om ankeret holder.
Hold med en hånd eller fod på ankerkæde/tovet og du kan MÆRKE om grejet strækkes og vibrerer fordi ankeret holder.
Du kan også mærke hvis ankeret “bimler hen over sten”.
Metoden til at få EKSTRA godt hold
Hvis du forventer ekstra dårligt vejr, så slækker du ankergrejet ud til Scope er 7:1 eller endnu mere.
Så “sætter” du ankeret med langsomt øgende træk. Giv dig meget god tid.
Så kan du sandsynligvis få ankeret til at “gå dybere” ned i bundmaterialet – og bagefter kan du så igen korte op til den “almindelige” Scope = 5:1
Google Maps sattelitfoto
Google Maps Sattelitfotos viser ret tydeligt de lyse sandområder, hvor det er bedst at ankre op.
Du kan også se de plettede områder som fortæller, at der vokser tang på stenet bund, og her er det mere usikkert at ankre op.
Sattelitfoto er specietl brugbart, hvis man ankrer på 2-3-4 meter dybt vand. Her er søkortene heller ikke opmålt ret godt.
Billedet har jeg lysnet lidt, for at gøre det tydeligere – man kan, med lidt øvelse og den rette lysstyrke på skærmen, se mange vigtige detaljer på bunden.
Jeg kender dette område meget godt, for det er her jeg laver mine ankertest.
På vestsiden af Svelmø er der hele vejen rundt tæt med sten på bunden, så selv om der er dejligt læ i frisk vind fra Øst – så er det usikkert at ankre her – og usikkert om man får ankeret fri igen, hvis det endelig holder. Længere inde er der meget fin ankerbund med sand og en del søgræs, så man skal sikre sig at ankeret faktisk FÅR fat igennem søgræsset.
Denne lille bugt vest for Svelmø er fin ved alle vinde fra Øst og Nord.
På østsiden er der også mange steder med god ankerbund.
Stednavnet “Bremerhage” i Nakkebølle Fjord fortæller, at her ankrede tyske skibe op tidligere. (læs “Søkortfortællinger” fra Marstal Søfartsmuseum)
Nakkebølle Fjord er beskyttet ankerplads, ved alle vinde fra Vest og Nord, bortset fra, at der er meget blødt mudder lige udenfor havnen, som er mit eget “mudder-test-sted”.
Ankertest der viser at bundforholdene har afgørende betydning.
Jeg har testet Delta 10 (med vægt 11 kg) med ren nylontov (ingen kæde) på helt samme måde i 3 forskellige slags bundforld:
- Ren sandbund giver et stabilt hold på 250 kg.
- Mudret sand giver også god holdeevne, men ankeret holder her dog kun cirka det halve. Det er stadig nok holdeevne til en 28 fod båd i frisk til hård vind.
- Blød mudderbund (som Tykmælk) giver helt utilstrækkelig holdeevne. Her er holder Delta 10 kun 30 kg. Med frisk vind, ville selv en mindre båd, begynde at drive med ankeret. Så bliver det nødvendigt at lægge et Danforth type anker ud, eller flytte til et andet sted med “god holdebund”.
Store tunge “Plov/klo/ske-ankre” kan måske trænge dybt ned i mudderet og holde nede i de dybe og mere faste lag.
Ellers er det kun vippepladeanker som kan holde godt i meget blødt mudder. Bemærk at et letvægtsanker “Bulldog 8” på 2,8 kg kan holde 165 kg i den samme mudderbund.
Test af Delta 10 i Rent sand, Mudret sand og Blødt mudder.
Du kan selv regne lidt på bundens holdeevne:
Fraysse har en web, hvor du har mulighed for, at regne på hvor meget de forskellige bundtyper faktisk kan holde:
Beregn bundematerialets holdeevne 3/4 nede på siden afsnit 4.2. Influence of Bottom Holding:
- Poor = Dårlig: Ankeret tager dårligt fat, sand ovenpå over klipper o.a.
- Medium= Mellem: Blødt sand eller mudder som ikke yder særligt god modstand, eller sandbund med meget tang.
- Good = God: Sandbund eller mudderbund som bruges meget til ankerplads.
- Exellent = Meget god: Tæt sand og mudderbund som tillader ankeret at trænge godt og effektivt ned.ing og de forskellige slags bund.
Eksempel 10 kg Plovanker i forskellig bund:
“Exellent” (meget god) holdebund giver 879 daN hold svarende til 879 kg modstand.
“Good” = god holdebund kan holde 502 daN, svarende til 500 kg
Dårlig holdebund giver kun ca 15% holdeevne (126 daN ~126 kg)
Der er altså 3-7 gange til forskel på holdeevnen i god og dårlig holdebund.
Derfor er det vigtigt at kontrollere om ankeret holder godt nok.
OBS: Fraysse´s beregninger er lavet for et “typisk” stålanker “flat or plough“ (med det mener han vippepladeanker som Danforth ELLER plovanker)- med helt vandret træk.
OBS: Fraysse fremhæver at disse beregninger på anker holdeevne er meget vanskelige. Jeg mener, at man kan bruge beregningerne til at sammenligne holdeeven af SAMME ANKER-FABRIKAT med FORSKELLIG VÆGT med en rimelig nøjagtighed.
Beregning af vinden og bølgernes kræfter:
Beregning af vindens og bølgernes kræfter er den helt anden side af “regnskabet”.
Jeg er igang med at præsentere disse beregninger her:
Beregn kræfterne på din båd for anker.
Ankeret bevæger sig nede i bunden:
Steve Goodwin fremhæver, at når et anker udsættes for stor belastning (nær maksimum holdeevne), så bevæger ankeret sig faktisk ganske langsomt gennem bundmaterialet, 5-6 mm ad gangen i korte perioder.
Det fortæller han starten af denne video:
45lb Anchor. Sandy Mud Winch Testing. Video # 130
Steve Goodwin fremhæver også at disse spidsbelastninger, hvor ankeret bevæger sig 5-6 millimeter er kortvarige. Derfor synes han også, at hvis et anker måske bevæger sig 6-7 meter i løbet af et storm, der varer et helt døgn, så er det faktisk også et anker der fungerer perfekt.
Han bruger udtrykket “resistance” = modstand (istedet for holding = holdeevne) i den video, fordi han vil fremhæve at ankeret ikke er urokkeligt “støbt fast”.
Steve Goodwin tester også ankre med en “veer-test” = vinddrejnings-test, og her er det jo klart, at ankeret SKAL kunne bevæge sig (dreje) i bundmaterialet. Nogen gange går et anker helt løs, for så FORHÅBENTLIG at “resette” = tage fat igen.
Når ankeret bevæger sig FOR MEGET:
ZigZag – Ankersejling: Med konstant skiftende trækretning, og stor spidsbelastning i yderstilling, så sker der desværre det, at bundmaterialet måske IKKE kan nå at stabilisere sig imellem “huggene”, og bundmaterialet ender med at blive “småflydende” = “liquefied”, og ankeret går måske helt løs til sidst, læs mit afsnit 6: Undgå ankersejle —->
Ankersejling = Yawing på engelsk:
Artiklen Yawing and Anchor Holding af Drew Frye beskriver, at ankrene bliver vrikket hele tiden, når båden “ankersejler”.
De har en dykker ude i vandet mens de tester, og de observerer at vrikkeriet kan få ankrene til at gå løs efter 20 minutter.
Han fremhæver:
…”Short scope is murder”… hvis man samtidigt “ankersejler”.
Gå til næste side om ankerteknik: 2: Ankeret – type og størrelse —->