1: Bundforhold er afgørende for sikker ankring.

Bundforhold kan variere indenfor små områder, så man skal sikre sig at der er “god ankerbund”.

Sten, tang eller kan gøre det umuligt at ankre sikkert – og så vil det måske være sikrest at flytte.
Det anker du bruger, skal passe til de aktuelle bundforld.

Sandbund er normalt den sikreste ankerbund. Det der holder bedst, er sand som er iblandet lidt organisk materiale – lidt “små-mudret sand” giver altså mere modstand, end fuldstændigt rent og løst sand.
Omvendt kan mere mudret sand “klistre” fast i den hule ske på for eksempel Rocna, så det ikke kan “resette”, hvis det bliver trukket løs.
Så der findes ikke en skudsikker “facitliste”.

Grus og småsten er sikkert også god “bund”, når ankeret har tilpas vægt.

Ler kan give særdeles god holdeevne, men det kræver at ankeret har skarp “tip”.

Sten og tang kan gøre det svært eller umuligt at ankre sikkert; men her KAN et skibs-anker eller stort og tungt paraplyanker MÅSKE få fat.

Blødt mudder:

• Danforth typen, “vippepladeanker” er den type, som kan have særdeles god holdeevne i meget blød bund – og det er desuden også meget godt i sandbund. Fortress, Guardian og Bulldog letvægts-aluminium, hører også til denne type ankre.
• Jeg har testet “Plov/ske/klo”-ankre som Delta og Rocna med en størrelse på op til 12 kg, og de holder kun 25-45 kg.
  Dog har jeg fået et par gode resultater med CQR på 6,5 kg som holdt 55 kg og jeg har haft et enkelt testresultat med Viking 5 (3,4 kg) på 100 kg holdeevne.
• Generelt er disse “Plov/ske/klo”-typer ikke gode i blødt mudder.
  MEN HVIS de er betydeligt tungere – måske 35 kg – kan de MÅSKE dykke ned til det mere faste mudder nedenunder og holde godt; det har jeg hørt fra enkelte tursejlere.

Læ for vind og bølger:

Læ for vind og bølger har også betydning, for hvor sikkert du kan ligge, og du skal naturligvis tage højde for det kommende døgns vejrændringer. Du bør altid være parat til at flytte, hvis vejret skifter helt uforudset. Du bør på forhånd have en “afgangsplan” for at flytte på en sikker og kontrolleret måde, hvis alle dine forberedelser, og DMI´s forudsigelser bliver overtrumfet af helt uventet vejrskifte.

HVIS du ikke kan få ankeret til at holde:

Når ankeret er “sat” – altså når vindtryk eller træk med motoren har fået ankeret til at “grave sig ned”, så SKAL ankeret og ankergrejet, kunne holde til belastningen fra vind og bølger det næste døgns tid, eller hvor længe du vil blive der. Det BØR kunne lade sig gøre at “sætte ankeret”, så du faktisk KAN stole på at det holder. Man bør bestemt IKKE affinde sig med at ankeret glider, så “båden driver med ankeret”.

HVIS du gentagne gange oplever at dit ankergrej ikke holder, skal du måske i “tænkeboks”, for at forbedre på grejet eller den metode du bruger.
Det er ikke behageligt, hvis man hele tiden er usikker, og man ender med at skulle prøve forfra midt om natten, til fare for sig selv og andre på ankerpladsen. Du kan naturligvis skaffe dig en større sikkerhed med ankeralarm – men grundlæggende så er det ankergrejet, som er din primære sikkerhed. En app. kan kun være en sekundær sikkerhed. Det ER ankergrejet, der skal holde båden, ikke en app.

HVIS du er usikker på ankerforholdene, så kan det være at du skal tage konsekvensen, mens det er godt dagslys, og finde et andet og bedre sted.

Turbøjer:

Hvis du er usikker på at bruge dit eget dit ankergrej, kan du jo altid bruge de faste ankerbøjer, som er udlagt af DS og Danske Tursejlere – når vindretningen altså giver dig læ for bølger og måske også læ for vinden.
Men du kan desuden også bruge de udlagte turbøjer som et signal om, at det er et godt sted at ankre op.
Turbøjerne ligger typisk et godt beskyttet sted og de ligger som regel også på en ret god ankerbund – så du kan måske finde “god ankerbund” i nærheden.
MEN TURBØJER er ikke en 100 % garanti – der bliver et par gange hvert år nævnt turbøjer som, er blevet flyttet – og så aner man jo ikke om de er viklet ind i tang og er slæbt ind på lavt vand så forholdene er usikre.

God ankerbund

“God ankerbund” er bundforhold, hvor ankeret kan tage godt fat og holde pålideligt.
Du kan på søkortets symboler aflæse lidt om bundens beskaffenhed: Sd = sand, Wd = tang, R= store sten, Cb =Cobbles ~ nærmest brolagt med sten, M = mudder og Cl = ler.
Men disse betegnelser står meget spredt i søkortet.

Du kan faktisk “læse søkortet” meget mere, ved at tænke på, at Danmark er er morænelandskab, hvor havet har bearbejdet kysterne i tusindvis år, så der ligger sten tilbage ud for stejle klinter og sandet er blevet aflejret andre steder.

Se min tegning af en “afgnavet kyst” – der er stor sandsynlighed for god sandbund ud for strandsøer. Der er stor sandsynlighed for masser af sten ud for skrænterne – sten og tang giver usikker ankerbund.

Husk at bunden kan variere rigtigt meget indenfor 10 – 20 meter mellem rent sand, sand med ålegræs, sten og lerunder et tyndt lag sand. Derfor er det nødvendigt, at du selv undersøger hvordan bunden faktisk holder, der hvor du vil ankre op.

Under mine egne ankertest har jeg ofte oplevet, at selvom jeg kan se sandbund over det hele, så holder ankeret vildt meget og kommer op med ler på “tippen” – eller omvent – BRUCE-ankeret fanger en sten, så ankeret bliver uvirksomt. Det kan ske indenfor et lille område, og derfor er det også svært at lave pålidelige ankertest.

Standardmetode til at få godt hold

Metoden til sikker ankring er: Du lægger anker ud og og bakker langsomt. Så “sætter” du ankeret med Scope 5:1, så og ser efter om ankeret holder. Hold evt. med en hånd eller fod på ankerkæde/tovet og du kan MÆRKE om grejet strækkes og vibrerer fordi ankeret holder – eller du kan mærke at ankeret “bimler hen over sten”.

Vi bruger meget selv at studere Google Maps Sattelitfotos – de kan vise nogenlunde tydeligt, de lyse sandområder og de plettede områder med tangbevoksede sten. Det er især meget brugbart, hvis man ankrer på 2-3-4 meter dybt vand. Her er søkortene heller ikke opmålt ret godt.

Billedet har jeg lysnet lidt, for at gøre det tydeligere – man kan med lidt øvelse og den rette lysstyrke på skærmen se ret meget.

Jeg kender dette område meget godt, for det er her jeg laver mine ankertest, og vi sejler tit småture og ankrer op.

På vestsiden af Svelmø er der hele vejen rundt tæt med sten på bunden, så selv om der er dejligt læ i frisk vind fra Øst – så er det usikkert at ankre her – og usikkert om man får ankeret fri igen, hvis det endelig holder. Længere inde er der meget fin ankerbund med sand og en del søgræs, så man skal sikre sig at ankeret faktisk FÅR fat igennem søgræsset.

Denne lille bugt vest for Svelmø er fin ved alle vinde fra Øst og Nord.
På østsiden er der også mange steder med glimrende ankerbund.

Stednavnet “Bremerhage” i Nakkebølle Fjord fortæller, at her ankrede tyske skibe op tidligere. (læs “Søkortfortællinger” fra Marstal Søfartsmuseum)

Nakkebølle Fjord er beskyttet ankerplads, ved alle vinde fra Vest og Nord, bortset fra, at der er meget blødt mudder lige udenfor havnen, som er mit eget “mudder-test-sted”.

Ankertest der viser at bundforholdene har afgørende betydning.

Jeg har testet Delta 10 (med vægt 11 kg) med ren nylontov (ingen kæde) på helt samme måde i 3 forskellige slags bundforld:

• Ren sandbund giver et stabilt hold på 250 kg.
• Mudret sand giver også god holdeevne, men ankeret holder her dog kun cirka det halve. Det er stadig nok holdeevne til en 28 fod båd i frisk til hård vind.
• Blød mudderbund (som Tykmælk) giver helt utilstrækkelig holdeevne. Her er holder Delta 10 kun 30 kg. Med frisk vind, ville selv en mindre båd, begynde at drive med ankeret. Så bliver det nødvendigt at lægge et Danforth type anker ud, eller flytte til et andet sted med “god holdebund”.

Store tunge “Plov/klo/ske-ankre” kan måske trænge dybt ned i mudderet og holde nede i de dybe og mere faste lag.

Ellers er det kun vippepladeanker som kan holde godt i meget blødt mudder. Bemærk at et letvægtsanker “Bulldog 8” på 2,8 kg kan holde 165 kg i den samme mudderbund.

Gå til næste side om ankerteknik: 2: Ankeret – type og størrelse —->