Faste fortøjninger med et lod inde under broen, kan følge med når vandstanden ændrer sig.
Vores fleksible fortøjninger
Vores fortøjninger kjan følge med op og ned – både ved 1½ m højvand og 1½ m lavvande.
Agterfortøjningerne er bundet med helt fast længde og er krydsede. De har et øje der lige passer over klamperne – det er praktisk.
Anterfortøjningerne har længde, så stævnen er 25-30 centimeter fra broen. Uanset vandstanden holder stævnen sig omtrent i samme afstand.
FORFORTØJNINGER – de går ud til hver sin blok – og igen ned til DEN SAMME jernklump på 15-20 kg.
Med begge fortøjningern til SAMME vægtlod, bliver båden altid trukket ind midt på pladsen.
Der er mange i vores havn, som bruger en VARIANT:
De har de sædvanlige fortøjninger – som er relativt lange og så bare EEN line fra stævnen – den line går lige frem til en blok og ned til et lod. Loddet trækker så båden lige ind mod broen. Simpelt!!!
Du kan måske ikke bruge vores system direkte, men du kan se billederne, måske kan du bruge noget af det. Meget store både kan nok ikke bruge systemet, uden at jernloddet bliver urimeligt tungt?
Beklager billederne er ikke ret gode ASO
Mere om fortøjninger, som følger med vandstanden op eller ned
På Bornholm har vi set fiskernes både med tykke tunge, TUNGE kæder midt på fortøjningerne – så fortøjningerne kan være slække.
Helt generelt vil det være godt at have lange fortøjninger fra pælene hen til midtskibs på båden. Det styrer længderetningen.
Desuden kan du have krydsede fortøjninger – det giver mere spillerum, og holder båden inde på pladsen – trods mere løse fortøjninger.
Jo mere du kan trække dine fortøjninger ud til siden ved broen, jo større længde får de, og giver større spillerum til højvande og lavvande.
Endelig: Brug fortøjninger af “nylon” – gerne 3-slået – det er meget elastisk. Tykkelsen: ikke alt for tykke, fordi det gør dem mindre elastiske.
Se mit salg af nylontov
På broen KAN du binde din fortøjning med “baghåndsknob”, så kan du slække af inde fra broen, uden at risikere livet ved at balancere ud i ekstremt højvande eller lavvande. Fortøjning med baghåndsknob, skal så naturligvis have ekstra længde, så du kan slække af og forlænge inde fra broen.
HVIS loddet skal være tungere:
Til vores 19 fods båd er et lod af JERN på 15-20 kg passende.
MÅSKE er bådepladsen udsat ved hård vind, eller HVIS det er en tungere båd, er det måske nødvendigt med et lod der er endnu tungere. Og så kan det måske knibe med kræfterne, når man skal trække forfortøjningerne til båden, når man er på vej ind på pladsen – EFTER en tur.
HVIS der er nogen der har knapt så mange kræfter, har jeg en idé til FORBEDRING:
LIGE før afgang:
Man kan – stående oppe fra broen – ret let løfte loddet og lade en knude/kugle gå ind i slidsen.
Så hænger loddet i den hjælpe-snor, UDEN at der er træk i fortøjningerne.
Ved HJEMKOMST:
Så hænger forfortøjninger jo slapt og alle ombord – også børnene – kan lægge fortøjningen på bådens klamper. DERFETER kan man give et ryk udefter i “Aflaster-stroppen” og loddet plumser ned og trækker forfortøjningerne stramme.
OBS:
Jeg har ikke afprøvet ideen endnu – men den er til gratis afbenyttelse 🙂
Fleksible fortøjninger når bådepladsen er LILLE og agterfortøjninger er korte
Fleksible fortøjninger – LILLE bådeplads:
Det BEDSTE er naturligvis at agterfortøjninger krydser, fordi det giver mere bevægelse og mere kontrol af bådens placering.
Men hvis det ikke er muligt, er der her et andet forslag.
Forfortøjningerne ret lange
Forfortøjningerne skal være ret lange.
Hvis forfortøjningerne kan være cirka 2 m lange, så kan båden følge med ned og op, se tegning med rød og blå båd.
Og så kan man lave ”lodder og trisser” agter, som giver stor tolerance, selvom agterfortøjningerne er korte.
Stævnen vil så bevæge sig cirka 35 cm frem og tilbage, og det kan agterfortøjningerne kompensere for.
ALLE fortøjninger bør gå vandret ved middel vandstand.
Agterfortøjninger ret korte – til et lod
Agterfortøjningerne kan gå via en blok og ned til et lod i MIDTEN bagved båden.
Hvis agterfortøjninger har HVER sit lod, kan båden køre sidelæns ved vindens tryk.
MEN hvis agterfortøjninger går til EET LOD inde under midten af pladsen – så vil det trække båden ind imod midten af pladsen.
Ulempen med metoden
Ulemperne med denne metode er, at der er langt ud på båden, så man skal måske “opfinde” en ekstra løs MIDLERTIDIG strop, til at lægge over en klampe, så har båden tæt på broen, når man går ind og ud.
Og hvis jernloddet er tungt, så kræver det lidt kræfter.
Vægten af jernloddet
Et 20 kg jernlod er passende til mindre både uden stort vindfang.
Hvis det er en sejlbåd med stor rig, kan man måske have brug for et tungere lod, MEN et 40 kg jernlod bliver uhåndterligt.
Derfor har jeg her et FORSLAG til at dele vægten op i to lodder. Jeg har IKKE afprøvet det selv!!!
Tegningen skal vise, at hver agterfortøjning har et 20 kg lod, og når det hele er rigget til, kan man hægte de to lodder sammen med en strop og en karabin.
Jernlod / Betonklods
Jern er mere “effektivt” end sten / Beton:
- 20 kg jern har neddykket en “vægt” på 18,5 kg
- 20 kg beton har neddykket vægt kun 11,5 kg
Andre ideer til “fleksible fortøjninger” som jeg har set
Flere ideer til ANDRE situationer
Fortøjning går til et bildæk / knallertdæk om en pæl.
Fortøjning går til en “rakke” der kører op og ned på pælen – “rakken” er lavet af reb der går igennem de ovale flydere sombruges på fiskenet.
Sidst viser jeg nogen billeder fra Sønderborg, hvor der er fleksibilitet for vandstanden.
Den ene har et lod nede i vandet der trækker agterud.
De to andre har langt ud til pælene med liner så båden kan trækkes ind og ud, det giver mulighed for at båden kan følge med store ændringer i vandstanden.
Desuden er de ikke så sårbare overfor bølger.
