Faste fortøjninger med et lod inde under broen, kan følge med når vandstanden ændrer sig.
Vores fleksible fortøjninger
Vores fortøjninger kjan følge med op og ned – både ved 1½ m højvand og 1½ m lavvande.
Agterfortøjningerne er bundet med helt fast længde og er krydsede. De har et øje der lige passer over klamperne – det er praktisk.
Anterfortøjningerne har længde, så stævnen er 25-30 centimeter fra broen. Uanset vandstanden holder stævnen sig omtrent i samme afstand.
FORFORTØJNINGER – de går ud til hver sin blok – og igen ned til DEN SAMME jernklump på 15-20 kg.
Med begge fortøjningern til SAMME vægtlod, bliver båden altid trukket ind midt på pladsen.
Der er mange andre i vores havn som bruger en VARIANT:
De har de sædvanlige fortøjninger – som er relativt lange og så bare EEN line fra stævnen – lineg går lige frem til en blok og ned til et lod. Loddet trækker så båden lige ind mod broen.
Du kan måske ikke bruge vores system direkte, men du kan se billederne, måske kan du bruge noget af det. Meget store både kan nok ikke bruge systemet uden at jernloddet bliver urimeligt tungt?
Beklager billederne er ikke ret gode ASO
Mere om fortøjninger, som følger med vandstanden op eller ned
På Bornholm har vi set fiskernes både med tykke tunge, TUNGE kæder midt på fortøjningerne – så fortøjningerne kan være slække.
Helt generelt vil det være godt at have lange fortøjninger fra pælene hen til midtskibs på båden. Det styrer længderetningen.
Desuden kan du have krydsede fortøjninger – det giver mere spillerum, og holder den på positionen.
Jo mere du kan trække dine fortøjninger ud til siden ved broen, jo større længde får de, og giver større spillerum til højvande lavvande.
Endelig: Brug fortøjninger af “nylon” – gerne 3-slået – det er meget elastisk. Tykkelsen: ikke alt for tykke, fordi det gør dem mindre elastiske.
Se mit salg af nylontov
På broen KAN du binde din fortøjning med “baghåndsknob”, så kan du slække af inde fra broen, uden at risikere livet ved at balancere ud i ekstremt højvande eller lavvande. Fortøjning med baghåndsknob, skal så naturligvis have ekstra længde, så du kan slække af og forlænge inde fra broen.
HVIS loddet skal være tungere:
Til vores 19 fods båd er et lod af JERN på 15-20 kg passende.
MÅSKE er bådepladsen udsat ved hård vind, eller HVIS det er en tungere båd, er det måske nødvendigt med et lod der er endnu tungere. Og så kan det måske knibe med kræfterne, når man skal trække forfortøjningerne til båden, når man er på vej ind på pladsen – EFTER en tur.
HVIS der er nogen der har knapt så mange kræfter, har jeg en idé til FORBEDRING:
LIGE før afgang:
Man kan – stående oppe fra broen – ret let løfte loddet og lade en knude/kugle gå ind i slidsen.
Så hænger loddet i den hjælpe-snor, UDEN at der er træk i fortøjningerne.
Ved HJEMKOMST:
Så hænger forfortøjninger jo slapt og alle ombord – også børnene – kan lægge fortøjningen på bådens klamper. DERFETER kan man give et ryk udefter i “Aflaster-stroppen” og loddet plumser ned og trækker forfortøjningerne stramme.
OBS:
Jeg har ikke afprøvet ideen endnu – men den er til gratis afbenyttelse 🙂
Flere ideer til ANDRE situationer
Fortøjning går til et bildæk / knallertdæk om en pæl.
Fortøjning går til en “rakke” der kører op og ned på pælen – “rakken” er lavet af reb der går igennem de ovale flydere sombruges på fiskenet.