Samlet oversigt over mine ankertest af ankre op til 10 kg, i sandbund fra 2019 til 2025.
Jeg deler ankrene ind i to grupper, Vippepladeanker samt alle andre slags anker, altså ”Ikke-Vippeplade-anker” som typerne Delta, Bruce eller Rocna, m.v.
Sammendrag
Jeg fremhæver, at det er nogen meget dårlige typer i handelen, som kun skraber hen over havbunden, uden at tage fat i bundmaterialet.
De har kun en holdeevne på 2-4 gange deres egenvægt.
Jeg anbefaler at man helt undgår dem, fordi der er mange andre typer, der er langt bedre til at ”grave sig ned”.
Uduelige Vippepladeankre med for stor vinkel
Nogen vippepladeankre var ”født” med vinkel 45º eller større, og de er totalt uvirksomme.
Disse ankre “står på tå” og kradser kun over sandet og har så lav holdeevne, at de ikke er med i min oversigt.
Disse vippepladeankre har jeg derefter tilpasset til 32º vinkel, og så virker de nogenlunde godt. Disse tilpassede ankre med 32º vinkel er med i min oversigt.
Alu-letvægtsanker indstillet med ”den store vinkel” på 45º, fungerer tilsvarende heller ikke, og disse er ikke med i min oversigt.
Vippepladeanker med 32º vinkel
Som skrevet i afsnittet før, har jeg tilpasset alle ankre med FOR STOR vinkel til 32º.
Så bliver de BRUGBARE, men dog ikke så gode som original Danforth.
Et ”fisker-anker” med glidering er ”født” med vinkel 32º , det virkede nogenlunde godt.
Aluminium letvægtsankre indstillet til 32º holder godt, men de mindste på cirka 2,2 kg tager kun fat i rent sand.
Flook anker 2,3 kg, ”Det flyvende anker” har jeg taget med i denne gruppering.
Plov/Klo/Ske ankrene
De fungerer alle ret fornuftigt i sandbund, deres holdeevne kan du se i mit skema.
Specielle ankre
Sea Grip vil jeg kalde ”meget pålideligt” med meget stabilt hold, selv om holdeevnen er medium.
Definition ”Effektivitet”
Effektivitet er TAL for et ankers holdeevne i forhold til egenvægten.
Beregnes sådan: ”Eff” = Ankerets holdeevne målt i kg divideret med ankerets egenvægt i kg.
Et anker der holder 50 kg, med egenvægt 5 kg har ”Eff” = 50 kg/5 kg = 10 kg/kg.
Jeg skriver eventuelt bare: ”Effektivitet = 10” eller ”Eff = 10”.
Formålet med dette begreb er, at så kan vi sammenligne ankrene indbyrdes. Dog med den begrænsning, at man kun kan sammenligne direkte på denne måde i nogenlunde samme vægtklasse.

Formål med denne “Ankertest i SAND oversigt”
Jeg sejler selv en lille båd, hvor det har stor betydning, at grejet ikke er tungere end højst nødvendigt. Båden sejler bedre, når den ikke er for tung, og desuden er der stor sikkerhed i, at ankergrej som man skal håndtere manuelt, ikke er tungere end højst nødvendigt.
Derfor har jeg gjort meget ud af at vurdere, hvor stor holdeevnen af ankergrejet er i forhold til vægten.
Dårlige ankre: Ud fra den synsvinkel, så fælder jeg en meget hård dom over ”Vippepladeanker med STOR vinkel”. De er ekstremt svage som anker, til gengæld kan de klippe dine fingre og tæer, hvis du er uopmærksom.
Min dom er, at de er værdiløse.
En stump jernbaneskinne med samme vægt, virker lige så godt og er mindre farlig for dine fingre.
Et billigt plovanker på 5 kg, kan holde MERE end det uheldige ”ANHOLT” anker på 15 kg”.
Læseren kan se mine detaljerede anker-test på denne web eller på min FB-side.
Konklusion:
Jeg bekræfter at til ”dagligt anker” bør man bruge et ”Plov/Klo/Ske” anker og du kan vælge således:
Vælg først et anker som har tilpas holdeevne:
- 20-50 kg til robåde og gumibåde.
- 50 kg til ”småbåde” med størrelse 5-6 meter.
- 50-150 kg til ”mindre både” på 7 m
og eventuelt Delta 11 eller Kodiak 9,5 kg til en båd 7-9 m
DERNÆST fravælg dem der har lav ”Effektivitet”.
Til hækanker og ekstraanker, vil jeg kun anbefale originalt Danforth eller et aluminium letvægtsanker som Bulldog 8 – 2,8 kg – altså ~3 kg eller derover.
Undgå Danforth kopier og vippepladeanker uden navn, med mindre du kontrollerer vinklen og skaftets længde, afprøver ankeret meget grundigt selv.
Undgå paraplyanker.

Ankertest i SAND oversigt
Jeg har delt mine testresultater op i to grupperinger:
Vippepladeankre som for eksempel Danforth og alle Danforth kopier.
Alle andre typer, altså ”Ikke-vippeplade-ankre” som typerne Delta, Bruce eller Rocna. I denne gruppe kommer også det svenske Sea Grip og paraplyankre.
Skema Vippepladeanker – SAND
Her har jeg noteret resultaterne for holdeevnen af ale de Vippepladeankre jeg har testet.
Det er altså Danforth samt Danforth kopier med vinkel på32º vinkel, og letvægtsankre (aluminium) med vinklen 32º.
De eneste 2 som jeg selv bedømmer som virkelig ”GODT” er Original Danforth 5 kg i galvaniseret stål samt Bulldog 8 – 2,8 kg. De er i stand til at tage fat i forskellige bundforhold, og de kan præstere en særdeles stor holdeevne, nogen gange langt mere end 25 gange deres egen vægt.
Disse ankre vil være særdeles gode som ”ekstraanker” eller hækanker med 3-4 m kæde og 30.60 meter 12MM nylontov.
Bulldog 6 på kun 1,5 kg og G11 på 2,2 kg, kan også holde enormt godt – men de er åbenbart for lette til at tage fat, hvis der er lidt søgræs.
Alle de andre Danforth kopier holder moderat med vinklen 32º.
Jeg har en hård dom !!!!!!!!
De vippepladeankre der har STOR VINKEL på 45-55 º eller meget kort skaft, er ganske enkelt værdiløse som anker, de er bare farlige for dine fingre.
Se mere om vinklen på disse ankre.

Skema IKKE-Vippepladeanker – SAND
Denne gruppe af ankre indeholder samtlige typer, som ikke har de karakteristiske ”vippeplader”.
Alle de ankre, som jeg har testet, har fornuftig holdevne i sand. Dem der er bedst ligger øverst i skemaet.
Alle hvor Effektiviteten beregnet som holdeevne kg / egenvægt kg, er høj, er markeret med gule felter.
Til både på 6-8 m længde kan man vælge nogen ad de 5-6 bedste.
Til ”småbåde” har man generelt brug for en holdeevne på omkring 50 kg – og så kan man vælge et af dem der holder medium godt og IKKE ER FOR TUNGE, altså et med god ”effektivitet”.
Jeg synes at BRUCE på ca 10 kg er lidt halvdårligt, fordi det holder aldrig over 100 kg og er ret tungt.
Nederst står paraplyanker, der holder så svagt at, at du kan skifte det ud til billigste Plov eller BRUCE kopianker, og alligevel mere end fordoble den holdeevne du kan få, med samme vægt.
Testresultater / Uden kæde / Med kæde / med BLY
Delta B-5-kopi og MAXset4 fungerer nogenlunde lige godt hvad enten det er med eller uden kæde, og også selvom jeg har gjort det tungere med bly. Mine målinger har IKKE vist nogen klar forskel. Overraskende nok.
Disse ankre får åbenbart IKKE større holdeevne med mere bly eller med kæde. Så er det bedre at bruge dem som de er.
MEN – MÅSKE er de bedre til at ”stikke spidsen ned i ålegræs” med lidt større tipvægt – men det har jeg ikke testet.
HVIS man har brug for større holdeevne end sådan et anker kan præstere, er det langt det bedste at gå op til et større og tungere anker. Rocna 6 eller Delta 6 (7,1 kg) eller Kobra 6 – og så bare bruge et godt fjedrende ankertov af 3-slået fjedrende nylontov.
Babyanker til robåd
De to BRUCE på 1 og 2 kg er fine til en robåd eller gummibåd! De napper straks i sandbunden. Vi bruger selv det på 2 kg til ”varpanker” ind til stranden.
Det var alt det vigtigste serveret ret koncentreret. De sidste afsnit, er til dem der gerne vil nørde lidt mere.
Se Grafen “Anker holdeevne i kg”
Her ser du en typisk værdi for ankrenes holdeevne.
Bemærk at jeg har valgt en værdi der karakteristisk for det enkelte anker, men der er for nogen af ankrene ret store udsving så du skal læse skemaet med lidt forsigtighed og kritisk sans.
Jeg håber det giver lidt oversigt.
Øverst er holdeevnen meget lav, dem skal du ikke vælge.

Se grafen Effektivitet = Holdeeven i forhold til vægten
Her kan du få overblik til at sortere de ankre væk, som har meget lav effektivitet.
Til vores småbåde vil det være rimeligt at bruge alle dem der har effektivitet højere end 9-10kg/kg.
Bemærk at de med allerstørst Effektivitet, er de lette aluminium letvægtsankre. De letteste som G 11 og Bulldog 6 vejer så lidt, at de ikke så godt trænger ned i søgræs. Derfor skal du læse disse grafer med kritisk sans.

Fejlkilder og den store variation i ankertest
Det er jo tydeligt at der er stor variation i de testresultater jeg har fået. Og det er selvom jeg har udsøgt mig ”test-steder” hvor bunden er ensartet og har nogenlunde vandret bund.
Det svarer jo også godt til det generelle billede af, at ankerteknik er meget usikkert. Og det er måske i virkeligheden derfor, ”ankerteknik” er omgærdet med usikkerhed og at megen debat er præget af ”synsninger”, og ikke reel viden..
Hovedårsagen til den store spredning på resultaterne, er at bundmaterialet varierer.
Selv om det er fint sand på overfladen, kan der jo være et lag sten under – og så holder intet anker ret meget.
Omvendt kan der også være rent ler lige under og så kan et anker måske holde ekstremt godt.
Der er også stor forskel på ankertyperne, Sea Grip har for eksempel holdt meget ensartet. Omvendt er det nogen andre typer, som varierer meget mere, uden at jeg ved hvorfor.
Der er altså ikke nogen endegyldig ”facitliste”. Læserne bør bruge mit materiale med kristisk sans, og selv undersøge og nørde videre med deres eget grej.

Ankring er en dynamisk situation – ankeret ligger ikke stille
Ankeret kan faktisk godt bevæge sig en del, selvom det ”holder godt”.
Specielt hvis båden ”ankersejler” og ligger uroligt. Så skifter trækretningen og der kommer ekstra høje spidsbelastninger hver 3-5 minutter.
Når et anker belastes op imod dets største holdeevne, og især hvis båden ligger uroligt, så vil det bevæge sig ganske småt igennem bundmaterialet. Det har Forfatteren Drew Frye forklaret meget levende i det engelske sejlerblad Pracitcal Sailor: Yawing and Anchor Holding
Han fremhæver, at selv når man bedømmer et anker til at holde godt, så vil det faktisk i løbet af et døgn med hård vind, bevæge sig flere meter gennem bunden i små ”nøk”. Han kalder det ” Shuffling” = “tøffe rundt”.
Faktisk så ØNSKER vi også, at et anker netop kan bevæge sig lidt – vi vil jo gerne have, at det “retter ind” hvis vinden drejer til en ny retning i længere tid.
På grund af alle disse usikkerheder, bør sejleren der vil ligge for anker være fleksibelt indstillet, og måske også sørge for at ankergrejet er lidt i overstørrelse.
Langturssejlere anbefaler også ofte, at man ankrer op hver gang som om det er til hårdt vejr. Bare for ikke at risikere at skulle op midt om natten og bakse med mere ankergrej, HVIS der kommer en ikke-varslet HÅRD byge forbi.

