Verdens bedste anker – Måske ikke det vigtigste?

Godt anker – Rigtig størrelse er vigtigt.
Måske ikke nødvendigt at have verdens allerbedste anker.
Det er vigtigere, at bruge det gode anker du allerede har, på den mest effektive måde.

Resumé

Verdens bedste anker er vores drømmemål. Men det er dyrt, og der er andre metoder til at ligge for anker på en sikker måde.

Den ankerteknik du bruger, er vigtigere om dit anker er “GODT” eller “VERDENS BEDSTE”, så derfor bør du starte med at udnytte det ankergrej du har på båden, så godt som overhovedet muligt.
Og du kan altid forbedre dit grej, når du får nye gode ideer.

Se Steve Goodwins gode ankertest. Her kan du bare vælge et af dem der har effektivitet på 20 eller mere.

Bundmaterialer er meget forskellige, og derfor findes der IKKE et anker, der bare er “verdens bedste overalt”.

Disse faktorer har – HVER FOR SIG – måske større betydning, end om ankeret er nummer 10 eller 5 på “verdensranglisten”:

Ankertest af moderne ankre - Steve Goodwin
Steve Goodwins rangering af moderne ankre.
Højden på søjlerne er “Effektivitet” = Holdeevne Kg divideret med ankerets egenvægt KG

Undgå for kort ankergrej og undgå at zigzagge

Hvis du har kort scope og ankersejler samtidig, så reducerer du dit ankers holdeevne til måske kun 25%.

Så har du “tabt meget mere holdeevne”, end du kunne få ved at købe “verdens bedste anker”.

“Uden at ankersejle” svarer til et dobbelt så tungt/stort anker

Ved at ligge støt og kun svinge indenfor 30º, svarer det til, at du har et dobbelt så stort anker.

Det kan du læse mere om i denne artikel af Drew Frye: Yawing and anchor holding.

Ankertest Kodiak anker

Ikke verdens bedste – bare et GODT valg

Jeg kommer igen frem til, at hvis man vælger et af alle de 11 bedste i hans skema, så har man truffet et GODT valg. De har alle sammen en “effektivitet” over ca 35 kg holdeevne/kg egenvægt i mange bundforhold.

“Effektivitet 35” betyder at ankeret kan holde 35 kilogram pr kilogram EGENVÆGT.

Altså et 10 kg anker af alle de 11 bedste, kan holde 35kg/kg egenvægt x 10 kg egenvægt = 350 kg i mange bundforhold.

Helt personligt ville jeg vælge et hvilket som helst af 11 til venstre i skemaet – fordi de allesammen er fornuftige i det vi har mest af i Danmark – nemlig sand.

De er allesammen lidt forskellige i forskellig bundforhold.

Nogen af de bundforhold hvor Steve tester og vægter højt, er ikke relevante for os i Danmark, han vægter for eksempel ikke Delta ret godt. Delta vurderer jeg meget bedre, fordi vi har ofte sandbund i Danmark, og jeg mener at Delta er med i rækken af “GODE ANKRE”.

Dernæst: Jeg ville så igen helst have et der er “plovformet” – og altså ikke med “hul ske” og altså fravælge Rocna, fordi EVENTUELT KAN samle klistret sand, og så resetter det ikke.

Gode råd om valg af anker

Anker til en 27-33 fods båd:

Til det almindelige daglige anker.
Hvis det er til en 27-33 fods båd, ville jeg vælge Delta 10 kg (vejer 11 kg) med 4-6 meter 6MM kæde samt 40-50 meter 12MM 3-slået nylontov polyamid. Så KAN det håndteres manuelt.

Til hækanker, ekstraanker / hjælpeanker:
Dertil ville jeg vælge et Danforth eller et Letvægtsanker som Guardian/Fortress med lidt kæde og 70 meter nylontov-polyester. Det skal så være til reserveanker, hækanker eller “alt muligt anker” – Fatty Goodlander kalder sit for “keep away anchor” som han anbefaler meget kraftigt til ALLE de usædvanlige situationer. Se billedet.

Danforth anker kan OGSÅ holde meget godt i blød bund og mudder – hvor de “almindelige” plovtyper ikke holder ret godt.

Skulle jeg sejle meget tursejlads med sådan en 27-33 fods turbåd, ville jeg også gerne gemme et 10-15 kg SeaGrip nede i kølsvinet – det er nemlig særdeles pålideligt – og meget alsidigt.

Og dertil 2 x 30 meter mere 12MM 3-slået nylon-tov = polyamid, som kan bruges til mange forskellige ting, ankertov, ekstra fortøjning og slæbetov.

Danforth anker - som hækanker og hjælpeanker
Danforth anker – som hækanker og hjælpeanker – Keep Away Anchor

Dig der vil nørde lidt mere i valg af anker, får nogen flere detaljer her

Anker m. 1 spids og FAST SKAFT er mere pålideligt – Kildehenvisning

Jeg omtalker bogen “The Complete Anchoring Handbook” af Alain Poiraud, Achim Ginsberg-Klemmt og Eriks Ginsberg-Klemmt.

Disse anker-forfattere fremhæver, at et anker med een spids og et FAST ankerskaft er mere pålidelige i lidt uren bund eller søgræs.

De mener altså sagt på en anden måde, at alle ankre af typen plov som Delta eller “ske” som Rocna, som har een skarp spids, er meget gode når de har fast skaft.

De mener, at det hængslede CQR-anker har for lidt tryk direkte med spidsen, og derfor er ankeret ikke så godt til at “tager fat”, eller begynde at grave sig ned.

Begrundelsen for at skaftet er hængslet er ellers, at så kan ankeret dreje og følge med når trækket i ankeret skifter.
Men i realiteten så kan alle ankrene med stift fast skaft, faktisk meget godt følge med rundt, når trækretningen skifter. Så derfor mener forfatterne at CQR er mindre pålideligt og mindre godt valg.

Tilføjelse om CQR-anker

Efter de traditionelle “Stokankre”, kom den første generation “moderne ankre”, de såkaldte “Stockless ankre”, til at trække op i et klyds på større skibe.

Efter disse, kom det første moderne anker til lystsejlere, det såkaldte CQR anker.

CQR ankeret har et meget blandet omdømme, men det bruges stadigt i stort omfang. Jeg har selv set mange tyske tursejlere med CQR på stævnen.

Ankertesteren Steve Goodwin påpeger, som det første, at CQR er kopieret i mange udgaver, og nogen kan være fejlagtigt konstrueret. For det andet kan drejeleddet på skaftet være slidt på et gammelt anker, så ankeret fungerer dårligt.

Jeg har selv testet et 6 kg CQR, som fungerede meget godt i sandbund.

Se mine sider med flere detaljer om typerne af anker:
Ankertype valg til Dagligt Anker og Hækanker…
Ankertyper oversigt