Disse faktorer er de vigtigste at forstå og udnytte:
1: Bundmaterialet er næsten altafgørende for, at dit anker får godt hold.
2: Valg af anker. Det skal passe til bundforholdene.
De næste punkter handler om at UDNYTTE det ankergrej du HAR ombord, så godt som muligt:
3 – 4: Ankerets holdeevne afhænger af “anker-træk-vinklen”, som igen afhænger af hældning / “Scope” af ankerkæde/tov.
5 – 6: Ankerets holdeevne udnyttes bedst, når ankeret beskyttes imod hug og ryk med fjedrende ankergrej, og når båden ligger roligt uden store udsving fra side til side.

1: Bundforholdene er afgørende
Sandbund er bedst – ankre af Plovtypen eller de tilsvarende “klo” eller dem der er hule “ske” – typer, der virker meget godt i sand (Delta, Rocna, BRUCE og mange andre moderne ankre, kalder jeg “plov/klo/ske-typen” under et.
Ler kan give særdeles godt hold, hvis ankeret har god skarp “spids”.
Sten og tæt tang gør det usikkert – måske virker Sømandsankeret / et stort paraplyanker hvis det tilfældigvis får fat?
Mudder og blød bund: Det sikre valg, med meget stor holdeevne er Danforth anker og de anerkendte alu-letvægtsankre som Fortress, Guardian, Bulldog eller VITUS.
De plov/klo/ske-ankre op til 10 kg, jeg selv har testet holder dårligt i mudder, men måske kan et meget stort og tung af disse typer “gå dybt” ned gennem det bløde, og holde godt.
Hvis du IKKE kan få ankeret til at holde ordentligt, når du “sætter ankeret” ved at bakke med motoren, skal du rense ankeret og prøve igen.
Hvis du har flere mislykkede forsøg, så prøv et andet sted – mens det er lyst. Husk du skal have tid til at kontrollere AT du ligger godt.
Læs mere: 1: Bundforhold er afgørende for sikker ankring. —->

Plovanker “MAXset 4 kg” holder godt i sand.
2: Ankeret
Ankerets type skal passe til bundforholdene, der hvor du vil ligge for anker.
Vægt og størrelse skal passe til bådens størrelse; Erfarne tursejlere anbefaler et eller to “numre større” end fabrikkernes anbefaling.
Hovedanker – Dagligt anker: Det bedste “daglige all-round-anker” er efter de fleste tursejleres mening, et moderne anker der effektivt graver sig ned – af Plovtypen som Delta, eller “ske typen” som Rocna – eller “klo-typen” som BRUCE.
I SAND og MUDDER er Danforth typen meget effektiv, ligeledes letvægtsanker som Fortress m.v.) men den type er sårbar for “noget i klemme”, og ved stor vindspring er det usikkert om de “resetter”.
Nogen ankre har meget LIDT HOLDEEVNE, som Paraplyanker og Tallerkenanker.
Kopianker kan være OK eller totalt ubrugeligt: Se mit afsnit om Danforth anker, og se hvordan du SELV kan kontrollere vinkel på Danforth Kopi-anker.
Læs mere: 2: Valg af ankertype samt ankerstørrelse —->

3: Anker-træk-vinklen er det mest afgørende for holdeevnen
Anker-træk-vinklen skal være ret flad, for god holdeevne.
De fleste moderne ankre kan GODT tåle vinkel på cirka 10-12 grader, og holde stabilt. 10-12 graders vinkel svarer omtrent til Scope 5:1 hvor holdeevnen er 50% – 75% af maksimal holdeevne, og det er jo godt nok, når ankeret er valgt i tilpas størrelse efter fabrikkens anbefalinger.
Ved endnu “fladere træk” holder ankeret naturligvis bedre.
Det er derfor Scope bør være mindst 7:1 eller endnu mere i rigtigt dårligt vejr, for at ankeret kan få fladere træk og holde endnu bedre.
Læs mere: 3: Anker-træk-vinklen er afgørende —->

4: Scope bestemmer i høj grad anker-træk-vinklen
Scope = “Længden af ankerkæde/tov” divideret med “højde fra dækket til havbunden”. Almindelig Scope er for eksempel 5:1.
Langt ankerkæde/tov giver Stor Scope.
Du kan opnå den effektive flade anker-træk-vinkel på flere måder:
—STOR scope og ankertov
—Mellemstor Scope kæde / tov
—Lille vinkel med tung kæde
Læs mere: 4: Scope på ankerkæde/tov —->

5: Kæde/tov elasticitet – fjedrende ankergrej er afgørende
I urolig vind og bølger skal ankergrejet fjedre for at undgå “HUG” der løsner ankeret.
Kædens “catenary effect” (fjedrende buee) bliver mindre i hård vind, NÅR kæden strækkes, og så bliver en elastisk “snubber” nødvendig.
God fjedring kan halvere spidsbelastningen (hug) i ankeret.
Kombinationen kæde SAMMEN med elastisk nylontov giver den bedste fjedring under alle forhold. Det fremhæver begge ankerekspert Fraysse og andre.
Læs mere: 5: Fjedring i ankerkæde/tov —->

6 : Undgå at Ankersejle – Konstant trækretning hjælper dit anker
UNDGÅ at ANKERSEJLE – “Hjælp dit anker med at passe sit arbejde”.
Der er flere måder du kan forhindre at båden “zigzagger”.
Sejlbåde kan relativt enkelt bruge et “ankersejl”, eventuelt sætte et stormsejl på mesan/papegøjemast.
Motorbåd kan bruge et ekstra anker, lagt ud i stort “V”, for at ligge støt i vinden.
Det er ret enkelt at binde en “hanefod” på ankerkæde/tov, så båden ligger i en vinkel til vind og ROLIGT:
Ankring på skrå med hanefod.
Båden ankersejler på grund af ubalance mellem vindens kræfter og modstand på undervandsskroget.
Der kommer en 2-3 gange så stor spidsbelastning lige efter “vendingen”.
Det ekstra store træk kommer desuden i skiftende retning med minutters mellemrum, så det kan rokke ankeret så bundmaterialet bliver “småflydende”.
Læs mere: 6: Undgå at ankersejle —->

Min egen baggrund om ankerteknik:
Jeg skriver ud fra mine egne ankertest, og den litteratur jeg har støvet igennem om ankertest og ankerteknik, de videoer jeg har set, samt flere meget saglige web om ankerteknik.
OBS: Jeg skriver kun det, som jeg selv har undersøgt, og det som jeg er meget sikker på er rigtigt, fra mine kilder.
Jeg har ret mange kildehenvisninger, så læseren selv kan “dykke ned i stoffet”.
De bedste “ankereksperter”:
Jeg fremhæver SY PANOPE Steve Goodwin´s
anker-test videoer. Her kan du SE hvad der sker.
Meget gode kilder er videoen Semanship – Effecive anchoring samt ankereksperten Fraysse, som beskriver de mange detaljer om ankerteknik, meget sagligt og klart.
Bøgerne “Creative Anchoring” af Fatty Goodlander og “The Complete book of Anchoring and Mooring” af Earl Hintz, er måske nogen af det bedste faglitteratur.
Til dig der gerne vil beregne ankergrej:
Og til dem der gerne vil nørde med beregninger på ankergrej, kan jeg anbefale disse:
- Svamanda´s Anchor Rode Calculator
- Trimaran San´s Anchor Chain Calculator
- Die Kettenkurve – oder wie ein Mathematiker Ankert.
- Dulhunty har lavet en “grafisk beregner” – se hvordan hans Anchor Computer bruges.
Jeg vil henvise til mange andre seriøse kilder.