Jeg splejser og takler efter dit ønske på tovet.
Hårdt opstrammet øjesplejs om en kovs. Blød øjesplejs. Udtyndet splejsning. Tampene smeltes eller takles efter ønske.
Min favourit er øjesplejs efter Brion Toss bog, som er lidt smallere over “skuldrene”. Det er mere elegant.
Øjesplejser til ankertov om en kovs, bliver forstrakt og syet, så kovsen sidder stramt.
Beskrivelse
Forskellige splejsninger:
Splejsning om kovs, for-strakt i det elastiske nylontov, samt syet så kovsen sidder godt.
Jeg kan evt. varmebehandle splejsningen som fiskerne gør det, for at tovet strammer om kovsen.
Meningen med at vælge nylontov er jo netop at det strækker sig – og DERFOR så KAN kovsen måske komme til at dreje sig i øjet, hvis man ikke har “forstrammet” og på anden måde sikret kovsen i øjesplejsen, så den ikke kan dreje sig og give slid.
Kædesplejs: Både den korte og den lange smalle som kan gå igennem ankerspil.
Har du andre “fancy ønsker”, så tager jeg imod en god udfordring til specielle opgaver.
Hvis du SELV vil splejse, så finder jeg gerne nogen gode instruktionsvideoer til dig. Det er hverken atomfysik eller hjernekirurgi.
Se priser på de forskellige splejsninger – fra 75 kr/splejsning og opefter. Det tager mere tid med kovs, og i de tykkeste dimensioner.
Se vejledningen til hvilken tykkelse der er passende her til både fortøjning og ankertov: Vælg nylontov tykkelse
Du skal være logged in for at afgive en anmeldelse.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.