Ankertest: Hold Med / Uden 6 m kæde. Direkte sammenligning af holdeevnen.

Direkte sammenligning: Holdeevne testet for ankre i størrelsen 4-10 kg. Test MED og UDEN 6m, 6 kg  kæde i sandbund. Sammenfatning af forskellige ankertest fra 2018-2023.

Kort oversigt:

FORMÅL:
Jeg undersøger hvor meget holdeevnen bliver bedre med 6 kg kæde foran ankeret, resten er nylontov.

METODEN:
Jeg sammenligner mine ankertest, hvor jeg har målt anker holdeevne med forskellig ”Scope” på de same teststeder, så resultaterne kan sammenlignes.

RESULTAT:
Mine resultater viser IKKE en klar forskel på ”med kæde/ uden kæde”.

Der er ret stor ”spredning” på resultaterne, og med det begrænsede antal forsøg, som jeg har, så viser mine resultater IKKE nogen klar tendens.

FORVENTET FORSKEL:
Min personlige vurdering af disse ting, sammen med en undersøgelse / “beregning” ved SVAMANDA.dk, tyder på at et ”normalt anker” på 6 kg anker, får ~35kg større holdeevne MED 6 kg kæde foran.
Undtaget ved “fladere træk”, hvor forskellen vil blive mindre og mindre.

KONKLUSION:
6 kg Kæde foran ankeret øger holdeevnen med KUN ~35 kg.

UDEN KÆDE opnår man den samme forbedring, ved at forlænge sit ankertov, så der bliver fladere træk – man kan foreksempel øge ”Scope” fra 4:1 til 6:1.

OBS: Vi skal ikke glemme at kæden også beskytter imod slid.

DENNE SIDE:

  • Jeg skriver om de gamle “tommelfingerregler”
  • Jeg skriver om mine egne synspunkter og om nye teorier.
  • Desuden har jeg henvisninger og links til ankereksperter.
  • Dernæst viser jeg forsøgsresultaterne som grafer og med skemaer.
  • Jeg har sammenfattet resultaterne for 10 forskellige ankre testet Med / Uden kæde.
  • Sidst kommer et afsnit om usikkerhed ved mine ankertest.

SE OGSÅ SIDEN: “Med / Uden kæde 13 kg”, som er en anden måde at vurdere, hvor meget det hjælper med kæde.

Gamle tommelfingerregler og mine egne vurderinger

Gamle ”regler” og moderne ankre

Jeg vil teste den kendte tommelfingerregel: ”Der skal kæde foran ankeret”.

Jeg har indtryk af, at mange tillægger kæden FOR stor betydning.
Mange som siger og skriver: ”Kæden er nødvendig for at trækket i ankeret bliver vandret ellers kan ankeret ikke holde”.

Men det er en vildledende tommelfingerregel af to grunde:

  • Kæden BLIVER faktisk løftet op fra bunden i frisk og hård vind, når den har ”almindelig tykkelse”.
  • Moderne ankre KAN faktisk HOLDE GODT, også selvom trækket i ankeret, går lidt opad i en vinkel.

Det er uheldigt, hvis der er nogen der sejler rundt med en masse tung kæde, som ikke gavner ret meget.

Teoretisk set om holdeevnen

Kæden har flere funktioner:
Kæden giver beskyttelse imod slid, og det er en vigtig faktor, det skal vi også huske på.
Kæden kan fjedre indtil den er strakt ud.

Denne side handler KUN om, hvor meget kæden forøger ankerets holdeevne ved jævnt træk:

Kæden vil give fladere træk i ankeret, altså mindre ”ankertræk-vinkel”, og derfor får ankeret bedre holdeevne.

Kæde foran ankeret vil have mindre og mindre virkning ved fladere træk (stor ”scope”). Her kan tov alene jo give en lille anker-træk-vinkel.

FORBEREDELSER inden du sejler afsted:
HVIS dit ankergrej ikke er godt nok, skal du FØRST købe større og tungere anker – du skal IKKE starte med en masse tung kæde.

“Beregning” af fordel med 6 meter kæde

Jeg har BEREGNET at Anker MED kæde holder ~25 kg bedre end Anker UDEN kæde: Se siden: Anker holdeevne beregning: Hold Med / Uden 6 m kæde

Jeg tager udgangspunkt i Delta 6 (7,1kg) med 6 meter kæde med holdeevne i sand på 150-250 kg:
Kæden giver LIDT fladere “anker-træk-vinkel”, og jeg vurderer / beregner ud fra “anker-træk-vinklen”, at ankeret får ~25 kg ekstra holdevne ved “almindelig Scope 5:1 – 8:1.
Udenfor dette “almindelige Scope” bliver fordelen af de 6 kg kæde mindre.

Sagt på en anden måde om kædens betydning:

6 kg større/tungere anker vil fordoble holdeeven, og give ekstra hold = 150-250 kg), hvorimod 6 kilogram i kæden kun vil øge holdeeven med ~25-kg.

Lidt kæde er altid nyttig imod slid, men når man på mindre både holder øje med slid, så kan man sagtens få meget god holdeevne og pålideligt grej, udelukkende med et passende størrelse anker og nylontov.

Det bliver ofte gentaget, at kæden er absolut nødvendig for give vandret træk, for at ankeret kan holde. MEN et moderne anker kan GODT holde med træk op i en vis vinkel.

Der er måske mange, der sejler rundt med tung kæde, som KUNNE reduceres og spare meget vægt, SAMTIDIG med at grejet stadig er effektivt. ASO

Beregning af Holdeevne UDEN kæde og MED 6 m kæde
Beregning af Holdeevne UDEN kæde og MED 6 m kæde

Henvisninger til ankereksperter og links

“The Complete Anchoring Handbook” af Alain Poirauld, Achim Ginsberg-Klemmt og Erika Ginsberg-Klemmt: Side 117: …”This confirms that all chain rode is unnecessarily heavy, and that it can be replaced by slightly longer hybrid rode for the same holding effectiveness.”…

Frit oversat: Fuld kæde er unødvendigt tung, og det kan erstattes af et lidt længere ”sammensat kæde/tov” og stadig give samme effektive holdeevne.

Allain Fraysee – meget god web: Dobbelt ankervægt giver mere end dobbelt holdeevne. Se hans side ANCHOR, afsnittet 4.2 hvor der er en “beregning” ved figur 4.4b. Her kan du kontrollere at dobbelt så stort anker giver MERE end fordobling.

The Complete Book of Anchoring and Mooring af Earl Hintz side. 99-100:
”The amount of chain needed to make an effective lead on a working anchor is quite short, ….. also to keep the rope off the sea bottom… minimizing abrasion…” og …”The simple message is that more chain is not necessarily better than less chain”…

Frit oversat: Der er ikke brug for særligt meget kæde for at give en effektiv virkning af ankergrejet, og en passende længde kæde holder ankertovet væk fra bunden og beskytter imod slid… …Fuld kæde giver stor holdeevne, men har ulemper: Det tynger båden ned… … kæde der ligger på bunden bidrager ikke til at kæden kan fjedre… …mere kæde er ikke altid bedre end lidt kæde.

SPADE Anchor USA fremhæver at kæde har betydning for at undgå slid – og ellers kun ulemper:

Should I Use Anchor Chain or Rope?
“The main and ONLY advantage of the anchor chain line is that it is the only and perfect mean to avoid chafing of the anchoring rode on aggressive sea beds. Except for this point, anchor chain has all the disadvantages.”… Læs mere her…..

Vægt i ankeret er bedre end vægt i kæden


Catenary & Scope In Anchor Rode – Peter Smith:
Taking a few kilograms of weight out of the chain and putting it into the anchor results in a significant increase in holding power.

Rocna Anchors knowledge base project:

Deres side – “Scope versus Catenary” omtaler virkningen af kædens buevirkning = “catenary effect”:
…”The problem with catenary is that it does not really provide that much assistance. While the force required to pull a length of chain bar tight is extremely high, the force required to straighten out most of its curve is actually relatively low.”…

Og de viser i diagrammer og forklaringer at kæden faktisk bliver løftet op og strækkes meget, når vinden tiltager.
Det bekræfter min egen forklaring: Ved stor Scope, så har kæden ikke ret meget betydning for holdeevnen.

Rocna Anchors knowledge base project:

Tung kæde er ikke en fordel:

I afsnittet: What does this mean?” skriver de:
…”The practical consequence of this is that it is not necessary to carry heavy chain merely for the sake of it. Rather, chain can and should be as light as possible, subject to strength requirements.”…

Det betyder at kæde skal være så let som muligt – den skal ikke være tungere end højst nødvendigt for at man har den nødvendige syrke. 
De anbefaler endda, at man vælger en højstyrke kæde for at spare på kædevægten.

Direkte sammenligning 10 ankre: Holdeevne MED og UDEN 6 kg kæde

Plovanker sammenligning M/U kæde

Delta 6 – 7,2 kg M/U Kæde

Der er IKKE nogen markant større holdeevne MED kæde.

Der er testresultater MED kæde fra andre forsøgs-dage, i samme område, som endda ligger lavere.
Den markerede kurve er meget typisk for holdeeven ved forskelligt “Scope”.

Delta 6 - 7,2 kg testet med kæde og uden kæde - GRAF
Delta 6 – 7,2 kg testet med kæde og uden kæde
Delta 6 - 7,2 kg testet med kæde og uden kæde - SKEMA
Delta 6 – 7,2 kg testet med kæde og uden kæde

Delta BILTEMA kopi 5 kg M/U Kæde

Der er IKKE nogen markant bedre holdeevne MED kæde.
Serien #34 alle på samme sted, er helt sammenfaldende, der er dog kun eet forsøg UDEN kæde.

Delta BILTEMA-kopi  5 kg testet med kæde og uden kæde GRAF
Delta BILTEMA-kopi 5 kg testet med kæde og uden kæde
Delta BILTEMA-kopi 5 kg testet med kæde og uden kæde SKEMA
Delta BILTEMA-kopi 5 kg testet med kæde og uden kæde

CQR 6,5 kg M/U Kæde

CQR 6,5 kg anker testet MED / UDEN kæde
Test-stederne for de to rækker test af CQR anker, ligger med 100 m afstand.

CQR 6,5 Med / Uden Kæde

Der er IKKE nogen markant bedre holdeevne MED kæde.
Test # 9 MED kæde er lavet på 2 m dybt vand uden ålegræs og holder lidt mindre.
Test #17 UDEN kæde er lavet på 3,0 m dybt vand. Alle indenfor ca 100 m.
Testserierne #17 og # 9 ligger begge på en realistisk kurve.

CQR 6,5 kg anker testet med kæde og uden kæde SKEMA
CQR 6,5 kg anker testet MED kæde og UDEN kæde

Rocna anker sammenligning M/U kæde. Ankertype med “hul ske” og bøjle.

Rocna 6 kg anker M/U 6 kg kæde #10 og #4

Rocna 6 kg anker Holdeevne MED / UDEN 6 kg kæde GRAF
Rocna 6 kg anker Holdeevne MED / UDEN 6 kg kæde

Rocna 6 kg anker Holdeevne MED / UDEN 6 kg kæde #10 og #4

Testresultater viser IKKE markant bedre holdeevne MED kæde.
Test #10 har kun to test MED kæde og UDEN kæde, som ligger helt samlet.
Test #4 viser en pæn realistisk kurve.
Tilsammen har testresultaterne en pæn kurve over holdeeven i forhold til Scope.

Rocna 6 kg anker Holdeevne MED / UDEN 6 kg kæde SKEMA
Rocna 6 kg anker Holdeevne MED / UDEN 6 kg kæde

Rocna 6 kg M/U 6 kg kæde #2 (Uensartet bund)

Test #2 var en af mine første test. Udført på Høje Stene Sand hvor bunden åbenbart er uensartet. Jeg har ikke brugt det teststed siden.

Der er ret stor spredning på resultaterne, og det skyldes sandsynligvis at sandet er temmeligt rent og løst, og at der var enkelte steder var ler under sandet.

Jeg tager forsøget med i denne rapport, fordi det også viser HVOR svært det er at lave retvisende forsøg.

En forsigtig dom: Testresultater viser IKKE markant bedre holdeevne MED kæde.

Rocna 6 kg anker Holdeevne MED / UDEN 6 kg kæde Høje Stene Sand GRAF
Rocna 6 kg anker Holdeevne MED / UDEN 6 kg kæde Høje Stene Sand
Rocna 6 kg anker Holdeevne MED / UDEN 6 kg kæde Høje Stene sand SKEMA
Rocna 6 kg anker Holdeevne MED / UDEN 6 kg kæde Høje Stene Sand

BRUCE anker “Klo-anker” M/U kæde

BRUCE BILTEMA kopi 10 kg M/U 7 kg kæde #9 og #10

Resultaterne viser LIDT BEDRE holdeeve MED kæde.

BRUCE BILTEMA kopi 10 kg anker. Holdeevne MED / UDEN 6 kg kæde GRAF
BRUCE BILTEMA kopi 10 kg anker. Holdeevne MED / UDEN 7 kg kæde. GRAF
BRUCE BILTEMA kopi 10 kg anker. Holdeevne MED / UDEN 6 kg kæde SKEMA
BRUCE BILTEMA kopi 10 kg anker. Holdeevne MED / UDEN 7 kg kæde

BRUCE 5 Original – 5,2 kg M/U 6 kg kæde #8

Resultaterne viser 20 % bedre holdeevne MED kæde.
Resultaterne UDEN kæde viser en pæn kurve over hold/Scope.

BRUCE 5 Original - 5,2 kg. Test holdeevne MED / UDEN 6 kg kæde #14 - GRAF
BRUCE 5 Original – 5,2 kg. Test holdeevne MED / UDEN 6 kg kæde #8
BRUCE 5 Original – 5,2 kg. Test holdeevne MED / UDEN 6 kg kæde #8

BRUCE Rustfri kopi 5 kg M/U 7 kg kæde # 14

Resultaterne viser IKKE nogen markant forskel.

BRUCE Rustfri kopi 5 kg. Holdeevne MED / UDEN 7 kg kæde # 14 - GRAF
BRUCE Rustfri kopi 5 kg. Holdeevne MED / UDEN 7 kg kæde # 14

Test er lavet samme dag og samme sted. Resultaterne bekræfter at der er en del “spredning” på disse forsøg. OBS Rustfri kopi holder dobbelt så godt Org. BRUCE

BRUCE Rustfri kopi 5 kg. Holdeevne MED / UDEN 7 kg kæde # 14
BRUCE Rustfri kopi 5 kg. Holdeevne MED / UDEN 7 kg kæde # 14

Til sidst to små ankre et Vippepladeanker og et lille Delta anker. Test M/U kæde.

Bulldog 6 – 1,5 kg alu-letvægtsanker M/U kæde

Der er IKKE nogen forskel MED / UDEN Kæde.
Som man kan forvente er der ikke forskel på holdeeven ved så stor Scope.

Bulldog 6 – 1,5 kg letvægtsanker – Test i sand
Bulldog 6 Alu 1,5 kg Letvægtsanker. Test Med / Uden kæde i sand GRAF
Bulldog 6 Alu 1,5 kg Letvægtsanker. Test Med / Uden kæde i sand

MAXset 4 Delta kopi M/U 9 kg kæde


MAXset 4 Delta kopi - Test i sand SKEMA
MAXset 4 Delta kopi – Test i sand SKEMA

MAXset 4 Delta kopi:

Der er IKKE bedre hold med kæde.

Dette anker er testet med 9 m – 9 kg kæde.
Jeg har tegnet kurven ind, som den typisk ville være med flere resultater.

MAXset 4 Delta kopi – Test i sand SKEMA. Test Med / Uden kæde i sand

Fejlkilder og Usikkerhed ved mine ankertest:

Der er ret stor usikkerhed med disse forsøg:

Mine forholdsregler for at sikre ensartede forsøg:

  • Jeg vælger helst et kendt område med ensartet bund.
  • Det skal helst være lyst i vejret, så jeg kan SE at bunden er ensartet.
  • Jeg renser oftest ankeret før et nyt forsøg.
  • Jeg vælger teststedet efter vinden, så jeg ligger i læ af land.
  • Jeg trækker MED vinden, så båden ligger stabilt og lægger også vindens påvirkning til resultatet.
  • Jeg prøver holde båden roligt på same måde hver gang, og øger motorkraften langsomt hver gang.
  • Der er altid ret meget elastisk tov i “ankergrejet”, så det kan fjedre, selvom bølgerne giver noget uro.
  • Hvis bølgerne bliver over 20-30 cm, er det FOR uroligt og jeg slutter.

Jeg sætter tal på usikkerheden:

  • Motor omdrejninger og bestemmelsen af ”Højeste Hold” har usikkerhd på +/-  5-15 kg  ~10%.
  • Tovlængde har usikkerhed +/- 0,3 meter, Dybde usikkerhed +/- 0,2 m, så det betyder at ”Scope” har en usikkerhed på ~10%.
  • Sammen med usikkerhed i bundforhold, er den samlede usikkerhed måske så stor som 20-30%.

Jeg skrev først i denne side:

Jeg har vurderet og ”beregnet” at holdeevnen MED kæde, TEORETISK SET skulle være 10- 30% større, end UDEN KÆDE.
Når usikkerheden er så stor, er det ret logisk, at mine resultater IKKE kan vise, den forskel, som der FORMODENTLIGT er.