Ankersnubber – Kædesnubber – Bridles / hanefod

Ankersnubber er et elastisk tov som skal fjedre, når kæden i meget hård vind, strækkes ud, og kædens fjedring eller ”bue-effekt” bliver mindre. En GOD ankersnubber vil  reducere spidsbelastningen fra hård vind og bølger betydeligt, så det svarer til at man har holdeevnen et meget større anker. I meget dårligt vejr, vil der være meget stor “gevinst”, som kun “koster” et stykke elastisk tov.

Brugen af ankersnubber – video

Sådan er det nemt og sikkert at bruge en ankersnubber:
See videoen om ankersnubber fra “Sailing Wisdom”.

Godt fortalt – guldkorn!

Ankersnubber, et godt råd om tykkelse

De fortæller om tykkelsen i en af de første kommentarer EFTER videoen dette:
…”I like to start off with the same diameter as my travel dock lines. They are thinner than my home port dock lines to make stowage easier, but still strong enough to hold the boat. This is a good starting point for the snubber.”…

På dansk: Snubber – samme tykkelse som turfortøjninger – de er tyndere end “fortøjninger i hjem-havn” – og stadig stærke nok til at holde båden.

Ankersnubber ABC meget kort fortalt:
Jeg skriver skriver jeg de helt simple råd, som jeg selv har opsummeret fra de forskellige ankereksperter.

Ankersnubber lidt flere detaljer:
Dette afsnit er mere fyldigt og jeg ha en anbefaling til at du kan lave det meget simpelt med kun et stykke nylontov.

Ankersnubber til dig der vil nørde i detaljerne:
Til dig som vil gå i detaljer og læse de forskellige kilder, fortæller jeg så om de bedste websider og bøger – og så kan du selv læse videre.

Sidst på siden et ekstraordinært godt råd:
Du kan beskytte dit NYLON-ankertov imod slid med en snubber – Et godt råd fra Brion Toss bog “Riggers Apprentice”

Ankersnubber ABC – De vigtigste gode råd kort fortalt

Længden af ankersnubber = 1,3 x bådlængden.

Tykkelsen af ankersnubber (enkelttov) = som fortøjning af 3-slået nylon eller et nummer tyndere: Se: Vælg tykkelse Nylontov

Tykkelse ”elastisk hanefod” = et nummer mindre end snubber som enkelttov. Det engelske udtryk er “Bridles” for to tove i “V”.

GOD ankersnubber skal kunne fjedre omkring 1 meter, eventuelt mere.

Bedste TOV til ankersnubber er 3-slået nylon: Alle eksperter anbefaler nylontov (altså kunstfiberen polyamid) som det bedste og mest elastiske.
Lidt mindre elastisk er flettet nylon (som Handy Elastic).
Polyester 3-slået, kan bruges, men har kun den halve elasticitet, så det skal naturligvis være dobbelt så langt, for at give samme fjedring.

Længde og tykkelse:

Lang og ankersnubber der er ”så tynd som muligt” giver meget blødere affjedring, end kort og tyk snubber af samme type tov.

Tykkelse/styrke være tilpasset, så snubberen normalt ikke belastes med mere end 10-15% af tovets brudstyrke, så bliver ”levetiden” fornuftig.

Disse korte råd er mest baseret på anbefalingerne fra Drew Fryes, fordi han har lavet mange test af ankersnubber.

Ankerkæden bliver mindre fjedrende i hårdt vejr, derfor er elastisk snubber eller elastisk ankertov nødvendigt

Forklaring på, hvordan du selv kan lave en ankersnubber, bare med et stykke nylon-tov. Flere detaljer.

I første afsnit har jeg prøvet at give dig en ultrakort og simpel brugsanvisning, baseret på Drew Fryes anbefalig om ret “slanke” og meget lange snubbere som det bedste.

Det er fornuftigt at starte med lange og ret ”slanke” tov, fordi man kan altid doble op og korte af, hvis det ikke passer til ens egen båd og ens egen måde at bruge grejet.

Snubber bare med 15 m 3-slået nylontov polyamis

Du kan lave en snubber udelukkende med et stykke 3-slået nylontov – polyamid, som du binder med et “Rolling Hitch” om kæden.
Se Rolling hitch her. Den anden ende binder du om en solid klampe på fordækket. Så kan man altid variere på længden af den “aktive snubber” og eksperimentere frit.

Man behøver altså ikke et “færdigt ankersnubber system” med splejsede øjer og kædekrog. Det er det SIKRESTE at BINDE snubberen på en klampe, fordi så kan du altid slække snubberen helt af, i en kritisk situation. Det kan man IKKE, hvis der er et splejset øje om en klampe på dækket.

Du behøver altså ikke et “færdigt system” med splejsninger og kædekrog, for at begynde at afprøve mulghederne.

Når du binder snubberen “på nyt” hver gang, så fordeler du også sliddet bedre på tovet/snubberen.

Snubberen er en “sliddel” som beskytter båden og resten af grejet

Snubberen slides mere end andet tovværk ombord: Binder du med “rolling hitch” slider det yderligere på tovet, så det er en fordel at snubberen har ekstra længde, så du kan korte en meter af, når det bliver for slidt i enden.

Meningen med en snubber er netop, at den fjerner store spidsbelastninger, og skåner ankergrejet – men det betyder naturligvis også at den ”arbejder hårdt” og BLIVER slidt, så derfor skal snubberen også skiftes efter en vis tid. Men det er alligevel en god ”investering i sikkerhed”, fordi 3-slået nylontov er rimeligt i pris.

Det engelske udtryk ”snubber” = støddæmper, er det anerkendte udtryk i dansk maritimt sprog: Det er et enkelt tov der fjedrer mellem kæde og båd.

Det engelske udtryk ”Bridle” = hanefod, bruges om TO stykker tov som “V” fra kæden op til hver side af båden (eller til sideskrog på katamaran og trimaran). Vi kan kalde det ”Elastisk Hanefod” på dansk.

Spilaflaster = En meget kort ankersnubber på 2-5 meter kan ikke fjedre ret meget. Den kaldes ”spilaflaster”, fordi den tager trækket, så spillet ikke bliver revet i stykker, og spilaflaster forhindrer støj fra kæden i stævnrullen.

Her er en meget god engelsk artikel, til dig som vil læse videre selv: Anchor Snubber Tips af JONATHAN NEEVES

Lav din ankersnubber, kædesnubber selv:

Se min side om, hvordan du ret let kan lave din egen ankersnubber med de rigtige materiale og nogen sikre knob:
Ankersnubber DIY – Simple metoder til ”gør det selv” snubber.

Herefter gennemgår jeg nogen af de forskellige eksperter, så du selv kan nærstudere detaljerne. Du vil bemærke, at der er noget forskel på hvad de anbefaler, og hvordan de regner på det.

Anbefaling af snubber længde og tykkelse af Drew Frye

Drew Frye er den jeg i første omgang læner mig op ad, fordi han har lavet en lang række test af ankersnubber under mange forskellige forhold.

Jeg kan meget stærkt anbefale hans bog “Rigging Modern Anchors”, hvis du vil dyrke dette vigtige område mere grundigt.

Drew Frye er meget systematisk i sine test, og han afprøver nye materialer som kommer fra alpin klatresport.

Han sejler selv en Katamaran, og så er man meget afhængig af gode ankersnubbere, fordi katamaraner jo er forholdsvis lette og har stort vindfang.

Derfor er de mere følsomme end traditionelle tursejlere. DRew Fryes ekspertise er også i høj grad baseret på erfaring fra tursejlads.

I stedet for regnestykker, har jeg lavet grafer ud fra hans anbefalinger i “Rigging Modern Anchors” side 17 og side 18:

Længden af ankersnubber:

  • Snubber længde = 1,1 x bådens længde. (3-slået nylontov polyamid, som er det de fleste udenlandske tekster anbefaler).
  • HVIS man bruger “single braid” nylontov skal snubberen være 20% længere, fordi det er mindre elastisk.
  • HVIS man bruger dynamisk klatrereb, kan man nøjes med 1 x bådlængde.
Længde ankersnubber som Drew Frye anbefaler – grafisk

Tykkelsen af ankersnubber af Drew Frye

Drew Frye skriver en formel så man kan beregne tykkelsen af sin ankersnubber ud fra bådens længde og bådens vægt:
Snubber diameter =
0.008 x (længde) x (deplacement/7800) ^0,25
Diameter resultat =
målt i 1/16 af tomme og længde er fod og depl. er pund.

Desværre er formlen skrevet uden enheder i bogen og selv efter at jeg har fundet ud af, at det hele er engelske mål, så er det jo ingen almindelige mennesker, som kan regne videre på den slags.

Derfor har jeg lavet en grafisk fremstilling, så du kan bruge din båds længde i meter og din båds vægt i kilogram, og aflæse i grafen uden at regne på noget. Der er også nogen små blå x— med hans egne eksemper fra bogen.

Drew Frye anbefaler ret slanke og lange ankersnubbere.
En snubber skal kunne strække sig svarende til bølgehøjden, og ikke belastes mere end 10-15% af brudstyrken.
En god start er 8 – 15 meter 3-slået nylon polyamid skriver Drew Frye.

OBS: Hans beregning af tykkelse (og min grafik) er beregning for en enkelt snubber.

Hvis du vil bruge to snubbere side om side, som to stk “hanefod” bør du vælge et nummer tyndere.
Læs hans bog, den er smækfuld af guldkorn!!!!!

Du kan eventuelt sammenligne Drew Fryes anbefaling med mit skema: Vælg fortøjning og ankertov tykkelse.

Tykkelse af ankersnubber som anbefalet af Drew Frye – fremstillet grafisk

Ankersnubber fra en professionel rigger – Snubberhead.com

Beregninger og vurdering af spidsbelastning

Valg af tykkelse og længde kan du også få mere vejledning til, på denne webside Anchor Snubber & Bridle Size Calculator

Gennemgang af “beregning”:

Først vælg om du har enkelt eller dobbelt snubber:
“snubber” = single line (kun eet tov som snubber).
“Bridle” = double line (er to tove ud til ankerkæden).
Her skal man indtaste båd længde, båd vægt først.

Derefter indtaster man Boat Speed @ Anchor (kts) – det er den fart som man forventer at snubberen skal bremse når båden bevæger sig frem og tlbage. Man kan passende lade tallet 1 knob stå, det er et pænt kraftigt “surge” = bevægelse fremefter, (engelsk).

Så kan man lade tallet 12 ved Working Load Limit % stå – det er den “arbejdsbelastning” (i procent af brudstyrken) som man vil acceptere at snubberen skal arbejde ved som maksimum.

Det er meget realistisk med 12 %.

Videre beregning på snubberhead.com

Efter indtastning og knappen “submit” – så kommer der et kæmpe skema med røde, grønne og olivenfarvede firkanter.

De grønne er dem hvor belastningen er tilpas lav og skånsom for anker og grej.

Jeg har lavet et eksempel som du kan bruge som vejledning (jeg kan ikke printe siden uden tilladelse):

Jeg vælger disse indtastninger: 

SI/Metric
—- Snubber single line.
Boat Length (LOA, m) — 10m
Boat Weight (kgs)—- 3000 kg
Boat Speed @ Anchor (kts) —- 1
Working Load Limit %—- 12

Resultat af mine indtastninger

Den øverste firkant der er helt grøn betyder at 10 meter snubber på 10 MM tykkelse – 3-slået nylontov vil være passende og det vil bremse båden rimeligt blødt.
Ved “mouse over” får man den besked, at man kan drikke vin af højstilkede glas + arbejdsbelastning på sjækler mv = 153 kg.

Kigger man på firkanter (røde) med tykkere tov, med “mouse over” — eller kortere snubberlængde, står der måske at man skal servere cocktails i kaffekrus, fordi ellers vælter det hele 🙂

Bemærk at tykkelsen af tov er beregnet ud fra tomme-mål, og beregningssystemet tager desværre ikke 14 MM tykkelsen med. Det må læserne altså selv sjusse sig til – som et snit mellem 12MM og 16MM. I Danmark bruger vi målene i 10-12-14-16-18 MM osv.

Hele hjemmesiden er lavet af en rigger som har mange andre gode råd.

Anchor Chain Calculator App – ACC – her kan du regne kræfterne og vinklerne

Du kan selv regne på kræfterne i ACC

I stedet for at sjusse ud fra gamle tommelfingerregler om ”5 gange vanddybden”, så kan bruge Anchor Chain Calculator, til at vurdere, hvor lang kæden skal være, for at trækket er vandret nede ved ankeret.

Desuden kan du beregne hovr stort trækket er i dit ankergrej.

ACCfindes i en gratis light-version af appen online her: http://anchorchaincalculator.com

I Google Playstore og tilsvarende Apple store kan du købe den fulde App for 85 kr – med danske vejledninger indbygget.

ACC er en nyttig “beregner”

Denne ”Anchor Chain Calculator” værdifuld, fordi nu kan du selv ”REGNE” på tingene, så du bedre kan udnytte det grej, som du faktisk HAR ombord.

Bemærk at med en god ankersnubber får ankeret meget mindre ”spidsbelastnng”, måske kun 1/3.

Det det ville jo omvendt svare til, at du har et anker der er 2-3 gange så stort og tilsvarende tungere.

Du kan måske få 3 gange så stor sikkerhed, ”bare” med et stykke elastisk tov til nogen få hundrede kroner.

Ophavsmanden til ACC – Mathias Wagner

Ophavsmanden til ”Anchor Chain Calculator” har beskrevet meget grundigt i sin web, at specielt på lavt vand, så er en kæde faktisk IKKE god nok som ”støddæmper”.

Forklaringen er at kæden er jo i forvejen strakt fladt ud på havbunden, og kæden kan ikke bevæge sig ret meget op og ned. 

Derfor er det vigtigt med en fjedrende anersnubber.

Du kan læse de meget detaljerede forklaringer:
Die Kettenkurve – oder wie ein Mathematiker ankert

EKSEMPEL fra ”Anchor Chain Calculator”:

Specielt på lavt vand, er det altså vigtigt at have et elastisk tov som en del af ankergrejet, som dette eksempel viser:

Eksempel: Fra ”Anchor Chain Calculator”´s egen vejledning, som du kan læse her.

Se billedet Screendump ”Anchor Chain Calculator”:

Eksemplet er fra en båd 12.000 kg
Kæden er 8 MM – båden er 10 m lang, enkeltskrog.
Den er ankret op på kun 3 meter dybt vand (dæk til havbund) og der er 26 knob vind = 13 m/s med kraftige dønninger der får båden til at bevæge sig frem og tilbage med 0,6 knob fart.

RESULTAT fra eksemplet:

  • Kun Kæde: Kræfterne er alt for store og ”Anchor Chain Calculator” melder ”Error”
  • Dårlig Snubber: Der bruges 50 m kæde for at trækket ~560 kg er næsten vandret i ankeret.
  • OK-agtig Snubber: Der behøver kun være 42 m kæde og træk i anker er ~350 kg.
  • Excellent snubber: 30 meter kæde er nok så trækket er vandret i ankeret og KUN ~183 kg

Trækket i ankeret bliver altså kun 1/3 med den “Excellent snubber” som fjedrer så meget som 1,6 meter, og netop derfor kommer der ikke så stort træk i ankeret.
Det er et eksempel der sætter det ”på spidsen” – men jeg prøver bare at fremhæve at vi KAN få meget nyttige oplysninger fra denne ”Anchor Chain Calculator”.

Eksempel: Screendump fra ”Anchor Chain Calculator”
Eksempel: Screendump fra ”Anchor Chain Calculator”

Eks. 1a-1b UDEN og MED ankersnubber:

Dette eksempel er fra “BASIC” indstillingen.
Eksemplet er fra en Trimaran 18.000 kg i 26 knobs vind ~ 13 m/s med kraftige dønninger eller hårde vindstød, så den bevæger sig frem og tilbage med 0,6 knobs fart.

UDEN ankersnubber bliver spidsbelastningen bliver 850 kg træk.
Desuden er det nødvendigt med 90 meter kæde, for at trækvinklen i ankeret lige akkurat bliver 0,0 grad, sådan at trækket i ankeret er vandret, så ankeret får de ideelle betingelser.

Med den bedste ankersnubber, bliver belastningen kun 535 kg. Det er 1/3 mindre, og samtdig kan man nøjes med at lægge 72 meter kæde ud.

Selve ankersnubberen vil i dette eksempel strække sig lidt mere end 1 meter.
Tallet 67% nederst t.h. betyder at snubberen alene optager 67% af energien.

Eksempel 1a UDEN ankersnubber:
Spidsbelastning = 850 kg
Eksempel 1b MED meget god ankersnubber:
Spidsbelastning kun = 535 kg

OBS ”Anchor Chain Calculator” er detaljeret

… så derfor skal man øve sig lidt.

MIT FORSLAG:   
Start med bare at beregne, hvor store kræfterne faktisk er på din egen båd – vi ved jo ikke ret meget om det er 50 kg eller flere hundrede kilogram der er på spil.

DU KAN SELV BEGYNDE MED den gratis light-version af appen online her: http://anchorchaincalculator.com

Læs om Appen: Her på Engelsk. I Google App store er der ligeledes en dansk introduktion, og der er dansk tekst i selve appens vejledninger.

Med lidt øvelse i ”Anchor Chain Calculator”

Du kan beregne hvor meget kæde der er brug for, sådan at kæden trækker vandret ved ankeret, du udnytter ankeret maksimalt.

Du kan beregne hvor meget ankersnubber du har brug for, så det ikke giver FOR stor spidsbelastning i ankeret når det er uroligt vejr.

OBS: Husk at det kan være nødvendigt med måske 10 – 15 meter ankersnubber i visse situationer.

En ”spilaflaster” på 2 m længde er kun nok i pænt vejr.

Du kan OGSÅ beregne for en hvilken som helst kombination af kæde og tov.
På trods af sit navn, kan Appen faktisk også bruges til beregning, hvis man udelukkende bruger ankertov.

Appen ACC også beregner ”Anchor Angle”

“Anchor Angle” eller “Angle” er en væsentlig detalje. Det aflæses ved siden af ”Anchor load”, ikke at forveksle med Bow load / Bow angle.

Anchor Angle er det, som jeg på dansk har kaldt ”Anker-Træk-Vinkel”, i mit afsnit om ankerteknik:
3: Lille anker-træk-vinkel er afgørende …
Det er den vinkel der bliver trukket i ankerskaftet med. Hvis man korter ankerkæde/tov op, ELLER har rent tov, skal man helst vide hvor stor den vinkel er.

Mange ankre har stadig god holdeevne, selvom trækket i anker går lidt opad i en vinkel på 5º – 8º.

Det kan man jo udnytte i mange situationer, for eksempel hvis der er begrænset plads til at “svaje rundt”

Det er meget svært at beregne, hvor meget selve ANKERET faktisk kan holde

Anker holdeevne I afsnittet om Bundforhold

Man KAN lave realistiske beregninger af hvor store kræftern er, for eksempel i denne ACC.

Det er derimod meget vanskeligt på forhånd at BEREGNE et ankers holdeevne i forskellig bund.

I det første afsnit om Bundforhold, nævner jeg ankereksperten Fraysse, som har nogen meget teoretiske, beregninger af bundens holdeevne.

Anker holdevne er næsten umulig at regne på

”Anchor Chain Calculator” kan du IKKE beregne, hvor meget ankeret faktisk holder i havbunden.

Den eneste præcise måde at finde ankert sholdeevne, er ved at lave en træktest, i den havbund man vil undersøge.

Jeg har 2024 lavet mere detaljerede vurderinger af holdeevnen i forhold til Scope og anker-trækvinkel. Se her: Anker holdeevne beregning.

En realistisk vurdering af anker holdevne

Den dygtige marineingeniør Dulhunty, havde en meget god web om ankerteknik hvor man kunne lave en realistisk vurdering af et ankers holdeevne. Denne website er desværre lukket, så jeg har kun en arkiveret side af denne grafiske “Anker Beregner” – eller “Anchor Nomogram” som han kalder det.

Her kan man ”beregne” et ankers holdeevne, samt hvor store vindens kræfter er på båden. Dulhuntys beregninger af vindkræfterne passer i øvrigt ganske pænt sammen med ”Anchor Chain Calculator”-Appen.

Flere oplysninger om ankersnubber

Anbefalinger om valg af tykkelse fra andre faglige kilder

Flere steder har jeg set denne anbefaling, som gør valget af tykkelse nemt:
Vælg som den tykkelse ankersnubber, som anbefales til ankertov eller et nummer tyndere!
Brug skema fra LIROS til fortøjning – det svarer nemlig også godt til et veldimensioneret ankertov – og så eventuelt et nummer tyndere, fordi det jo netop er meningen at det skal fjedre maksimalt – se mit skema: Vælg fortøjning og ankertov tykkelse.

Andre generelle oplysninger om ankersnubber

  • Lang ankersnubber absorberer mere energi end kort ankersnubber, den fjedrer altså bedre, så spidsbelastning bliver mindre.
  • Tyndere tov absorberer mere energi end tykkere tov, den fjedrer altså bedre, så spidsbelastning bliver mindre – men belastningen skal helst ikke overskride 1/10-del af brudstyrken, af hensyn til tovets levetid. Det betyder at en nylontov fungerer godt, når det strækkes op til cirka 10 % under brug.
  • 3-slået nylontov er det mest elastiske tov, og det er det som alle de engelsk sprogede kilder anbefaler. Hvis man bruger andre typer tov, for eksempel 3-slået polyester, så har det kun cirka 1/3 elasticitet, så man skal naturligvis have tilsvarende længere snubber – altså 3 gange så lang.
  • Flettet nylontov som “Handy Elastic” fjedrer 2/3 af det som 3-slået nylon gør – altså bør man vælge lidt længere snubber. “Handy Elastic” er nylontov med flettet strømpe som er meget behageligt at håndtere.
  • 3-slået tov er let at splejse.
  • Tov med flettet strømpe er ikke umiddelbart let at splejse – det kan en rigger gøre, og kun når tovet er nyt. Ellers må man bruge knob som “rolling hitch” eller pælestik med en surring eller binde andre pålidelige øjer (Dragon loop er meget robust og sikker).


Sailmagazine skriver at Nylontov er det bedste, og at kædens buevirkning er en myte

https://www.sailmagazine.com/cruising/anchor-snubber-tips
Nylon is not the only cordage you can use as a snubber. Polyester is also suitable, although it lacks the degree of elasticity of nylon, so you will need longer lengths to achieve the same performance. In the unlikely event you cannot source nylon, then polyester is an alternative, but nylon is the most suitable.
…………………In 30 knots of wind, our 100ft of ¾in chain at a 5:1 scope behaves like Kryptonite wire and offers no beneficial catenary effect…………

The Catenary Myth
In case it is not yet obvious, your chain catenary has finite benefits. In fact, you should assume that, given the amount of chain you can carry and the limited space in many anchorages (which in turn will limit the amount of chain you can deploy) that any useful catenary will effectively disappear at around 30 knots of wind as the rode straightens out. You can choose nylon snubbers for any and every eventuality, from 20 knots to 70 knots—they will offer elasticity for anything the forecaster can throw at you. You simply need to decide what you think is reasonable. For everyday anchoring on a 30ft to 40ft yacht with G30 chain, a 30ft ⅜in or ½in nylon snubber will be adequate, upping the thickness to ⅝in for 40-50ft boats.
…………..While chain is more than adequate for benign conditions, the simple use of 30ft of nylon will greatly increase safety at anchor when winds are above 25 knots and room in the anchorage is limited.

BESKYT imod SLID – Brug en ankersnubber på dit NYLON-ankertov skriver Brion Toss

HVIS du bruger kæde kombineret med nylontov, kan det være aktuelt at sikre dit elastiske ankertov, imod slid, fordi nylontovet jo netop skal fjedre. Nylontovet “arbejder” meget, og der er risiko for stort slid.

Du kan reducere sliddet rigtigt meget, ved at sætte en strop på som aflaster ankertovet.
Det kan du gøre på præcis samme måde, som man sætter en ankersnubber på en kæde.

ALTSÅ – måske lidt ulogisk – brug EN SNUBBER PÅ ANKERTOVET!!!

Måske skulle den i virkeligheden bare hedde “Slid-Beskytter-Strop”, og ikke “snubber”, som er det engelske ord for “støddæmper”.
Du har jo i forvejen et langt stykke ankertov af nylon, der netop giver den store fjedring, som vi gerne vil have.

Prussik-strop kan nemt bindes på kæde eller på ankertov

Og hvis du bare bruger et stykke reb til aflastning, kan du binde med Rolling Hitch eller Munter Hitch på tovet.

Ankersnubber på NYLON-ankertov

Denne ankersnubber kan være af polyestertov, som er meget mindre elastisk.

Jeg foreslår at den også kan være lavet af Dyneema..

Brion Toss skriver dette i bogen The Complete Riggers Appretentice – side 92.

PS – Man bør naturligvis også altid montere slidbeskyttelse på sit ankertov i hårdt vejr.

Brion Toss bog "The Complete Riggers Apprentice er fuld af guldkorn
Brion Toss anbefaler en snubber på ankertovet for at beskytte imod slid.
To bridles på en "bred båd" kan reducere "ankersejling"
To bridles på en “bred båd” kan reducere “ankersejling”

En ekstra fordel med de to “Bridles” – Undgå at “Zigzagge”

Der er en ekstra fodel med de to stk. “hanefod” – især på brede både, fordi set kan få båden til at ligge roligere.

Måske kan man HELT undgå at “ankersejle”, hvis man sætter de to stk. hanefod fast hvor båden er bredest.

Jeg har selv afprøvet at bruge en tværbom, som på den lille tegning – det virker helt fantastisk godt – jeg lå totalt stille.