Ankerrulle Hækanker

Lidt oplysninger om hækanker og ankerrullen „Ankarolina‟ og om, at man får mange muligheder med et „ekstra-anker‟

Ankerruller:

Ankerruller er meget praktiske, og kendt som „Ankarolina‟, der bruges meget i Sverige.

Man skal bare vide, at tapen (båndet i rullen kaldes tape) er meget LIDT elastisk, fordi langt de fleste er lavet af polyester.

Polyester fiber er meget lidt elastisk, og i „tape‟ går de langsgående fiber omtrent ligeud, så derfor er det ekstra u-elastisk.

Det kan være en fordel, hvis man skal holde en meget præcis aftstand til klipper eller en grim betonmur.

Men til ALMINDELIG ankring skal ankertovet ellers være meget elastisk, fordi det fjerner „hug og ryk‟, der ellers giver stor spidsbelastning på ankeret.

Beskyt ankerrullen imod UV-lys og vær opmærksom på, at den yderste 1½ meter måske ER blevet mør med årene. Måske kan du dække det over med sort stof.

Man kan korte tapen af en gang imellem, for at fjerne den „måske møre og usikre bid‟, for en sikkerheds skyld.

Hækanker Rustfri BRUCE kopi

Hækanker:

Man kan bruge forskelige typer til hækanker.

ENTEN et plov/klo/ske-anker som BRUCE eller Rocna – og mange andre moderne ankre (som de fleste har i stævnen).

ELLER du kan vælge et Danforth anker (vippeplade-anker), som har stor holdeevne i sand.

Danforth typen er desuden suverænt det bedste anker i blødt mudder, og derfor er det et godt supplement til stævnankeret, når det er af „plov/klo/ske-typen‟.

Medmindre de almindelige plovankre og lignende er meget store og tunge, så holder de nemlig ikke ret godt i blødt mudder.

Størrelsen af hækanker skal svare til „hovedankeret‟ – eller måske noget mindre, sådan, at det er kan håndteres med håndkraft.

Et letvægts-anker som Fortress, Guardian, Bulldog og VETUS vejer ikke ret meget, så det kunne være en god mulighed.

God anbringelse af hækanker
God anbringelse af letvægtsanker / hækanker
Ankerrullen bør overdækkes som beskyttelse imod UVlys
Ankarolina bør overdækkes imod UVlys
Ankerrullen bør overdækkes som beskyttelse imod UVlys
Ankerrulle bør beskyttes imod UVlys

Ekstraanker – Reserveanker – Hækanker:

Her er anbefaling fra „Creative Anchoring‟ af Fatty Goodlander:

Han kalder det „Keep away anchor‟ – Det holder problemerne væk 🙂
Han bruger det til en stor tung turbåd:
5 kg Danforth + 5m kæde på 6-8MM samt 75 meter 3-slået 10-12MM nylontov som er det mest elastiske og bedste til ankertov.
— Bevares 75 m tov er langt – til sommertur kan man nok nøjes med mindre.

Det er en særdeles godt „sæt ankergrej‟.
Og det vejer ikke alverden. Totalvægten er kun ca. 15 kg

Danforth 5-6 kg kan erstattes af Fortress eller andre aluminium letvægtsankre på måske kun 3,2 kg. (Der findes: Fortress, Guardian, Bulldog og VETUS)

OBS: Se min side om denne type ankre: Danforth anker typen.

Vi bruger meget ofte „ekstraanker‟. Vi har et lille „babyanker‟, som fungerer meget fint sammen med vores „daglige anker‟. Vi lægger ofte to ankre ud i „V‟ imod vinden. Når vi skal ind til stranden, bruger vi begge ankre, for for at placere båden det bedste sted.
Se min side: Vi ankrer tæt ved land.

Danforth anker.
Anbefalet til "Keep away anchor" af Fatty Goodlander i "Creative Anchoring"
Danforth anker. Anbefalet til „Keep away anchor‟ af Fatty Goodlander i „Creative Anchoring‟
Letvægtsanker „VETUS‟

Et aluminium hækanker som Fortress, Guardian, Bulldog og VETUS, er et oplagt valg sammen med ca 3 m galvaniseret kæde og det fjedrende NYLON polyamid tovværk.
Så kan du have et „ekstraanker‟, som med kæde og tov ikke vejer mere end 6 -10 kg, og som vil være meget effektivt i både sand og mudderbund. Perfekt til mindre både.

Letvægtsanker / vippepladeanker

OBS Vi ser ofte salgs-annoncer for „letvægtsanker‟, som faktisk er et galvaniseret jernanker. Det er vildledende af to grunde:
„Letvægtsanker‟ lavet af aluminium fabrikeres KUN af de 4 gode og kendte mærker = Fortress, Guardian, Vetus og Bulldog.
Salgsannoncerne med galvaniserede jernankre er meget ofte Danforth-kopier, som her en meget dårligere holdeevne end de originale Danforth ankre.

Originalt Danforth af stål har en meget høj holdeevne i sand og mudder – alle de Danforth-kopier jeg har testet, har MEGET DÅRLIGERE holdeevne.
Og nogen af kopierne har helt forkert vinkel og har reelt INGEN virkning som anker, de „står på tå‟ og skraber kun hen over bunden.
Se min side om Vippepleadeankre med helt forkerte vinkler.

Du skal eksperimentere med dit anker:

Man skal bare komme i gang med at eksperimentere, med det man nu har til at starte med. Så lærer du mere og kan forbedre hen ad vejen.

Sejl ud en solskinsdag og prøv dit hækanker på sandbund – træk med motoren og se hvordan det virker. Sejl hen over og kig ned.
Træk ankeret rund på lavt vand på badetur. Tag snorkel på og svøm en tur.

2 letvægtsankre af Danforth typen
2 letvægtsankre af Danforth typen
Letvægtsanker Bulldog
Letvægtsanker Bulldog
Letvægtsanker kan pakkes sammen
Letvægtsanker kan pakkes sammen