Vinterpresenning til båd

Vinterpresenning til båd, gode råd.
Det vigtigste for at den kan holde.
Simpel billig presenning på 19 fods båd.
Billeder af forskellige typer vinterpresenninger.

Resumé

Hvert år er der spørgsmål på FB om, hvordan man laver sin vinterpresenning, så det kan holde. Til inspiration viser jeg forskellige måder at gøre det.
Jeg remser de vigtigste ting op.
Jeg fortæller om vores egen lette og billige vinterpresenning til 19 fods motorbåd.
Jeg gør opmærksom på, at det kan gøres på uendeligt mange måder – gå en tur på en vinterhavn, og læg mærke til de mange gode ideer.

Det vigtigste for at en presenning kan holde

Presenning skal være ret tyk, så den ikke blafrer og bliver slidt.

Presenning skal sidde, så den er understøttet og ikke kan blafre, og der må ikke samle sig vand ovenpå den.

Den skal helst sidde, så den ikke rører glasfiber og kalecher, som vil blive slidt. Det kan nemlig ikke kan undgås, at en presenning har små bevægelser, som vil give slid, især på en åben forblæst havn.

De tynde grønne / blå megabillige presenninger, holder kun i meget kort tid. Men de kan bruges som prototype, eller skabelon for en mere solid presenning.

HUSK at glasfiberen godt kan tåle den danske vinter. Måske er det bedre helt at undvære en presenning, hvis den blafrer og slider på gelcoaten.

Vinterpresenning til båd
Vinterpresenning til båd

Vores egen presenning

Vores egen er lavet med en billig presenning – klar plastic med hvide armeringstråde i.
Det kan holde, fordi vores båd står inde i en hal meget af vinteren.
Skal båden stå ude på en forblæst havn, skal du bruge en lidt kraftigere presenning eller fibertex-dug, som sys i facon.
Fibertex vinterpresenning er langt det bedste, fordi det er åndbart – men lidt dyrt hvis du skal have den syet hos en sejlmager.

Det er vigtigt at presenningen støttes og strammes, så den ikke blafrer og samler vand.
Derfor har vi lavet et lille stativ – meget simpelt sæt trælister 2×4 cm hen over fordækket.
Der er skum-plast / rørskåle over alle steder, hvor der kan komme slid når presenningen bevæger sig lidt i vinden.
Det er på alu-gelænder og glasfiber kanter og kaleche-top.

Vores vinterpresenning er lavet meget simpelt – den er trukket hen over båden og bare trukken ned på siderne.
Desuden bliver det nødvendigt med nogen folder flere steder – det er meget simpelt lavet uden syninger.
Presenningen er strammet nedefter – og så skåret 20 cm under den sorte kantliste.

Vinterpresenning til båd
Vinterpresenning til båd

Syninger og folder på presenningen

Den nederste kant er så foldet op igen 3 gange, og syet meget groft med 2-3 cm lange sting med tyk taklegarn eller murersnor.

Taklegarn / murersnor virker bedst når man ”vokser” det, så det ”låser” i hullerne.

Sy med stor sejlmagernål + tynd syl + sejlmagerhandske.

ELLER betal en sejlmager for at sy noget der passer af fibertex dug.

Fibertex dug er let at håndtere og “åndbart” – Det er langt det bedste.

Vigtigt til dig der laver vinterpressenning første gang

  • Lav din første protopype med en lidt halvbillig presenning.
  • Næste år laver du den i facon af solid presenning eller fibertex-dug.
  • Der skal være understøtning og stativ, så det ikke blafrer eller samler vand.
  • Der skal være fjedrende opstramning, eventuelt vanddunke eller elastiksnor.
  • Ventilation igennem – hul i begge ender.
  • Du skal kunne komme ind i båden – lav et smart system.

God fornøjelse med DIT projekt – at opfinde det der passer til DIN båd

Vinterpresenning til båd
Vinterpresenning til båd

Billedgalleriet viser billeder af min egen simple presenning, samt billeder af forskellige andre “design”