Jeg bedømmer at ankeret er godt, men at den reklame som XYZ-ankeret har lavet, er urealistisk på to punkter.
Kort sammendrag:
Jeg vurderer at det sandsynligvis er korrekt at XYZ Air Anker, har stor holdeevne i forhold til vægten.
Det har altså sandsynligvis høj “effektivitet” i sand og mudder, som test fra Practical Sailor bekræfter.
MEN – Jeg fremhæver, at deres eget reklamemateriale er meget misvisende på to punkter:
- I reklamevideoer om XYZ air, påstår de, at det er verdens bedste anker som holder mere end selve ankerkæden.
- Deres testmetode er bare ikke realistisk, og reklamen skaber et urealistisk billede af, at XYZ air anker holder mere end selve kæden, mens alle andre ankre ikke kan holde ret godt.
Der er to anmeldelser af XYZ-anker som er pålidelige:
XYZ-ankeret er også godt anmeldt i to test hos Practical Sailor:
Soft Mud Anchors for $200 and Up – Practical Sailor (practical-sailor.com)
Der er en anden anmeldelse her:
Firmaets eget materiale:
Se deres egen web her: https://www.xyzairanchor.com/…
OBS – jeg har IKKE selv testet dette anker – OBS
Mine kommentarer om deres egen produktbeskrivelse: Den virker helt overdrevet!
Urealistisk bedømmelse og test
Jeg vil fremhæve, at deres ankertest, er helt urealistisk – hvor de skriver at de sprænger den ankerkæde eller det nylontov, som holder ankeret.
Det er en urealistisk test, jeg forklarer hvorfor:
De nævner specielt at de sprænger den 8 MM kæde som er anbefalet til dette anker – UDEN at ankeret går løs. På den måde FÅR DE DET TIL AT SE UD, som om ankeret har en langt større holdeevne end alle andre ankre.
Der er bare en indbygget stærkt misvisende ting i deres ankertest, som jeg vil forklare.
TEST-METODEN:
1: Føst ”sætter” de XYZ-ankerved at trække jævnt og ret kraftigt, så det ER gravet ned i bunden.
2: Derefter slækker de af, så kæden er slap.
3: Så giver de fuld gas med 1100 HK med en båd på flere tons vægt.
Urealistisk bedømmelse og test
De skriver selv: …” The XYZ WILL NOT BREAKOUT if overpowered. The XYZ has been repeatedly tested under extreme conditions (up to 1100 HP commercial vessel). When the XYZ was set in deep consistent sand, we were ALWAYS able to break a recommended size rode (often 5/16″ chain) WITHOUT the XYZ breaking out or deforming in ANY way! Your XYZ holds! It will not breakout.”……………….
De sprænger altså en 5/16” kæde = ca 8 MM kæde, som mindst har brudstyrke på omkring 3.000 kg.
Det er et anker til en 13 meter lang båd som de skriver.
Det er en totalt urealistisk test, fordi en båd for anker vil aldrig slække kæden helt og så accelerere med fuld gas.
Min bedømmelse af XYZ-ankerets testmetode, som de selv beskriver
A: Først lidt om testmetoden, det vil give en ekstrem KORTVARIG belastning, og så vil bundmaterialet fungere som et ”tixotrop” materiale – vi kender det fra badeturen – hvis du hamrer en knyttet hånd HÅRDT ned i det våde sand, brækker du knoglerne, fordi sandkornene rammer hinanden.
MEN presser du bare lidt til med fingrene, kan du nemt grave sandet op – fordi der nu er LIDT TID, så vandet kan ”smøre” imellem sandkornene”, og det er lidt bevægeligt.
Jeg har SELV TESTET på den måde med 2 forskellige ankre:
Se test #22 med Delta-kopi-5 kg.
Se test #25 Test af ankertov med et ”Kobra 6 kg”, (plovanker) som holdt 51 kg – 104 kg (gennemsnit 74 kg) i sand med lidt ålegræs, ved jævnt stigende træk.
PRÆCIS samme sted, holdt det samme anker – sammen Scope til en meget pludselig schockbelastning på 350 kg UDEN at gå løs.
Mit Kobra-anker opførte sig altså netop som om sandet var ”ren beton” ved ”impuls-belastning”.
Det jeg hermed vil fremhæve, er at MANGE ankre sandsynligvis vil kunne tåle en ekstremt stor kortvarig belastning uden at løsnes – ikke kun et XYZ-anker.
(men jeg tror nu nok at en del ankre vil blive bøjet – men det er stadig en urealistisk metode for at teste ANKERETS holdeevne i almindelig brug.
B: Deres testmetode er IKKE REALISTISK, fordi i orkan vil en båd IKKE skifte fra at ligge med helt slap kæde til bevæge sig frem med måske 3-5-8 knob??? (vi ved ikke hviken fart de får med 1100 HK og fulde omdrejninger).
Min egen bedømmelse af XYZ i forhold til ANDRE letvægtsankre
XYZ-Ankerets størrelse er 950 kvadratcentimeter.
Jeg har testet et halvt så stort letvægtsanker (både vægt og areal af fligene er halvt så stor) , der kunne holde 160 kg i både sand og mudder. Så jeg er ret overbevist om at dette XYZ-anker sandsynligvis vil være meget effektivt – og holde meget i forhold til vægten.
MEN jeg kan ikke tro at XYZ ankeret vil holde mere end allerhøjst 3-400 kg træk, ved træk som måske varierer i styrke. Det er jo den måde et anker i virkeligheden bliver belastet – trækket varierer. I storm vil der være stort træk der skifter op og ned i løbet af 30-60 sekunder.
Og det er min erfaring fra mine egne ankertest, at et anker der gradvist belastes til grænsen, begynder at “skride i bundmaterialet” efter 10-20 skunder, hvorefter det enten “glider småt gennem bundmaterialet” – indtil jeg skruer ned for motorens omdrejninger, og så holder ankeret godt igen.
Det er min bedømmelse – Deres reklamevideo er meget misvisende – Anders Overgaard.
OBS – Jeg vi GERNE tro at XYZ-ankeret HAR gode egenskaber, på samme måde som at Letvægtsankre som Fortress og Guardian, har meget stor holdeevne i forhold til deres vægt. Det gælder både i sand og og mudder.
MEN det har ikke holdeevne til at sprænge stålwiren under normale forhold.
Ekstra kommentarer om XYZ-ankert
Jeg udtaler mig her KUN om det jeg kan læse på deres egen web, og hvad anmeldelserne i Practical Sailor skriver:
Jeg vil bare gøre opmærksom på, at det laves i en udgave med en stor 3-kantet skive letmetal samlet med rustfri mindre trekant og stang – dette vil give mulighed for galvanisk korrosion, idet aluminium vil fungere som offeranode, og vil tæres hvor det er tættest på det rustfri dele. Det sker når det er nede i vand, og oppe i ankerbrønden, når det er fugtigt, og hvis det ikke skylles totalt rent for salt. Langsomt men sikkert. Det er jo lidt uhensigtsmæssigt.
Det findes også i en helt ren rustfri udgave – så vil der jo ikke være dette problem.
Det forhandles vist ikke ret mange steder – jeg har kun set en hollandsk reklame for det, og det er temmeligt dyrt.
Anbefaling til firmaet om uvildig test
XYZ-ankeret´s forhandler, burde sende et anker til den meget dedikerede ankertester Steve Goodwin / SY PANOPE, som så kan give en realistisk bedømmelse, hvor han sammenligner det direkte med tilsvarende størrelse Letvægtsanker som Fortress.
Jeg vil også meget gerne selv teste det, hvis jeg kan få lov til at det.
Så vil jeg bruge samme metoder som Steve Goodwin, og sammenligne med andre ankre.
Denne artikel skrev jeg også i FB gruppen “Ankre og Ankerteknik” 6/3-2023, efter jeg havde set XYZ-ankerets reklamevideo og website, som jeg fandt var stærkt misvisende på to afgørende punkter.